Om-tydning, en. [-ˌty^?ðneɳ, -ˌtyð'neɳ] flt. -er. (især sprogv., teol.) vbs. til omtyde; ogs. m. mere konkr. bet., om det herved fremkomne resultat. (Kleist's “Amphitryon”) indeholder . . en Omtydning af Myten (om Zeus og Alkmene) i kristelig Retning. Brandes.IV. 436. Buhl.PrædikerensBog.(1886).9. Sandfeld.S.²299.