I. Mos, en. [mo^?s] († Mus. Fleischer. HB.421(sa.B.145: Moes). Tode.Gyldenaare. (1802).50). flt. (om forsk. slags mos; nu næppe br.) -er (LTid.1729.436. † musser. DiætLex. II.230). (glda. moes; fra mnt. mos (og i formen mus fra hty. mus, hvortil hty. gemüse, se Gemyse), oht. muos, oeng. mos; jf. IV. mose samt Lakmus) om hvad der ved knusning, æltning, kogning olgn. er omdannet til en grødagtig masse; især om en af fødemidler (nu spec. frugter (jf. Frugtmos. FrkJ.Sylteb.46) ell. kartofler (jf. Kartoffelmos)) ved findeling, knusning (især efter forudgaaende kogning) fremstillet spise. *en hakket Moes, | Tilreed af Lev'r og Lunge. Reenb.I.59 (jf. I. Lever-, I. Lungemos). tag lange Neldefrø og Rod og stød det til en Moes. HesteL.(1703).B6^r. *du (dvs.: Esau) solte . . | Kun for en ringe Moos din Første-Fødsels Ræt. Clitau.PT.187(jf. Grundtv.SS.II.54). det (er) ogsaa skadelig for Børns Moralitet, at see et godt uskyldigt Dyr . . knuset, eller blot ved et Feilslag slaaet til Muus. Politievennen.1798/99. 142. Mavesaften . . virker med Kraft paa Maden, som forandres i Maven til en eensartet og graaagtig Moos. Cuvier.Dyrhist.I. 60. Frugten (rives) paa Rivejernet og falder som en fiin Moos ned i det understaaende Kar. VareL.(1807).II.225. lave (grønsager) til Mos (til “Purée”). VortHj. II1.96.   ofte som sidste led af ssgr. (jf. fx. Blomme-, Hylde-, I. Lever-, I. Lungemos), hvoraf mange (især ældre betegnelser for retter) ikke er optaget i ordbogen paa alfabetisk plads, fx. Fløde-, Mandel-, Mælke-, Rismos (se fx. Kogeb.(1710).10ff.).

