UngdomUngdom, no. (fsv ungdomber) i nuv. bet. 1) ungdomsalder; PL** I. nr 941 (ovf. u. barke); CPV (u. iuventus og adolescentia); MP 162; Etym 609, Steph I. 74 a; alle thesse haffuer ieg holdet aff myn ungdom. Matt 1920 (1524 og flgd. overs.); tenck icke paa mijn wngdoms synder. Ps 257 (FV og flgd. overs.); Jm 4 (ovf. I. 10 b2). 2) unge mennesker; til dennom skal wngdommen settis til, at hun ey falder fra Christo igien, den hun eensinde er bleffuet til weygd (1539). RdKl I. 90 (= hand. KkON 61); – PlH d 4 (ovf. IV. 520 b33). Hank. i Sv og N, men jf dom ovf.Ungdom, no. 2); ungdommen (h. e. de unge) raser. Rhet 17. Jf landsby-, Simberu.se i sammenhæng Vis mere +