Ud-tydning, en. [-ˌty^?ðneɳ, -ˌtyð'neɳ] flt. -er. (glda. wththiwdhnyng) det at udtyde noget ell. resultatet heraf, den fremsatte fortolkning, udlæggelse; ofte i forb. m. af ell. (nu næppe br.) paa. hver den, der læser denne Skrift og kundgjør mig dens Udtydning (1931: kan . . tyde mig den), skal klædes i Purpur. Dan.5.7. Holb. Bars.II.8. her have vi Udtydningen paa alle disse Ophævelser, som jeg ikke kunde blive klog paa. Skuesp.V.346. om Hamlet fandtes (der) saa forskjellige Opfattelser og Udtydninger. Mart.Levnet.I.221. Det falder mig ikke ind at se andet . . i denne sindbilledlige Udtydning af den høje Dames Afstamning end en godt fundet . . Artighed. Brandes.III.536.