II. Mos, et ell. (nu især om den enkelte art ell. den enkelte plante) en (Moth.M191. vAph.Nath.V.448. Schytte.IR.II.124. NaturensV.1922.55). [mos] Høysg.AG.37. (tidligere og endnu dial. ogs. m. lang vokal (og stød): JTusch.314 (jy.). jf. skrivemaaderne Moes: LTid.1736.793. Argus.1770.Nr.9.4. Bagges.ComF.96. Moos: Holb.Staat.53. Ew. (1914).V.70. FrSneed.I.574. – nu kun dial. Mus. m. kort vokal: Moth.M191. NvHaven. Orth.123. Høysg.AG.138. Oehl.PSkr.I.425 (  Blus; sikkert udtalt med o-lyd, jf.APhS. VI.121). Thorsen.Afh.II.101(mønsk). jf. skrivemaaden Muss. JJuel.432. Holb.DH. II.689. vAph.Nath.V.447. m. lang vokal (og stød): JTusch.124.314. Feilb. – vist kun (efter) no.: Mose (Ruge.FT.270. LTid.1740. 757), Mosse (EPont.Atlas.III.382. vAph. Nath.V.399. Suhm.II.83)). flt. (i bet. “mosarter”) -ser ell. † -se (Tode.VI.91) ell. † d. s. (Muss. vAph.Nath.V.448); best. f. flt. -serne ell. † -sene (JapSteenstr.(VidSelskAfh.Nat. IX.27)). (glda. moss, muss (Brandt.RD.I. 124.232), no. mose, sv. mossa, oldn. mosi, mose(vegetation), oht., oeng. mos, mos, mose; besl. m. lat. muscus, mos (jf. moussere); egl. sa. ord som I. Mose; jf. Mysike) 1)  om løvsporeplanter af klassen Bryophyta; tidligere (og endnu uden for bot. spr.) ogs. om andre løvsporeplanter, fx. laver (Sal.²XVII.316. Feilb. jf. ssgr. som Bæger-, Farve(r)-, Feber-, Fjæld-, Hvidmos (2), Orme-, Rensdyrmos og islandsk mos u. islandsk; sml. I. Lav sp. 450^{56ff., 64f.}), alger (Sal.²XVII.316. jf. ssgr. som Koral-, Strandmos samt irlandsk mos u. irlandsk), ulvefod (i ssg. Jordmos (2)) og undertiden ogs. om højere planter (i forb. som islandsk mos u. islandsk sp. 678⁶²); i alm. spr. næsten kun koll. om masse, bevoksning af disse planter. (lappernes) rhensdyr leve mestendeels af muß (Holb.Staat.26: Mos) paa biergene. Holb.DNB.26. Hvo fæster ikke Øiet med mindre Behag paa et Mos end paa et Græs. Ørst.III.96. *Mosset dækker den gamle Steen | Alt over den sorte Jord. Oehl.L.I. 296. Gulvtæppet var tykt og blødt, som et Mos. HCAnd.VI.224. *Paa dette grønne Mos, det bløde, lad mig hvile. Aarestr.SS. III.96. Bregner, Venushaar, spraglede Lavarter og lysegrønne Mosser. Bergs.PP. 530. En saadan Mos ligner aldeles en Dværgbregne.Fedders.S.I.192. KoldRo.Sporepl.268.   hvid mos, (nu næppe br.) d. s. s. Hvidmos (1). LTid.1727.650. dend hvide Muß. smst.637. irlandsk, islandsk mos, se irlandsk, islandsk. lysende mos, se lyse 1.1.   talem. saa gammel som mos paa træ, se u. II. gammel 4.1.   i forb. som der gror mos paa noget ell. nogen, betegnende, at noget er ell. bliver mosgroet (2.1), og i udtr. som lade gro mos paa ell. over noget, lade noget blive glemt. Vi kunde ellers faaet Lov at sidde her til der groede Muus paa os. JRPaulli.N.26. *(pigerne) frygter for der skulde groe | Paa dennem Mooss af Alder. Graah.PT.I. 118. Bonde-Plageren . . befrygter . . der skal groe Moes paa dens (dvs.: træhestens) Ryg. Argus.1770.Nr.9.4. VSO. *Med Saxo mindes vi dernæst | Hver sagalærd . . | Ja en og hver, som ærlig, tro | Har Bogen fulgt, | Ej ladet Mos paa Fædre gro, | Ej Sandhed dulgt. Grundtv.PS.IV.468. at lade Mosset gro over den lidet pyntelige Historie. JohsDam.FS.23. Der vilde jo gro Mos paa En, hvis man skulde sidde i Pæreby Aaret rundt. TidensKvinder.²⁹/₁1929. 16.   (spøg.) i udtr. for tunghørighed, uopmærksomhed olgn., i forb. som du maa have mos i ørerne ┆  2) om hvad der ved sit udseende minder om mos (1). jf.: De falmede Skove dybt nede synede som et Mos af Rust paa Jorden. JVJens.M.I.23.   (jf. mos-bælget, -rose; l. br.) om traadede, haarede udvækster paa plantedele. (i Indien) opvoxer en Plante, Fod høi, skabt som et Lam . . Mussen eller Ulden paa denne Plante stiller Blods Opkastelse. LTid.1727.702. Mosroseknoppens (jomfruelighed), naar den endnu næsten er lutter Mos. Brandes. I.469.   (bjergv., nu næppe br.) om mineraler, der forekommer i form af tætte, fine, mosagtige haar; i ssgr. som Kobbermos (s. d.), Kvartsmos (Fleischer.IV.180).

