anfægtelig, adj. [anˈfægdəli] (jur.) som kan anfægtes (se anfægte 2.2). naar Hovedforpligtelsen ikke er ugyldig, men kun “anfægtelig”, og Skyldneren ikke vil anfægte. Lassen.SO.438. Ugyldig er . . f. Eks. Hasardspillegæld, blot anfægtelig derimod almindelig Spillegæld. Sal.XVII. 990. til anfægte 2.1: diskutabel; kritisabel. (en) fuldtro Marxist for hvem lidet af Mesterens Værk syntes anfægteligt. NationaløkonTidsskr.1915.145. Denne Teori er imidlertid anfægtelig. JohsBrøndsted.DO.III.100.