I. Lu, en. [lu] (ogs. skrevet Loup, se ndf. – dial. Lur. Feilb.). (isl. lú; vistnok fra eng. loo (forkortelse af lanterloo, se Lanter); nu sj.) navn paa et kortspil (en slags trekort; se Feilb. u. 5. lur), vistnok samme spil som (en form af) lanter. (jeg har) vidst i honette Selskaber at spille Triset og Loup. Wiwet.D.23. *Hvad Lyst at see austere Guder spille . . | En Lu, en Lomber en Kadrille. Zetlitz.Poes.81. Larsen. jf.: Lu, en. Kortspil, meget alm. her i Kbhvn, i Selskaber. Levin.

Lus, en. [lu^?s] flt. d. s. ell. † -e (Bladluse. vAph.Nath.VII.132). (glda. æda. (flt.) lus(s), lys, løs (Thorsen.Afh.II.14f.20. Brøndum-Nielsen.GG.I.176), oldn. lús (flt. lýss), eng. louse, ty. laus; jf. II. lyske) 1) insekt med sugende munddele af familien Pediculidæ, der snylter paa mennesket (jf. Flad-, Hoved-, Kroplus) og paa pattedyr (jf. fx. Hundelus); i alm. spr. især om de hos mennesket forekommende arter, navnlig hoved- og kroplus, Pediculus capitis og P. vestimenti.    1.1) i al alm. 2Mos.8.17. *En Luus (er skabt til) at døe i Ild, en anden ved en Nagl. Holb.Paars.14. *Rangnød | og Urenlighed, | stundom Lus . . følger med Alderdommen. JVJens.Di.³130. Spärck. ND.182. Lusene plagede os begge to, jeg har aldrig set en Mand, som var mere plaget med Lus end C. PHNielsen.Soldat, Fange og Flygtning.(1930).27.   ofte i forb. som faa, have lus. *Har du Lus i Parykken, saa kæm dig. Hostr.Efterl.Digte.(1893). 33. PHNielsen. Soldat, Fange og Flygtning. (1930).22. knække (ell. kneppe, se III. kneppe 2.2) (en) lus, (jf. Luseknækker) dræbe, knuse (en) lus (med overfladen af en negl). VSO.III.K189. Hjortø.OS.76. talem. (jf. bet. 1.2): Det går stort til hos Lasses, de knækker lus med vognkjæppe. Krist. Ordspr.327. saa forædt, at man kan knække en lus paa hans mave(skind) olgn., (især dial.) overmaade mæt. FrPoulsen.VV.33.     1.2) i sammenligninger og talem., især m. henblik paa dyrets lidenhed og langsomhed ell. paa de lidelser, ubehageligheder, det forvolder. Der går lus på alle folk, om det så er kongen. Krist.Ordspr.195. Da den værste Fare (for krig) var drevet over? Var (de indkaldte soldater) da andet end Lus paa den private Befolkning. AaBrodersen. Lirekassen kører gennem Byen.(1928). 40. med hatten paa tre haar og en lus, se Haar sp. 640^64ff. krybe som en lus paa en tjærespaan (ell. tjærepind. VSO.III.K354. Rørd.Va.83) olgn., bevæge sig med yderste langsomhed ell. besvær; ogs.: gøre en ynkelig figur. Mau.I.635. (diligencens hurtighed var ikke) meget forskjellig fra en Luuses paa en Tjærespaan. RudBay.EP.I.50. CFMortens.SV.129. Krist. Ordspr.196. jf.: (han) krøb ned ad Stigen (til skibets lastrum) og . . sikrede sig (forsigtig) Fodfæste paa hvert Trin. “Saadan kravler en Lus i en Redekam,” tilraabte (skipperen) ham. Pont.LP.²I.123. koppe sig som en lus paa en tjærespaan, se II. koppe 3. sætte lus i skindpelsen (sj. skindpels. VSO. nu kun dial.: skindkjol(e). Moth.L226. vAph.