  I. Mose, en. [ˈmo·sə] († Mos (Anleedning til Agerdyrkningens Forbedring.(1757).N3^r) ell. Mus (Ew.(1914).II.25. jf. smst.V.349: Mos)). flt. -r ell. (nu kun dial.) d. s. (PN Skovgaard.B.231. Esp.§125). (æda. mosæ, (oblik.:) liungmusa, lyngmose (Da.Sprogtekster.I.(1925).14), sv. mosse, oldn. mosi osv.; sa. ord som II. Mos (s. d.); jf. I. moset samt Myr, Mysse) lav, flad, fugtig (til tider oversvømmet) jordstrækning, hvis øvre lag bestaar af (delvis) omdannede (ikke formuldede) plantedele (tørv, gytje, humus), og som er opstaaet ved, at en sø, et vandløb er tilgroet ell. udtørret (ell. ved at en forholdsvis tør jordbund er blevet fugtig); ogs. (især fagl.) om jordbund af denne art. de Svenske . . flygtede . . med Hustruer og Børn ind udi Kiær og Moser. Holb.DH.I.705. *Hin store Strækning med den rige Grøde, | Var (fordum) Kiær og Mus og Sand. Ew.(1914).II.25. Sumpe, der ikke have noget særdeles Tilløb . . faae Navn af Moser. Funke.(1801).III.53. *Stork! Stork! Langeben! | Med de røde Hoser! | Hvor har du gjort af dit ene Ben? | Blev det i Pharaos Moser? Ing.RSE.VIII.71. *Mosen, hvor Tørvene groe. Winth.IV.96. lavvandede Kær (kan) gaa over til Sumpe . . og til Moser med Tørvedannelse. Steensby.Geogr.142.   dødbrændt mose, se dødbrændt 1.   (især dial.) i vrøvleremser som: *der var en mand i en mose | med et par røde hose(r) osv. (til dels m. hentydning til storken), se Krist.BRL.138. Feilb. jf.: *“Der var engang en Mand, som leved i en Mose, | Med tvende røde Been, der endtes i en Fork. | Kan du det Eventyr?” – “Ja vist! det var en Stork.” Oehl.XIII. 244. *Der var engang en Mand – dog nei! . . | Han er . . | Desuden er det intet Eventyr, | Som jeg fortælle vil. Min Mand er ei den Fyr, | Som kaldes Manden i en Mose: | Nei, han er virkelig. Heib.Poet.IX. 230.   talem. der er ugler ell. ulve(r), uller i mosen, se Ugle.   havde moser og elletrunter ikke været, saa havde kællingen fanget en ræv, se I. Kælling 1.4. billedl. *Hvad var en Digter? – Knap man rynked Bryn, | Da begge (: Wessel og Ewald) raadned op i Armods Moser. Bergs.(Nær og Fjern.14/11 1879.1.sp.1). al denne Antiparlamentarisme førte ud i Mosen. HalKoch.(FrieOrd.1946.498).   

Mos-, i ssgr. (nu kun dial. Mus-. Moth. M192. vAph.Nath.VI.298. Feilb.(u. mosgroet). Mose-, se u. mosgroet. Mosse-, se u. mos-agtig, -groet. Musse-. Sort.(SamlDanske Vers.¹II.102). se ogs. u. mosgroet; jf. u. Moskølle). især af II. Mos (1), fx. (foruden de ndf. behandlede) ssgr. som Mos-art, -bevokset, -blød, -bund, -dække(t), -klædt, -lag, -overgroet, -plante, -vækst.

