skeptisk, adj. [ˈsgæbdisg] (ty. skeptisch; af gr.-lat. scepticus, gr. skeptikós, til gr. sképtesthai (se Skepsis)) som hører til, er præget af skepsis; tvivlende; forbeholden (m. h. t. godkendelse, tilslutning); spec. (filos.): som hører til, er præget af filosofisk skepticisme. En Sceptisk Philosophus. Holb.Sgan.7sc. (gengangernes) Tilværelse (kan) saa tydelig bevises, at den ikke er underkastet nogen Tvivl, end ikke i vor sceptiske Tidsalder. Junge.318. Kierk.VII.306 (se u. Skeptiker). en Kritiker (kan ikke) være for skeptisk (Brandes.I.542: tvivlende) med Hensyn til Paalideligheden af slige Smaatræk. Brandes.DD.116. du ser saa skeptisk paa mig ┆