jækelig, adj. (ogs. jæklig). (til Jækel S; jf. sv. jäklig og jäkla samt jævelig S; dagl.)
djævelsk; fandens. *Som Formand er Jens Peisen | saa møj en jæklig Kal'. vise 1924.OrdbL. rigtig et jækeligt Arbejde! CFMortens.SV.74. Damp, den er regulær og adstadig i sin jækelige Kraft. smst.6. jf.: på jækle vis, på en ell. anden (djævelsk) måde; på bedste beskub, planløst, i vild uorden, kaotisk. “på jæklevis” .. er jo næppe almindeligt i dansk. Spectator.1950.203. Her var jeg, på jækle vis ankommet til England, i tøj der var ved at falde af kroppen efter månederne på vejene, uden en øre. ElsaGress.FF.(1971).113. som forstærkende adv.: Mit Ben gør jækli (sic) ondt, men hvad kan man vente andet. KimMalthe-Bruun.Kim.(1945).36.