I. Mus, en. [mu^?s] Høysg.AG.46. (i bet. 3.1 ogs. † Muse. OeconJourn.1757.52. vAph. Nath.I.80). flt. d. s. ell. † -e (LTid.1740.759. ReynikeFosz.(1747).96). (glda. d. s. (flt. møs, mys), æda. d. s. (Harp.Kr.9. flt. mys. smst. 158), oldn. mús (flt. mýss), eng. mouse, ty. maus, lat. mus, gr. mŷs; jf. Muskel, Musling, mosle, mysle, Mysling)  1) navn paa smaa gnavere af gruppen Murinæ (mods. Rotte), spec. om husmusen; ogs. (zool.; især i flt.) m. videre anv., dels som fællesbetegnelse for alle dyr af gnavergruppen Murinæ (de ægte mus), dels om disse og forsk. nærstaaende gnavergrupper (hamstere ofl.), der tilsammen danner familien Muridæ. de, som æde Svinekjød og vederstyggelige Ting og Muus: de skulle bortrives. Es.66.17. Rotter og Muus. Holb.DR.I.5. *Forgangen Dag vor sluen Kat, | en ung og lekker Muus fik fat. ThielosArier.II.36. *Der sad to Muus . . | Sort Een, og hvid den Anden var. Winth. D.46. *Rotter og Mus | Er' slemme i Hus. [KHWith].Børnebog.(1865).67. BøvP.I.692.   (jf. bet. 2.2) om musen som et lille, uanseligt dyr. *Ei den mindste Mus | Savner Tag og Hus. Ing.RSE.VII.239. jf.: en lille Mus af en Kvinde. VBergstrøm.HN.92.   undertiden ogs. om dyr uden for familien Muridæ (navnlig gnavere), der minder om musene; især i ssgr. som Birke-, Blind-, Busk-, Hare-, Hassel-, Springmus, jf. ogs. Bælte-, Flager-, Spidsmus samt (om dyr uden for pattedyrene) Fjeder-, Guld-, Havmus. † den polske mus, europæisk steppeegern, Spermophilus citillus. VSO.III.170. 2) særlige anvendelser af bet. 1.    2.1) i sammenligninger. *Paa Pølserne, som Kat paa Muus, han gloede. Wess.203. De ligger . . og piber som en Mus i Barselsnød. PMøll. I.388. *Saa, før man saae sig om, | Var hun borte som en Muus. Winth.HF.44. Fru K.s Øjne løb om i Stuen, sky undersøgende som en Mus's. Schand.AE.241. *Her sidder du bag disse Vægge | og kryber sammen som en Mus. Sødb.GD.55. jf. Flæsk sp. 29^58ff.: *med Bekymring hand sig aldrig hafde plaget, | Som Muusen udi Ost (dvs.: som den, der selv har det godt, har nok) med Verden Afsked taget. Holb.Paars.257. jf. Mau.6665. Krist.Ordspr.220. samt: Han er saa forliebt i Fiskemad . . som en Mus i grøn Ost. Pont.F.II.31.   lege med en som katten med musen, (jf. bet. 2.2) som udtr. for letsindig, hensynsløs, grusom, farlig, skæbnesvanger behandling ell. adfærd. Mau.4557(jf.smst.5437). CBernh.NF.III.92. De har leget med mig som Katten med Musen, De har gjort Nar af mig. Hostr.ÆS. I.14. Schand.F.46. jf.: din Medlidenhed . . er som Kattens, naar den leeger med Muusen. PAHeib.Sk.III.91. sml.: Han spiller med ham, som Katten med Musen, om den, der forstaaer let at dreie en Anden efter sit Sind. VSO.III.K62.   være efter en ell. noget som katten efter musen (dvs.: ivrigt, vedholdende). Mau.I.509. *En Mand, som sluget har all Viisdoms ædle Skat, | Og efter Viisdom er, som efter Muus en Kat. Anti-Spectator.162. Feilb.II. 105.   sidde som en mus i en tjærepøs ell. et knippe boghvedehalm, sidde fast; være i klemme ell. i knibe. Etlar. SB.382. Feilb.   to koner i eet hus er som to katte om een mus, se Kone 3.4.   have saa travlt som en mus i barselseng, (jf. barsel-, musetravl; især spøg. ell. spottende) have umaadelig travlt, især med smaating ell. uden væsentligt resultat. Mau.II.48. Ingemann seer jeg kun lidt til, han har saa travlt som Muus i Barselseng. Grundtv.B.II.367. Valløe.D.100. Esp. 226. Feilb. jf.: (hunden) rumsterede . . som en Mus i Barselseng. Fleuron.IFA. 125.   