(1764). Feilb. nu næppe br.: skindkjortel. Mau.5735. Moth.S311), sætte ufred, vække splid mellem ell. chikanere mennesker paa en listig og underfundig maade. Cit. 1846. (PLaurids. S. VIII.136). Du er et af disse ædle Vrøvlehoveder, som med eller mod jeres Vilje gaar rundt og sætter Lus i Skindpelsen. Esm.III.36. jeg (tog) ned og satte Lus i Skindpelsen hos dem, der skulde købe Jord. OlesenLøkk.NH.III.88. jf.: I Sverig sætter mine “Aforismer” de mest ondartede Lus i Peltsene. Bang.Va.145. Ondt yngler som Lus i Skindpelse. AndNx.PE. I.286.   i udtr., der angiver noget som meget smaat, ubetydeligt og værdiløst. have intet andet end (ell. være rig paa) lus og lange negle, intet som helst eje; være ludfattig. der kommer nok den Tid, han (dvs.: en proprietær) ikke har Andet tilbage end Lus og lange Negle. Schand.BS. 56. Krist.Ordspr.196. OrdbS.(Sjæll.). ikke give en lus bort, være meget karrig, paaholdende. Moth.L226. Nysted.Rhetor.27. (han var) en Gniepind, der ikke gav en Lus hen, uden han fik en Loppe igen. Skovrøy.Fort.150. Krist.Ordspr.196. (nu næppe br.:) han koger en lus i suppe (dvs.: nænner ikke at spise sig mæt). Moth. L226. VSO. bedre lus i kaalen end ingen sul (tilsvarende udtr. i nt.; sj.) hellere tynd suppe end ingenting. Levin. gøre noget af en lus til en elefant, (sj.) overdrive stærkt; gøre en myg til en elefant. Bed Gud om Kraft til at bære den usle Byrde, han lagde paa Deres Skuldre, som De med Deres Forstørrelsesglas paa Næsen gør af en – Lus til en Elefant. Cit. 1826. (KLars.HCA.55).   m. henblik paa bet. 3, om person; især i udtr., hvorved en person karakteriseres som fattig og ussel ell. grisk, begærlig og hovmodig. kende sine (en) lus paa gangen ell. travet, se Gang 1.2, Trav. sidde som en lus mellem to negle (ell. skræddernegle. Rud Bay.EP.II.58. Mau.I.634. SjællBond.69), være i haard knibe. Mau.5742. vi kan let komme til at sidde som Lusen mellem to Negle. AndNx.PE.I.29. Krist.Ordspr.196. det er ondt (ell. (en) ynk. Mau.5739. Moth.L226) at høre lus hoste, de er saa trangbrystige (jf. I. Loppe 1.2), brugt som haanligt udsagn over for andres (især: brovtende ell. ubetydelige personers) tale og optræden. Moth.H270. PalM.IL. II.717. Krist.Ordspr.196. Feilb. naar lusen faar hoste, saa revner hun, hovmodig og pralende optræden passer daarligt for den elendige; ogs. om den, der tager sig mere paa, end han formaar. Mau.5738. Moth.H270. VSO. sulten (hungrig. Feilb. mager. VSO.IV.M39. fremmed, se bide sp. 626⁵⁰) lus bider haardest (haardt) ell. værst (vAph.(1764). TroelsL.IX.113. XII.107) olgn., som udtr. for, at den, der lider nød, er mest begærlig efter at skaffe sig noget; ogs. om udlændinge, der udsuger landets børn. Moth.L226. Krist.Ordspr.196. jf.: *(du) bider som en sulten Luus. Clitau. PT.148. 2) som betegnelse for forsk. smaadyr, især insekter, der ved udseende ell. ved levevis (som snyltere) minder om lus (1). *hver Knop, hver Stilk var fuldt besat | med fede grønne Lus. Rørd.GD.285. potteplanterne har lus ┆ om fiskelus: Heltenes Gæller var fyldte med “Lus” (formodentlig Ergasilus Sieboldi). CVOtterstrøm.Heltling ogHelt. (1922).15.   især i ssgr. som Bark-, Blad-, Blod-, Bog-, Fjeder-, Fugle-, Hønse-, Kaal-, Kaffe-, Korn-, Pels-, Træ-, Vin-, Væggelus; om forsk. smaakrebs: Fiske-, Gople-, Hval-, Karpe-, Lakselus. 3) (jf. bet. 1.2 slutn.; især foragt.) om person.    