III. Bos, en. (Moth.B326. VSO. TroelsL. VI.91), et. (Bosse: Leth.(1800). Bus: MDL. 60). (besl. m. Bossel, jf. sv. dial. baus, kugle, rund ting; jf. III. bosse; nu kun dial.)  1) keglekugle. Moth.B326. *ofte laae jeg der i Kampen . . | Som Kegle for mit eget Bos. Bagges.Danf.I.137. Bagges.V.270. TroelsL. VI.91. 2) keglespil. overf.: *To Kæmpeflåder slås | mellem Sprogø og Korsør; Granater spiller Bos | med Præstens røde Køer.Rørd.GK.187.  3) (jf. III. bosse og bosle) fejlslag. Feilb.   slaa bos, slaa uden om keglerne. JBaden.Gram.25. Rahb. Min. 1795.I.159 (rettelse til VSO.). Levin. Feilb.    skyde bos, skyde uden om skiven. Levin. Feilb. flt. -ser.   1 keglekugle. han (havde) allerede “Bosset” i Haanden. Han kastede. IllTid.1862/63.173.sp.3.   3 fejlslag. i videre anv. At brokke er ved uheld at ødelægge et stykke arbejde, altså at lave en bos(se), en bommert. Bom.S.II.20.    skyde bos. (jf. skyde bum / II. bum 2 ). MaglPet&Kronborg.Nye humoristiske Fortæll.(1898).83(om en jæger ). han begyndte med at skyde plet, men så skød han to busser bagefter. LangelandskO.I.134.   

  V. bus, interj., adv. og adj. [bu^?s] († buds. Moth.B437. Mol.E.(1723).C7^r. Gram.Breve. 95. VSO.I.527). (ænyd. d. s.; jf. sv. bus, buss, ty. bauz, butsch; egl. lydefterlignende; sml. II. bums og VI. bas)  1) (nu næppe br.) som interj.: d. s. s. II. bums. Buus! der ligger han.VSO. MO. 2) som adv.: paa en hovedkulds maade; uden at se sig for ell. tænke sig om; blindt hen; lige løs. *Han løber Staver i Liv sig buus.Ing. VSt.87. at en fattig Karl skulde kunne rende buus ud i den store Menneskevrimmel og strax faae 6000 Gylden; jo vist. Oversk.II.331. nu springer vi bus afsted ind imellem Stammerne. Vi vil naa hende. Drachm.T.150.   især i forb. som løbe (gaa osv.) bus paa ell. (nu l. br.) til (Gram. Breve.287. JPJac.I.182). VSO. Lad Snogen krybe og vride sig . . Biørnen springer buus paa.Oehl.HrS.352. naar de ikke just saae Overmagten for dem, løb de buus paa.Grundtv.Snorre.III.366. *I gik | Buus paa Danmarks Rige, | Kun fordi I Landsens Skik | Kiendte ei saa lige.sa. Bjow.24. han løb stadig bus paa Folk. CMøll.PF.98. Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen.Bang.L.6. (overf.:) Engelskmanden . . gaaer buus paa det for Haanden virkelige.Grundtv.Dansk.IV.103. I tror, I saadan en to tre kan rende Bus paa enhver Opgave.ZakNiels.NT.100.    (sj.) Han kommer saa buus ud med alt hvad han siger.VSO.    (nu kun dial.) i forb. bus bas (jf. VI. bas). de Engelske . . troede sig istand til Alt, og foer, buus, bas, paa Normannerne.Grundtv.Saxo.III.11. sa.Snorre.II.83. Feilb.  3) (muligvis ved paavirkning fra bøs; jf. V. bas; jy., l. br.) barsk; bøs. “Da vil jeg ikke tage Ører af dig”, sagde Ingvar noget bus og skød Toøren frem. “Saa kan du skylde mig en.”JVJens.HF.156. *Dyster og bus skred han ind paa Fabrikken.Bergstedt.HE.219.(buds. bous. se ndf.).   (ænyd. d.s. ell. buds, butz (Kalk.I.295)).   1 som interj. bous! der rullede vi begge to. Blich.(udg.1920).XVIII.185.   2 som adv. (jf. II. buse 3.2 ). Saa ligefremt og buus paa, som dette nu er skrevet til Dig, min kiere gode Heiberg! saa velmeent er det. Rosenk.1849.(Heib.Br.III.241). der kan være noget Sandt i Det, Han siger, skjøndt Han kommer saa bus med det. NPWiwel.JL.135.    i forb. bus bas, (ænyd. buds bads ).   3 barsk; bøs. Børnene tog hun (: skolebestyrerinden) paa en egen bus Maade, som imponerede dem. EChristians.Joppe.(1889).65. en drøj og næsvis ung Diana, som i kysk og bus Uartighed var et Billede paa Tidens almindeligere Smag. SophClauss.R.168.   