være, holde sig, ligge (osv.) saa stille som (en) mus dvs.: ganske stille, lydløst, musestille. Anti-Spectator.40. vi holde os saa stille som Muus. Grundtv.Snorre. II.43. *Jeg stille mig forholder, | Saa stille som en Muus. Med ingen Lyd | Og intet Muk jeg røbe skal min Nærhed. PalM.VI.190. her vil jeg kunne sove, hvile – og naar Solen kommer og vækker mig, gaar jeg min Vej saa stille som en Mus. Drachm.F.I.538. jf.: Tine laa som en Mus (dvs.: ganske stille). Bang.T.6.   tie som en mus, (nu l. br.) tie ganske stille. *(djævelen) sladrer stædse om Fornøyelse og Baade, | Men tier som en Muus med Sorrig og Forliis. Clitau.IR.39. HCAnd. Breve.I.6.   se ud som ell. være saa vaad som en druknet mus, se drukne 1.1 slutn. jf.: med megen Møie hialp (vi) dem op af Vandet, saa vaade, som Muus. Lodde. (Skuesp.IV.282). slukøret som en vaad Muus listede (han) sig ned. KSkytte.I.56.    2.2) i andre særlige forb. (talem. olgn.). *Man tier overalt, jeg ønskte vel at vide | Hvorfor dog Muusen ey paa Flesket her vil bide (dvs.: hvorfor en rig pige ikke bliver gift). Helt.Poet.58. jf. ovf. sp. 551⁶: Her er jo ikke saa megen Plads tilovers, at en Mus kan ligge i Barselseng. Goldschm.IV.98. jf. udtr. der er ikke en hund, der gør ad det (u. II. gø 1): Kongen selv kunde være kjørt igjennem Byen, tror jeg, og der havde ingen Mus pebet ad ham. Goldschm.III. 138. mus og mælk er katteføde, se Katteføde.   der er mus i madposen (s. d.) ell. osten olgn., (jf. Muserede slutn.; l. br.) der er noget galt (paa færde). Godmorgen, John . . Du ser saa nedtrykt ud. Er der Mus i Osten? BerlTid.⁹/₁₀1927.Sønd.3.sp.2.   mus i tænderne ell. i maven, udtr. for en sygdom, som man (spøg.) indbilder børn kan fremkaldes af for mange søde sager. Anna Wulff.Livetlevet.(1920).68. OrdbS. jf.: (da vi) fik Søen paatværs . . fik (drengen) “Mus i Maven” og maatte ned paa en Køjebænk ved Siden af sin Mor. AchtonFriis.DØ.III.169.   forlise, gaa under, synke (osv.) med mand og mus, som udtr. for fuldkomment forlis, hvorved intet reddes. *Skibet sank med Mand og Muus. Oehl.Aml.202. Ing.KE.II. 108. Harboe.MarO.120. *en Orlogsflaade blev derude | med Mand og Mus, Kompas og Flag og Klude. Drachm.UD.327 Scheller.MarO. jf.: Gid det første Jordskjælv . . maa sluge og begrave hele denne Ravnerede med Mand og Muus. Hrz.III. 303. *Der drukned' Mand og Muus, undtagen jeg. HCAnd.X.413.   i lege, børneremser olgn. kat efter mus, (jf. bet. 2.1) navn paa en fangeleg, ved hvilken deltagerne danner en kreds, hvorefter en (musen) søger at undslippe fangeren (katten) ved at løbe ud og ind i kredsen. FrKnu.LB.79. mus, mus, giv mig en bentand (osv.), se Ben-, Guldtand. som kildreleg med smaabørn ell. som narreleg for at faa smaabørn til at spise: Der kommer en lillebitte Mus, Mus, Mus, som gerne vil laane Hus, Hus, Hus! Pont.SM.113.    2.3) i ordspr. (se videre Mau.II.46ff. Krist.Ordspr.219f.592). naar katten er borte ell. ude, spiller musen(e) paa bordet ell. paa bænke olgn. (dvs.: mangel paa opsyn giver anledning til uorden, kaad adfærd). Mau.4558f. Heib. Poet.VI.110. Feilb. jf. Blich.(1920).V.36. det er en fattig (Blich.