RigdomRigdom, no. hank (∾ isl ríkdómr) i nuv. bet.; then rigdom, ther Joen præst aa. RD I. 217; – CP II. 212; PE 190; een tyran arbeyder well ther paa, at rigdom scall komme wdi hans land, dog saa hand recker till faa mend. ErU 24; beholde rigdom, den til skade, som hannom haffuer. Præd 512; rigdom formindskes, naar hand atspredis. Ordspr 1311; Jes Sir 1330; den rigdom, som ey kand suige, hand findis i Himmerige. Psd I. 150 a.Rigdom, no. – hunk.; then store, wendelige rente oc riigdom, som the haffue indtaget oc end nu tage, om hun byudes them. T 99; rigdoms skinnetøy ... hver siæl, der alt for høyt i hendes lyst vil gaae. DV IV. 301. Jf SchuL III. 481 b25; ovf. I. 369 b15 f.se i sammenhæng Vis mere +