  II. buse, v. [ˈbu·sə] († budse. Moth.B 437). -ede ell. (l. br.) -te (JakSchmidt.SP. 144). (jf. sv. busa; muligvis egl. to forsk. ord: 1. (i bet. 1 og 2) en afl. af V. bus, jf. ty. butzen. 2. fris. busen, storme frem, besl. m. oldn. bysja, strømme frem)  1) (nu kun dial.) falde hovedkulds (om); dratte. Moth.B437. *Min Kiøbstæddulle (dvs.: købstadmuse) vilde sikkert buuse, | Hvis din (landsbymuse) et Øieblik den slap. Bagges.II.81. Feilb. jf.: *thi min Aand . . | Hvergang noget mig beruser, | Hvis den gaaer allene – buser.Bagges.II.115. 2) slaa; støde.     2.1) (nu kun dial.) slaa (haardt); støde; banke. Moth.B437. Feilb.   buse en bagkurv, se Bagkurv.     2.2)  om skib: sætte voldsomt m. boven ned i vandet; duve. SøLex.(1808). Harboe.MarO. 476. Scheller.MarO. 3) fare af sted m. stor fart og kraft; fare hovedkulds ell. ubetænksomt afsted.    3.1) i egl. bet. VSO. da de maa have anvendt for mange Kræfter dertil (dvs.: til at aabne en tung dør), busede de nogle Skridt fremad.Blich.III.265. *En Bølge, som buser | Paa Dækket.smst.IV. 143. Han kunde jo dog ikke komme busende ind i sit Hjem sammen med Pigen. Schand.VV.154. uden at banke paa buser han lige ind i Salen.VVed.H.303. derudefra busede ellers Nordvesten slemt ind. Skjoldb.NM.45. (toget) busede vrinskende frem for Stationen.JVJens.IM.3.   især i forb. m. paa ell. (nu l. br.) til (Moth.B437. VSO.). “Alle Mand, en, to, tre! bus paa!” Dermed løftede han sin Stok og løb paa (dvs.: imod fjenden).Goldschm.VII.433. Bogan. II.192. (overf.) gaa hovedkulds ell. ubetænksomt til værks: de Unge, de buse paa og bære sig forkeert ad.HFEw.SF.163. Jeg kunde se paa hendes Øjne, at der laa en Gave i dem. Men Bedstemoder hører ikke til dem, der buser lige paa.Nans.JD. 169. Det kan da ikke gaa saadan at buse paa over for sine foresatte.NSvends.H.66. (m. overgang til bet. 3.3:) Han er saa ridderlig og saa sød – Han siger alt hvad han tænker, han buser lige paa.JMagnus.B.30.    3.2) (overf.) om ytringer: fare ubetænksomt ud af munden paa en. midt mellem de konventionelle Sukke for den Skønne kunde det buse ud af ham: “Sig nu Ja! eller Nej! om I vil elske mig eller ikke.”VVed.BB.373. Nans.P.142.    3.3) i faste forb. som buse ud (jf. 3.2) olgn., komme pludselig med en ytring; bryde pludselig ud (i latter olgn.). (han) busede ud: “Det er en fejl Familie, der har faaet Legatet.”Goldschm.VII.367. han busede nu ud i en Række Forklaringer.Tops. II.154. (han) busede ud i . . Latter.CMøll. PF.28. Herud med sig, Dreng! busede Eskimoen løs.Wied.LO.264.   buse ud ell. (l. br.) frem med noget, komme ubetænksomt ell. uforsigtigt til at sige noget. VSO. (de var) uforsigtige nok til at buse ud med deres egen Misgierning.Grundtv. Saxo.II.308. Man behøver da heller ikke strax at buse ud . . med enhver lille Ting, der angaaer En.Goldschm.Hjl.II.524. Pont. LP.VII.141. Det skriver De nok om . . en Gang ved Lejlighed; jeg mener ikke, at De saadan skal buse frem med det. Schand.TF.II.245. (ældre spr. busse. se bet. 1 ndf.). præt.    (spøg.) ogs. stærktbøjet (*Bierge ere i Barnsnød; frem buus en latterlig Muus. JBaden.Horatius.II.461. saa bøs det ud af mig: naa, her skal nok være gilde! Linnemann.LN.30).   1 falde hovedkulds (om). Punsen (gik) ham saaledes i Hovedet, at han klavrede op ad Tovene, og Skipperen af Frygt for at han skulde busse ud maatte indeslutte ham i Rummet. Tauber.Dagb.133.   2 slå; støde. 2.1 den halm, som buses under mêntørven (: stoppes under mønningstørven). Moth.D86. Her paa Egnen siger vi, at en Vædder støder .. andre Steder siger de, at den buser. Halleby.229.   2.2 om skib: duve. Fregatten buser meget med Forskibet. Cit.1798.(JHSchultz.Den da.Marine1814-48.I.(1930).120).   