(1920).X.104) ell. ussel ell. (især) daarlig mus, der kun har eet hul (dvs.: man bør sørge for at have flere udveje ell. muligheder). Mau.6650. Blich. (1920).XVII.27. Feilb. mange mus bider en kat (dvs.: naar de smaa forener sig i stort tal, kan de overvinde den stærkere). Molb.Ordspr.157. DFU.nr.31.10. der kand komme sâ mange mûß om katten, at de kand æde ham op. Moth.K71. katten knurrer ikke, før den faar mus (osv.), se Hus sp. 714^58ff. m. hentydning til kattens leg med musen: Gud tilgive dig en Spøg, der saa dybt bedrøver mig! Der er et Ordsprog, som siger: Det er Spøg for Katten, men Musen græ der. Gylb.VII.57. bjergene (laver til barsel og) føder en latterlig mus, se Bjerg 1 slutn. det er en dristig mus, som tør gøre rede i kattens øre, se dristig 1.1. den mus, som een gang har ædt af osten, kommer vel igen, se II. komme 39.1. naar musen er mæt, er melet besk, se Mel 1. 3) om forsk. ting, der (ved udseende, bevægelsesmaade olgn.) minder om en mus (1).    3.1) (ænyd. d. s., ty. maus, gr. mŷs, jf. lat. musculus (se Muskel), fr. souris (i sa. bet.); nu især dial.) muskel. Musen paa Brøstet. LTid.1726.488. den heele Muuse, der ligger uden paa Laaret (hos hesten). Oecon Journ.1757.52. Basis, som er ved Skiællens Munding, er besat med en Muse, som har næsten ligesaameget Kiød som det øvrige af Dyrets heele Legeme. vAph. Nath.I.80.   spec. dels om overarmens bøjemuskel (Biceps brachii). Grundtv.PS.IV.92. dels (nu vist kun) om tommelfingerens muskel: tommelbalde (Thenar; jf. Haandmus). een Penne Kniv med hvilcken ieg af Uforsigtighed opskar Muußen . . paa min venstre Haand. Æreboe.8. Oehl.HrS.244. Uroen sidder i vore Been, som Tyvelysten sidder i Musen under vor Tommelfinger. HCAnd.III.280. et rødt Modermærke paa venstre Tommelfingers Mus. PolitiE.²⁷/₄ 1925.1. Feilb. OrdbS.(Sjæll., Fyn ofl.).    3.2) (“i Talespr.” Levin.; nu vist kun dial.) haaret udvækst paa kroppen (især paa kinden; jf. Kindmus). Mdm. H., en stor og grov Kone med en skæv Undermund og en graa, haaret “Mus” paa Hagen. ZakNiels. Maagen.129. hendes sidste lille har en forfærdelig stor Vorte, en “Mus”, som hun kalder den, paa det ene Kindben. sa.Ki.25.   (jf. Museslag) om modermærke (hvis form kan minde om en mus); lungeslag. en lille Leverplæt, et medfødt Kirsebær, en nydelig lille Muus (paa en kvindes hals). Tode.SJ.I.111. VSO. JVJens.CT.264. OrdbS.(Sjæll.).    3.3) (l. br.) d. s. s. Ledemus. jeg lærte . . ikke de hæderværdige Lærde i Oxford deres hule Hoste af eller deres Mus i Knæene.JVJens.H.181. Pol.²³/₅1908.6. (N. N.) er blevet behandlet for en Armlidelse, (han) havde ikke mindre end 22 “Mus” i Armen. NatTid.²³/₁1927.9.sp.3.    3.4) (sv. no. d. s., ty. maus; “i Talespr.” Levin.; nu dial.) kvindens ydre kønsdele. Moth. M189. VSO. Feilb.    3.5) (ty. maus i sa. bet.; jf. Aaremus)  d. s. s. Kabellarmus. Funch. MarO.II.97. Sal.²XVII.447.    3.6)  d. s. s. Fender. Scheller.MarO.    3.7) (nu næppe br.) ⚔ et stykke lunte, anv. som antændelsesmiddel for miner. MilTeknO.    3.8) (efter fr. souris i sa. bet.; nu næppe br.) navn paa en (muse)graa porcelænssnegl. vAph. Nath.V.481.    3.9) (jf. Musser; dial.) d. s. s. Gæsling 3.1. OrdbS.(sjæll.).1 (jf. sp.551,9) i øm tiltale til kvinde. * Søde Mus, er du vaagen? SigfrPed.NSV.34.   