3.1) stakkels, sølle og (især) meget fattigt menneske; ofte i forb. som (en) fattig ell. sulten lus; ogs. m. moralsk bibet., om en lavsindet og (derfor) utiltalende person. Holb.Paars.267. jeg er en fattig Bonde, en Træl, en Slyngel, en Hanrej, en sulten Luus, en Madike, en Carnalie. sa.Jep.II.1. PAHeib.Sk.II.310. *Hvad enten Jeg en fattig Lus | – Som nu – skal ende, eller | Jeg som en stenrig Matador | skal le ad hele Verden. Grundtv.Udv.I.64. Hvad skal vi med den hellige Lus, der ikke kan tage en Dram. OlesenLøkk.KB.81.    3.2) (nu l. br.) begærlig, grisk ell. (især) gnieragtig person. *En Sparsom hedder Filtz og Luus. Reenb. II.43. VSO. en modbydelig, skadelig Lus, en gammel Aagerkælling. Brandes.X.525. Feilb. talem.: “Fanden være en Luus for en Skilling!” siger Bonden, naar han ikke vil undslaae sig for et godt Laug. VSO. VI.355. 4) overf., om ting, der (m. h. t. farve ell. form) har en vis lighed med en lus; især i flg. anv.:    4.1) om frø af forsk. planter, især om saadanne, der hæfter sig fast paa mennesker og dyr; ogs. i videre anv. som navn paa planterne selv; se fx. Betler-, Degne-, Elefant-, Frakke-, Præstelus   uden for ssgr. især (jf. Lusebær; dial.) om frøene i hyben. Moth.L226. VSO. Feilb.    4.2) (jf. I. Loppe 3.2; dagl., især i ssg. Tegnelus) lille stift med stort, fladt hoved, som anvendes til at fæste (tegne)papir med; tegnestift. Gadeordb.²    4.3) (bødk. ell. tøm., dial.) lille (træ)kile ell. (træ)pløk, der indsættes for at udfylde en (ved urigtig maaling fremkommet) aabning. Feilb.IV.344 (sjæll.). Kværnd. OrdbS.(Lolland). jf. Snedkerlus. Feilb.IV.344.    4.4) plet; dels (især dial.) om plet i huden (modermærke, ligplet); i ssgr. som Klemmelus (s. d.) samt Liglus (OrdbS.(sjæll.))   dels (⚙) om plet i mindre godt raffineret jærn ell. paa poleret staal. MilTeknO. Larsen. D&H.    4.5) (dagl.) om smaa runde pastiller af chokolade (Gadeordb.² D&H.) ell. lakrids; ofte i ssgr. som Chokoladelus.1.2 i sammenligninger og talem. lad os ikke få vore lus blandede, om at blande folk fra forskellige samfundslag. har nogen hittet paa at indbyde Dem? Dertil er man for eksklusiv .. Lad os endelig ikke faa vore Lus blandede! AndNx.VE.99.   

Lus-, i ssgr. [ˈlu·s-] af Lus (1) (jf. Luse-); kun i faa tilfælde, se Lus-angel, -hund, jf. ogs. u. luse-arm, -flue, -kam, -knækker, -krud, -puster, -skurv.

luse, v. [ˈlusə; ogs. ˈlu·sə] (sj. skrevet lusse. KvSamf.1911.184.sp.1). -ede. vbs. (sj.) -ning (VSO.), jf. Luseri. (nt. lusen, ty. lausen, eng. louse; afl. af Lus; jf. Lussing, II. lyske) 1) trans.: rense for utøj, især lus; lyske. Moth.L227. Tiggerkonen luser sit Barn. VSO. Fleuron.VS.116. (den) Livsgerning, at – rent ud sagt – lusse Skolebørnenes Hoveder. KvSamf.1911.184.sp.1. luse en af, (især dial.) afluse en.   refl. Matrosen ligger og luser sig i Solen. VSO. I Gærdet sad gustne gamle Lærker og lusede sig. Bergstedt.A.110. Feilb. 2) intr.    2.1) (sv. dial. d. s.; vel til Lus 1.2; jf. luske; dial.) snige sig omkring; luske om. Esp.450.    2.2) (jf. Lus 3.2 samt Luseri, luset 2; nu næppe br.) i forb. m. paa: være meget paaholdende, gerrig (med); gnie (paa). luse paa en Skilling. VSO.