Togger, et. [ˈtωgər] (ogs. Toger. Rostgaard.Lex.T48b. vAph.(1759). Taager. Cit. 1700.(AarbFrborg.1913.9) (taagr). Cit.ca.1740. (JySaml.II.72). OeconJourn.1757.360. MDL. 585. jf. VSO. og u. Toggergarn. Tover, Taaver. se DF.XV.17f.). flt. d. s. ell. (sj.) -e (OeconJourn.1757.360. MO.) ell. (dial.) -er (Feilb.). (ænyd. tog(g)er, taager, glda. togher, sv. dial. tåker, töker, nt. töker, (gl.) holl. togher; til nt. (holl., fris.) togen, trække, sideform til mnt. ten (se DF.XV.26f.); besl. m. I-II. Tog; jf. I. togre; fisk., især foræld.) fiskeredskab, i sin almindeligste form bestaaende af tre parallelle net ophængt lodret i vandet, af hvilke de to yderste er stormaskede, mens det midterste, hvori fisken bliver hængende, er smaamasket; ogs. om andre (mindre) redskaber til fiskefangst i indvande, fx. om enkelt (drivende ell. staaende) garn (i vandløb), en art glib olgn. (jf. MDL.585. Feilb. Aakj.BT.186. DF.XV.18f.). Moth.T22. Cit.1766.(Vider.II.494). Fiskeriudv.(1874). Bilag.II.27. *Saa lod da Jens Fisker Toggeret staa. Aakj.RS.102. UfF.   hertil Toggerfiskeri (Ribe Amt.1933.292), -garn (d. s. s. Grime-, Posegarn. Fiskeriudv.(1874). Bilag. IV.19. Drechsel.Saltvfisk.66. DF.XV.16ff. Taager-: Neckelmann.Randers.I.(1833).46. Togge-, Taage-: BerlTid.²³/₉1879.Till.2.sp.1. SøkortStedn.236), -stage (Taager-: Cit.1700. (DF.XV.21) ell. -stang (Byskov. FR.) (dvs.: stage, stang, hvormed et togger sættes ud, ell. hvormed fisken pulses ind i toggeret).

  II. Tog, et ell. (ikke i rigsspr.) en (jf. Feilb. og u. Op-, Udtog). [tå^?ɋ] (jf. Holb. Paars.249 (  Bog). NvHaven.Orth.176 (Tōg). Bødt.23 (  Aag). Mohr.L. OlafHans.ND.10 (  -sprog). “lang å-lyd (i rigsspr.).” Sandvad.Stauningmålet.(1931).17 samt skrivemaaden Toog, Toeg. Holb.Ul.I.8. sa.JH.I.373) ell. (især gldgs., prov.) [tåɋ] (jf. Høysg.AG. 36. Brors.201.279.293 (  dog, og, Skrog). Sv Grundtv.(Filologmødet.1876.112). LollO. Flemløse.27. Feilb.; vaklende udtale angives EJessen.Gram.72. Bertels.H.222. jf. ogs. u. Ind-, Optog). best. f. toget [ˈtå^?ɋət] (tidligere ogs. skrevet togget. Holb.DH.II.466. Slange. ChrIV.319 (Feldt-Togget)); flt. d. s. ell. (nu (i bet. 3) især i folkeligt spr. ell. barnespr.) -e [ˈtå·ɋə] (LTid.1726.583 (Krydstoge). Slange. ChrIV.623. Oehl.XXXI.222. Hjort.KritLit. III.98. Wors.DO.38. Bønnelycke.Sp.206. sa. Lt.24. Socialdem.²⁰/₉1945.6.sp.4. Brenderup. §157. jf. JBaden.Gram.89. TBaden.Suppl.68. VSO. (“pl. d. s. (sieldnere Toge)”). EJessen. Gram.111 samt u. Felt-, Ind-, Kors-, Kriger-, Op-, Udtog; tidligere ogs. skrevet togge. Slange.ChrIV.580. smst.1024 (Krigs-Togge). Agerbech.FA.I.54 (Udtogge)) ell. (nu kun dial.) -er (Feilb. jf. u. Kors-, Op-, Udtog samt Krydstogerne. LTid.1726.11.221; tidligere ogs. skrevet togger, jf. Krydstoggerne. smst.1740.319); best. f. flt. -ene [ˈtå^?