I. Bus, en. se III. Bos.

II. Bus, en. se II. Busse.

   III. Bus, en. [bus] flt. -ser. (forkortet af Omnibus; jf. Autobus og eng. bus) d. s. s. Omnibus. Blækspr.1897.27. Rørd.RH.211. (især før 1945: Busse. Muusm.F.124. Omnibussen .. faldt Københavnerne for langt, og de forkortede det til Bussen, hvoraf en Busse. KNyrop.OL.III.107. AlbaSchwartz.SkilsmissensBørn.(1936).77. Rumlebus(se). Redaktionelt 1937).    (jf. bl.a. Auto-, By- S, Skinne- S, Trolleybus samt Rutebil ). ældre o.a.: netop Bondestanden kjører meget og .. der ere mange Vogne der slet ikke ere aristokratiske, saasom Omnibusser (eller Busser), Arbejdsvogne (m.m.). Cit.1848.(DTidsskr.1898.79). *det blev kun til to Vær'lser og Kammer | og en Cykel, og en Bus naar det var Regn. MøllKrist.(KAbell.M.75). om flytte(omni)bus *en af de gule | “Busser” af Nielsens med Møbler kom. vise 11/5 1890.OrdbL.    være på bussen, (jarg.) være på antabuskur (jf. være på vandvognen / Vandvogn ). Socialdem.4/7 1950.6.sp.7.   

  IV. Bus, et. [bus] (jf. no. bus, jy. bos (Feilb. u. 3. bos), bornh. bossm (Esp.34), † busme, bøsme (Moth.B464); oprindelse uvis; fisk. ell. dial.)  1) den del af et garn, der udgøres af maskerne i nettet; selve nettet undt. reblinerne. I Morgenstunden skal Garnene op. Bedstemanden haler, Skipperen “tager Bus” (dvs.: drager garnene ind i baaden), Drengen “skyder Rebene”. Gravl.Øen.50. jf. MDL. 2) masker, der forbinder “omgarnet” med selve nettet. Olavius. Skagen.(1787).173. BerlTid.¹⁷/₇1879.M.2Till. 4.sp.2.(fisk.).   1 del af et garn. i ssg. Bussemand den saakaldte Storbaad, som indehaver Vaaden og ligger bag ud, hvor 3 Mænd staaer, de 2 kaldes Vaadmænd og den tredie Bussemand. LHBing.Lesøe.(1802).173.   

VI. Bus, en. se III.Bos.

II. † Busse, en. (Bus. Moth.B498). (jf. no. buss; fra nt. busse, sa. ord som Bøsse; jf. IV. Bos) 1) bøsning (i hjulnav). Moth. B498. VSO.  2) d. s. s. IV. Bos. Moth.B498. VSO.2 (jf. Kværnbusse ).   

Bus-, i ssgr. (til III.Bus; jf. Omnibus i ssgr.; især efter ca. 1940).

III. busse, v. se III. bosse.

VI. busse, v. (jf. no. busse, sv. bussa; sj.)
køre i bus. 1940'erne.(OrdbS.). BerlTid.19/9 1955.12.sp.7.