Zone, en. [ˈso·nə] (sj. skrevet Sone. Moth.S607. Noe-Nygård.S.120. – † Zona. Geom.(1704).119). flt. -r. (sv. zon, no. sone, eng. ty. fr. zone; fra gr. zṓnē (lat. zona), bælte; især fagl. ell. ) 1) (jf. Himmel-, Jordstrøg) om omraade, strøg (I.6.3) ell. lokalitet paa jorden ell. i rummet.    1.1) (jf. Jordbælte 1; geogr.) hver af de fem ved deres indbyrdes forsk. temperaturforhold karakteriserede bælter (I.3.3), partier, hvori jordens overflade tænkes delt ved linier (polarcirklerne og vendekredsene), der løber parallelt med ækvator; undertiden paa overgangen til bet. 1.2. De fire smaa Circuler . . deler Joord-Klodden udi fem Parter, som kaldes Zona . . deraf er een . . hidsig og tør, tvende ere tempererede, og de øvrige tvende heel kolde og frosne. Geom.(1704).119. der gives eet Paradiis skiønnere end et andet fra Krebsens til Steenbukkens Zone (dvs.: i troperne). Bagges. L.I.100. kun faa af (dyrene) kunne trives under alle Zoner. Hallager.20. Paulsen.II.617. den hede (AWHauch.(1799).727. Harboe. MarO. jf. u. III. hed 1.2) ell. tropiske (se tropisk 2) ell. varme (Moth.S607. Paulsen. II.617. jf. HCAnd.II.183 (se u. I. Bid 1)) zone, troperne, tropezonen. de tempererede († middelmaadige. Moth.S607. mildere. JBaden.FrO.) zoner, omraaderne ml. vendekredsene og polarcirklerne. AWHauch.(1799).726. se videre u. temperere 4.1 (og ovf. sp. 1137⁶⁴). de kolde (Moth.S607. Paulsen.II.618) ell. polare (se II. polar 1) zoner, polarzonerne.    1.2) (jf. bet. 2) i videre anv., om (oftest: større) egn, landomraade (jf. dog ndf. sp. 1139⁵) (der i en vis, fx. klimatisk, geografisk henseende adskiller sig fra omgivelserne); især: himmel-egn (slutn.), -strøg. *Rørdrummen kalder . . | En Mage hid fra Østens fjerne Zoner. Faye.LitArb.I.78. *Snart skal den vilde nordlige Zone | neie sig for din (dvs.: Kristi) Tornekrone. Oehl.Digte.(1803).17. *den skumle Throne, | Hvorfra han (dvs.: Lucifer) til hver en Zone | Mørkets Engle sender ud. PalM.(1909).I.174. *Snart er de lyse Nætters Tid forbi . . | Snart strækker Fuglen Vingen over Hav | Og sætter Kursen efter fjerne Zoner. Drachm.DM.33. *i denne fjendske Zone (dvs.: i Vestjylland) | forgaar min Anemone. KMunk.DS.49. stille zone, (, geogr.; alm.:) stille bælte (se II. stille 1.3). Wolfh.MarO.444. om tidszone: Berl Tid.²⁹/₂ 1893.Aft.1.sp.6. Danmark hører til den mellemeuropæiske Zone, hvor Klokkeslettet er 1 Time mere end Greenwich-Tiden. Sal.² XXV.640 (jf. Zonetid).   ⚔ om frontafsnit, hvor der kæmpes; især (sml. Farezone u. bet. 2) i ssgr. som Kamp-, Krigszone (Videnskabsmanden.²⁵/₁₀1952.27.sp.2).   (polit.) om hver af de mindre dele (sektorer), hvori et (land)omraade midlertidigt opdeles, til dets tilhørighedsforhold, fremtidige statspolitiske stilling er afgjort. Man var . . klar over, at en Afstemning (i Sønderjylland) under eet (ikke) var retfærdig (og derfor) foreslog man at dele Landet . . til Kongeaaen i tre Zoner, som skulde stemme hver for sig. AFriis. (Tilsk.1919.I.544). Maj 1945 blev Berlin . . delt i 4 Sektorer . . Den amerikanske Zone . . Den sovjetrussiske Zone. RaunkjærsKonversationsleksikon.I.(1948).1268. jf. (m. h. t. det af de allierede i 1945 besatte Tyskland): Vest- (se DO.XXVI.sp.1256^37ff.), Østzone (s. d.).   (jf. Zone-takst, -tarif; fagl.) om omraade, for hvilket der gælder en ensartet takst; spec. (jærnb.) m. h. t. takstberegning af hurtigtogstillæg over forsk. afstande: Rejseliste.¹⁵/₅1934.91. dobbeltbillet Aarhus–Haslev . . med tilhørende hurtigtogsbillet zone 2. Vingehjulet.1951/1952.244.sp.2.   ogs. (lidt sjældnere) om strækning til søs, havstrøg. Man var i Zonen hvor Flyvefiskene viser sig. JVJens.RF.97. (hvalen) jog vestover, ud mod de isfri Zoner. Pol.²³/₄1939.Sønd.5.sp.2. jf. Sal.V.645.   (især poet., nu l. br.) om del, parti af himmel-hvælvingen, -rummet; himmelegn; ogs. om himmelen som del af verden. *Du ædle Middelmaadighed! | Stig fra din høie Zone ned. Oehl.I.41. *O, Gud i Himmelens høieste Zone! | Hvor skal jeg Ulyksalige hen! Winth.II.191. *Op flyver Fuglen mod de høie Zoner, | For snart at dale paa den lave Bred. PalM.IV.90. *Paradisets Zone | Gi'er den (dvs.: harpen) Genlyd af. ChKjerulf.FE.178. jf.: (Sjælen i helvede, til Mephistopheles:) *Men troer du, min Kone | Vil ogsaa komme til denne Zone? Heib.ND.117.  2) (jf. bet. 1.2 og Varmezone; især fagl.) i uegl., billedl. anv., om flet, omraade, parti af noget. de saakaldte “Zonefejl” (i en linse), der stammer fra, at forskellige ringformede Zoner af Objektivet eller Spejlet ikke har samme Krumning i Overensstemmelse med Beregningen. LuplauJ.S.84. En Sjæl har Zoner, der alle er ladet med psykisk Spænding. BilleskovJ.P.I.9. man kommer her (dvs.: paa nye skibe) til at regne med saakaldte “branddrøje zoner” med skotter, som skal kunne holde ilden ude i mindst en time, og som igen inddeles i “brandhemmede zoner” med skotter, der kan standse ilden i en halv time. Pol.²²/₁₂1951.1.sp.7. (geol.) d. s. s. Horisont 2. KRørdam.Geologi.I.(1908).246. (jf. Tavshedszone; fys.:) den tavse zone, se II. tavs 2.   i udtr., der betegner et omraade (vist egl.: et frontafsnit; sml. u. bet. 1.2) ell., i videre anv., en vis tilstand, et vist forhold som farligt. Aldersrenteudbetalerne er for Tiden i den farlige Zone (dvs.: de overfaldes ofte af røvere). Pol.³/₆1944.1.sp.5. især i ssg. Farezone: SigfrPed.NSV.22. (maalmanden) kunde ikke holde Bolden, men naaede dog at faa den ekspederet væk fra Farezonen. Pol. ²⁴/₈1936.8.sp.4. spec. (♠) i kontraktbridge: det Makkerpar, der har vundet et Game, kommer i “Farezonen”, hvilket betyder, at . . alle Bonus fordobles. HKoppel.18 Timer i Kontrakt- Bridge.(1928).14.   (æstet.) om baand, felt (med særlig udsmykning) paa kunstgenstand olgn. Ved omløbende Linier leddeles Karrets Flade i Zoner. FrPoulsen. TGK.10. Vase af Porcelæn . . med koralrød Fond, hvori udsparet polycrome Landskabsscener i to Zoner, om Bug og om Hals. Mit bedste Kunstværk.(1941).90. 3) (talespr.) i best. f., som forkortelse for Zoneredningskorps(et). Lolland-FalstersFolketidende.¹⁸/₇1935.4.sp.2. Vi fik Zonens Folk til at hente (den syge). LisElkjær.Manden der aldrig traadte paa noget levende.(1944).46.2 erogen zone, erotogen zone, se / erogen S og / erotogen S.   

Zone-, i ssgr. (især fagl.) af Zone; foruden de ndf. behandlede bl. a. (til Zone 1-2) Zone-fejl (se u. Zone 2), -grænse, -inddeling, -ordning, -system (jf. spec. -tarif), -vis.