jævelig, adj. (ogs. jævlig). (jf. sv. jävlig og jävla samt jækelig S og djævelig S, II.djævle S, djævlelig S; dagl.)
djævelsk; forbandet; umådelig. *han kilede afsted saa ganske jævelig, | Saa man skulde tro, han ha'de faa't Akkord. vise 1908.OrdbL. han bandede jævligt. Da vi sikrede Danmark.(1915).13. jf.: på jævla vis, på en eller anden (djævelsk) måde; på bedste beskub(kbh.; sv. inspireret). Bom.S.166.  som forstærkende adv.: Der var saa jæveligt koldt deroppe i Ishavet. B.T.9/6 1938.10.sp.2. en jævelig tung kuffert. Bom.S.166.