ɋənə, ogs. ˈtå·ɋənə] (ænyd. d. s., sv. tåg, no. tog; (i bet. 1-2) fra mnt. toch (gen. toges), jf. oeng. tyge, holl. teug samt ty. zug (sml. u. bet. 3); vbs. til mnt. ten (hty. ziehen), drage, trække; jf. I. (og III.) Tog; besl. m. Togger, Togt, IV. tot, I. Tov, Tøj, Tøjle, Tøjr; jf. Antog, Hertug, Pumpetugge, Sukstøvle   af anden oprindelse er -tog i II. Fortog (se Fortov) og Spil(e)tog (se II. Spiltov) samt Nagletog) 1) det at drage (alene ell. især flere i følge) fra et sted til et andet; færd (1).    1.1) (nu sj., ofte m. overgang til bet. 1.2) i al alm. Holb.Paars.52. Deres mange Tog tilhest og tilfods. Kofoed-Hansen.LD.143. Jeg lover mig vigtige Følger af dette Tog (dvs.: P. Hiort Lorenzens rejse til Kbh.). Cit.1842.(PLaurids.S. IV.397). jf. bet. 2: han havde været med paa det første Studentertog, hvad han altid mindede om, skjønt han . . ikke havde været ædru Dag eller Nat, saalænge Toget varede. Tops.II.412.   (jf. bet. 1.2 og Gennemtog; nu næppe br.) i udtr. som: (gesandterne vil vente) frie Tog igiennem Danmark . . for de Folk, som anden stæds kunde værfves. Slange.ChrIV.144.   billedl. *Hvem gætter vel den næste dag? | Som søens gang er tidens tog. NMøll.R.15.    1.2) (især hist.) om bevægelse(r) af en væbnet styrke (hær, flaade); spec.: felttog. (ofte styret af præp. paa ell. (nu sj.) i (Holb.Ul.I.8. jf. ndf. samt u. Ledingstog). *de vakre voxne drenge, | Kand i leding gaa, | Mod de Tydske, Slaver, Vender, | Hvort mand dem paa tog hensender. LKok. (PSyv.Viser.(1695).584). Harald Haardraade . . giorde det bekiendte Tog til Engelland, hvori han selv omkom. Carst.(Edda.XIV. (1921).148). *Soldaten er ude paa Kongens Tog, | Vi maae selv Landet forsvare. Storm. SD.144. *giv os . . | At vinde paa hvert Tog | Ny Glans til Danebrog. Grundtv.SS.IV.359. De Danskes Toge til Venden. NMPet.(Annal. 1836-37.177). *Højt der taltes (i hallen) | om Tog og Kamp. OlafHans.Tværveje.(1904). 56. om korstog: (paven) paabød et Tog til det hellige Land. Schousbølle.Saxo.402.   † i videre anv.; dels om krigstjeneste: saa fremt (gælden) af Rejsen, Studeren, Tog, eller Hoftieniste, er foraarsaget. DL.5–3–6. Moth.¹ T108. dels (især hos Brors.) om kamp, strid: *Arme Skrog gaaer i Tog, | Knap kand staae og vinder dog. Brors.293. jf.: *Indvortes og | Udvortes Tog | Hand (dvs.: en kristen) u-ophørlig finder. smst.201. (jf. ænyd. ville i tog med en, ville i lag med, samt give sig i kast med u. II. Kast 7; sml. III. Tog) i forb. som: Jeg har aldrig havt større Mod paa at slaae, end nu. Jeg skal give mig i Tog med Tieneren, tag De fat paa Herren. Skuesp.V. 128.     1.3) (ty. zug i tilsvarende anv.; ikke i rigsspr.) om træk af dyr (fisk). (laksen) trækker i Flokketal . . op i de til Havet grændsende Floder, Strømme og Fjorde for at lege . . Paa disse Toge gaae de altid med Vinden. AFJust.Naturhist.(1802).378. jf. bet. 2: tilsidst fyldes Bugten af et eneste umaadeligt Sildetog. IngvBond.JR.70. 