VisdomVisdom, no. (isl vísdómr) i nuv. bet.; – hank.; den visdom, han er kysk, han dømer ingen. Jak 317 (CP; 1524: wijeshed); thet kan schee, nar wijszdom finder fore seg een skalcke natur, at han brugis jlde (1528). KhS IV. 792; spaatteren søger visdom oc finder hannem icke. Ordspr 146 (1607: hun); anamme visdom, thi hand er bedre end guld. Ordspr 1616. – hunk.; for thy at visdom tillægghes søn, oc forthy hon quæmmer hannom. HS 1332-3; visdom er høyre at veye end perler, oc det reneste guld er inted mod hende. Job 2819 (1550, 1607); wisdommen ... hun rober i dørren. Ordspr 121 (sst.); 314-8; Dan 230; Jes Sir 620 (1607); den rette viisdoms dyb og hendes brug randsage. AB I. 94. Hank. i Isl og Sv, men jf dom ovf. Visdom, no. Jf hedning-, himmel-, hovedv.se i sammenhæng Vis mere +