KoningsdomKo(ni)ng(s)dom, no. en dom ved kongens retterting; her Per Løkes gotz worte alerigh forwonnen antigh meth koninghdom eller meth loss breff (1486). O. Nielsen, Gl. Tingsvidner. 113.8; hand haffver lagheffder, laassebreffve, kongsdomme och ennderlig landtingsdome paa (1558). Rosenv., Gl. D. II. 261, 266.se i sammenhæng Vis mere +
KoningdomKon(in)gdom, no. 1) kongemagt, kongestilling; sættæ the hannum af kuningdom. N. D. Mag. V. 177; ved sit kongedom beskermer oss fra vore fiender. Pallad., S. Ped. Skib. e 5; wi vide vel kongens vilie her om, huem Gud vil haffue til kongedom. Ranch. 56. 2) kongerige; oplod hannem helfften vdi sin velmact oc det gantske kongedom effter sin affgang. Vedel, Saxo. 222; huad pendinge deraff bør att gange vdi kongedommett (1583). N. D. Mag. II. 282. Smlgn. isl. konungdómr og konungsdómr.se i sammenhæng Vis mere +