2) skare, som bevæger sig (til fods, i vogne osv.) fra et sted til et andet (især i ordnet følge og med værdighed, højtidelighed, pragtudfoldelse, under iagttagelse af visse ceremonier olgn.); optog; procession. *Et Tog af hellige Præstinder. Sander.Erop.16. *et Tog af tre Personer | Nu i Stilhed drager frem. PalM.VI.209. Der foranstaltedes et Tog i Baade paa Rhinen. PLMøll.B.225. (til stranden) flyttede Fru Line paa Sommerformiddage . . sin hele Børnestue . . Det var et Mylr som af en Folkevandring, naar Toget trak gennem Lindealléen. Wied.Fæd.39. slutte toget, se II. slutte 4.2. om lig-, sørgetog: Det sørgelige Tog er draget giennem Staden. Mynst.Hessen.3. Bagger.D.48. OlafHans.Tværveje.(1904).30.   (jf. Sluknings-, Tromletog og bet. 3) række af vogne (der bevæger sig i samme retning, danner en enhed); vogntog. *Byttet . . ankom . . | Det lange Tog af Vogne. PalM.(1909).III.57. Gaden spærredes af Omnibusser og tunge Vogne i et langt Tog. SvLa.HjG.141. jf. Hauch.MfU.15 (se u. Ilvogn).   (jf. Svingningstog) billedl. En sælsom Ro var kommen over hendes Sind, ingen flyvende Tog af brogede Drømme. JPJac.I. 71. *Enhver, der kun til egen nytte stræber, | enhver, der bryder ud af togets række, | har altid friheds navn på sine læber. NMøll. E.3. *Forbi min Rude gaar et Tog af Dage, | som Følget bag en Baare. Friis-Møll.D.31. 3) (efter ty. zug; m. h. t. andre (især ældre, delvis foræld.) betegnelser jf. Bane-, Jærnbane-, Jærnvejs-, Vogntog, Dampvogn, Jærnbane (1-)2, Jærnbanetræn, Træn samt Vognrække) række af skinnekøretøjer (jærnbanevogne), trukket af et lokomotiv ell. bevæget ved anden drivkraft, som besørger trafikken paa en jærnbanestrækning; ogs. (især jærnb.) om stammen i modsætning til lokomotivet (Maskinen . . er lænket til Toget. SjællJernb.Loc.8. Rambusch.JE.196. jf.: Rangerer man et Tog op, saa hedder det fra dets første Tilblivelse Toget: De to første (dvs.: vogne) i Tog, den næste paa Spor fire. OrdbS.) ell. om enkeltkørende lokomotiv, motorvogn, der fremføres over en banestrækning. HCAnd.DB.25. (de) kjørte strax til Jernbanen og gik med Frankfurter Toget. sa. BCÆ.I.246. Pl.⁵/₅1847.§7. Lokomotivet (piber) og Toget gaar. Hostr.KG.IV.8. Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget (dvs.: før han skulde ekspedere det ventede tog). Bang.I.9. Jeg kom til Sevilla med Toget. JVJens.IM.3. *de lokale Toge, som Ekspressen overhaler. Bønnelycke.F.48. jf. bet. 1(-2): Jernbanen, den første danske, blev høitidelig aabnet i Løverdags. Kongen og Dronningen, med en stor Deel indbudne Embedsmænd, toge Deel i Toget. Cit.1847.(HCAnd.BCÆ.II.6). Saavel under Forberedelserne til et Tog, som paa Reisen selv, staae alle Betjente, der høre til Vognene under (togførerens) Commando. SjællJernb.Tjeneste-Regl.26.   om legetøjstog. SorøAmtstid.⁷/₁₂1945.6.sp.6. En større Dreng legede med et mekanisk Tog. Socialdem.²³/₁₂ 1945.Sønd.9.sp.4.   blandet (se I. blande 1.5), gennemkørende (se u. gennemkøre), kombineret (nu næppe br.: d. s. s. blandet tog. Bek.Nr.64²⁴/₄1896.