Betydning, en. [beˈty^?ðneɳ, -ˈtyð'neɳ] betŷdning. Høysg.AG.104. flt. (kun i bet. 2) -er. (ænyd. d. s.; vbs. til betyde) 1) † til betyde 1. Moth.T240. de vilde reise strax bort igien, hvortil dem blev givet Befordring . . med Betydning ikke at sætte deres Fod tiere paa Øen.Ew.VI. 86. Vor Adelsmand lod . . give Præsten en . . Irettesættelse, med Betydning: at dersom han tiere oplod sin Mund . . kunde han vente (straf).Blich.IV.40. 2) til betyde 2.     2.1) til betyde 2.1; om ord, sprog, tegn olgn.: begrebsindhold; mening (jf. Bemærkelse 1). det er tilladt at bestemme et Ords Betydning paa et Sted af et andet.Eilsch.PhilBrev.84. Tro og Haab . . vare Ord, hvis Betydning du ikke mere kiendte.Mynst.Betr.I.88. hvorledes kunne dog Ordene her tages i en anden end deres egentlige Betydning? smst.291. Den, hvem vi i den fortrinligste Betydning kalde Mester.smst.II.129. Læren om Ordenes og Bogstavernes hemmelige Betydning.Ing.EF.III.133. Dersom jeg da ikke veed Sprogets Betydning (Chr.VI: lydens kraft), bliver jeg for den, som taler, en Barbar.1Cor.14.11. (operateksten var) i al Betydning af Ordet . . skreven for ham (dvs.: Weyse).HCAnd.XI.120. det “rige England” er virkelig fattigt i Ordets videste Betydning.Goldschm.NSM.I.48. Fysiologien negter . . ikke Sjælelivet i Betydning af Bevidsthedsliv.Høffd.Psyk.11. At et ord skifter betydning . . vil sige, at det sammenknyttes med andre begreber end dem, man hidtil har forbundet dermed.SandfeldJens.S.76. konkret, abstrakt, oprindelig, afledt betydning osv. ┆    2.2) til betyde 2.2. Joseph (forklarede) Drømmenes Betydning.Holb.JH.I.76. *Linden . . | Seer ved din (dvs.: Ewalds) Grav fuld af Betydning ud; | Thi du var og et Træ af stærk Natur.Oehl.L.II.14(jf. betydningsfuld 1).   (l. br.) om en (delvis) skjult hensigt, hvormed noget gøres ell. siges. lig som Mærke i Bogen, lille Sommergjæk! Du er lagt der med Betydning.HCAnd.VIII.75. (hun) tilføjede derefter ikke uden Betydning, henvendt til mig: . . en, der er født i et varmt Land, vilde (ikke) beklage sig over at blive ført til et koldt.Brandes.XI.27.  3) til betyde 3: vigtighed; værd; interesse; (væsentlig) indflydelse. Er dette ikke som et Vidunder, er dette ikke et Beviis for Selskabets uhyre Betydning. Kierk.V.32. tillægge noget (stor, ringe) betydning, frakende noget betydning osv. ┆    især efter præp. *Det er altid sært at vaagne ved Nat | men særest, naar det (dvs.: en fødsel) som forestaar | er alvorligt og fuldt af Betydning.Rode.D.99 (jf. betydningsfuld (2)). den sag er (ikke) uden betydning ┆ (jf. betydningsløs). ofte i udtr. som af (stor osv.) betydning, vigtig; bemærkelsesværdig; betydelig (2.1) (jf. tilsvarende udtr. u. Betydelighed, Betydelse, I. Betydende, Betydenhed). en saadan Kriig vil icke være af stor Betydning.Holb.Tyb. V.10. dog ere de ôrd, som hêr kan tviles óm, hverken mange, ej héller af stôr betŷdning.Høysg.AG.38. dette Sidste er og bliver af yderste Betydning, at Prof. Heiberg har kastet sig paa Astronomien.Kierk. V.29. “er der noget nyt?” “ikke noget af betydning” ┆   spec. om gavnlig indflydelse (osv.), især m. præp. for, i udtr. som have (faa olgn.) betydning for (en person, en sag), være til gavn (ved at tjene som forbillede, hjælpemiddel, vejledning osv.). (Oehlenschlägers) Betydning for Nationen, for hele Norden, er bekjendt.HCAnd.XII. 5. Du har ikke fattet Mediationen; dens Betydning for Videnskaben. Kierk.V.40. Det er ikke set ret mange Gange i Verdenshistorien, at en Regent er traadt i Forhold til en stor, frembringende Aand paa en saadan Maade, at dette Forhold har faaet Betydning for begge. Brandes. XVIII.1.   (nu næppe br.) m. h. t. person: fremragende (aands)evner (nu bruges Betydelighed (2.1)) ell. indflydelsesrig, anset stilling (jf. II. betydende 2). Folk af Begavelse og aandelig Betydning.HC And.VIII.345. (kammerherren spørger) om Etatsraaden er tilstede. Et halvt Dusin skrivende Mennesker, . . som paa Grund af hans Høflighed faa en temmelig ringe Mening om hans Betydning . . vedligeholde en hemmelighedsfuld Tavshed.Tops. I.79.2.1 se ogs. u. III. sand 2.1, snæver 2.2, II. streng 4.3, udmærket 1.2, III. vid 5.3.   3 vigtighed; interesse. vital betydning, se vital 5.