II. Mus, en. [mus; i bet. 2 ogs. mu^?s] (ogs. skrevet Muss). (sv. (dial.), ty. d. s.; sideform til I. Mis; se Arkiv.XLVII.18; især dial.) 1) som kaldeord til ell. navn paa katten: mis (jf. II. musse). *Mis Mus grå Kat. Krist.BRL.88. Feilb. OrdbS.(Ærø). 2) spille mus, (jf. IV. muse) om (jule)leg med pebernødder: d. s. s. (spille) Mif. Legeb.I.c.28. Feilb.

III. Mus, en. se I. Mos.

IV. Mus, et, en. se II. Mos.

V. Mus, en. se I. Mose.

Mus-, i ssgr. af I. Mus, se Muse-.   af III-IV. Mus, se Mos-.

III. muse, v. [ˈmu·sə] -ede ell. (nu næppe br.) -te (vAph.(1764)). vbs. -(n)ing (se Musing), jf. Museri. (ænyd. d. s., ty. mausen, eng. mouse; af I. Mus) 1) (“sielden.” MO.; især jæg., dial.) (søge at) fange mus; spejde efter, være paa jagt efter mus. *(katten) Om Dagen blev til Huuse | I Skyvl; men, med des større Fliid, | Tog Natten til at muuse. Reenb.II.245. ReynikeFosz.(1747).26. Han (dvs.: en ræv) musede kun, naar alle Guder svigtede ham. Fleuron.RK.24. over vore Hoveder muser en Taarnfalk.AntonNielsen.EtAar.(1919).62. NaturensV.1914.152. ordspr. (nu sj.): de katte, som mjave mest, muse mindst olgn. (især anv. om den, der taler meget og handler lidet). Mau.4550. Holb.MTkr.253. SBloch. Sprogl.311.   (nu næppe br.) m. videre anv.: stjæle; rapse. Moth.M191. En Rentemester som vakker muser udi sin Herres Punge. LTid.1729.169. Biskop D. havde virkelig Ord for, at han gjerne vilde “muse” af Bøger, hvor han kunde komme over nogle af det rare og besynderlige Slags.JySaml.IV.295. jf. S&B. 2) (jf. Musepibe; nu vist kun jæg.) pibe som en mus, spec. (jæg.) for at lokke ræven. Moth. M191. Til Jægerfif kan endnu regnes . . at muse Ræven. Blich.(1920).XVI.96. Frem. ⁶/₄1927.omslag.2. 3)  til I. Mus 3.5: ombinde med (kabel)garn; især m. h. t. en hage, der ombindes for ikke at gaa ud af det øje, den strop ell. ring, hvori den er anbragt. at muuse en Hage. SøLex.(1808). Tougværk . . skal muses. Harboe.MarO.368. Bardenfl.Søm.II.6. KuskJens.Søm.211.

IV. muse, v. (af II. Mus; nu næppe br.) spille mus (mif). Juleaften muse vi om Pebernødder og spille om Æbleskiver. HCAnd.IX.21.

I. musse, v. se III. mosse.

II. musse, v. [ˈmusə] -ede. (egl. vel en kælende (hypokoristisk) afledning af II. Mus (jf. I. Mis 3 samt jy. mussem(j)av(kat) u. Missemjav); talespr., især spøg. ell. barnespr.; l. br.) stryge (kærtegnende) med ell. hen over noget blødt ell. laaddent (især pelsværk olgn.; jf. ogs. Musser). vi Børn “mussede” hinanden om Kinden med (haarfletningen).Aakj.FJ.115. Hanne musser med Kinden ned i det bløde Foer inden hun lægger Kaaben fra sig. Bregend.TGK.167. Aah-Aah! – De mussede de bløde Stoffer og Skindkanter mod Mund og Kinder. sa.Thora.(1926).100.