§35) tog. komme, køre (se II. køre 5.1), rejse, tage (se II. tage 21) med toget, tage (se II. tage 11.3) toget, skulle med toget, ogs. (dagl., spøg.) i udtr. for hastværk: “Skal De med Toget, Frøken?” . . “Nej, hvorfor spørger De om det?” . . “Jeg syntes, De havde saadan et Hastværk.” GyrLemche.D.2. Vi har da Tid at vente paa dig. Vi skal ikke med Toget. GeorgJens.FH.46. i (til dels l. br.) udtr. for at indfinde sig rettidigt ell. for sent paa jærnbanen: naa, henh. forfejle, forpasse, miste sit tog, se naa (I.1.1) osv. – fremføre, sprænge et tog, se fremføre 1, sprænge 4.1. et nedbrudt, slukket tog, se nedbrudt 2.2, I. slukke 1.2.   (jf. Firtog; talespr.) i ssgr., hvis 1. led angiver, paa hvilket klokkeslæt (omtr.) et tog ankommer, afgaar ell. passerer, fx.: Ettoget (Saaby.⁷82). Dybt nede raslede To-Toget over Hovedgaden. Brodersen.L.31. Tournéen skulde rejse med tolv Toget. AaDons.DU.37.   (l. br. i rigsspr.) i videre anv., om jærnbane (1). Hun kunde . . huske, da Toget kom til Egnen. HuldaLütk.DegnensHus.(1929).116. Han tvivlede paa, at Banen blev til Virkelighed i de første mange Aar; men engang kom der vel nok Tog herud. EBertels.MH.129.   (fagl.) om sporvejs-, sporvognstog olgn. Pol.²³/₆1916. 5.sp.4. Kbh.sSporveje.(1936).45.flt. d.s. ell. (nu (i bet. 3) især i folkeligt spr. ell. barnespr.) -e (Retskr.(1986)).   1.3 (jf. Aaletog S ).   

toge, v. [ˈtå·ɋə] -ede. (sv. tåga, no. toge; afl. af II. Tog (1-2); i bet. 2 foreligger muligvis et andet ord: mnt. token, spøge, lege; jf. togte; , navnlig ved paavirkning fra sv. (og no.)) 1) om enkeltperson (i følge med andre) ell. (især) om skare, hær(afdeling), procession olgn.: drage frem, marchere (i ordnet følge og med værdighed, højtidelighed, pragtudfoldelse, under iagttagelse af visse ceremonier); ogs.: gøre et krigstog; drage i felten. (vist kun m. tilknyttet nærmere bestemmelse v. hj. af adv., præp.-led olgn.). Molb.BlS. 2Saml.III.406. de andre Høvdinger . . togede fremad med Dannebroges . . og St. Eriks flyvende Bannere. FrHamm.Danmark1375-1523.I.(1849).19. de to hundrede Mand, der var Skibets Besætning, fik Selerne paa og var to om hver Vogn, og saadan togede de op i Landet. SvGrundtv.FÆ.II.9. En Livsomstændighed, som forholdsvis hyppig nævnes (paa runestenene), er, hvor den Afdøde har toget. Rosenb.I.125. Slægtens egne Medlemmer og Husets Venner, togende frem i deres prægtigste Festdragter. VVed.RF. 180 (jf. fremtoge). under Afsyngelse af Garibaldimarschen togede man ind paa Stationspladsen. Galsch.SR.283. Jægerne togede forbi med Falke og Hunde. Elkjær.HA. 20.   (l. br.) om færd til søs. *da det ei er Tid (dvs.: om vinteren), tilsøes at toge, | Saa bygger En imens . . en Skude. CKMolb. Dante.I.126.   i videre (uegl.) anv. *vinden toger fra østerleden. NMøll.E.30. I la Cours Beskrivelse af de Fodture, han gjorde i Bjærgene omkring Rom . . toger alle de berømte Stednavne forbi. RMagnussen.Janus laCour.(1928).66. 2) (dial.) drage hid og did med støjen og tumlen; stime (II.1); lave halløj, “fest”. Feilb. de (dvs.: tjenestefolk ved skiftetider) forlod altid Tjenesten, saasnart de kunde, togede saa om paa Gaden og i Kroen, drak og støjede. RasmHans.M.II.161.

Toger, et. se Togger.