Taboret, en. se Taburet.

Taburet, en ell. † et (Blich.(1920). XXIV.53. Chievitz.NF.71). [tabuˈrɐ̤d] (sj. (skrevet) Taboret. JacBircherod.FF.86). flt. -ter. (fra fr. tabouret, afl. af ta(m)bour, tromme (se Tambur); muligvis med henblik paa stolens (opr.) runde form) 1) i al alm.: (rund ell. firkantet) stol uden ryg- og sidelæn. vAph.(1759). Skuesp.X.365. Heib. DP.41. Ude i køkkenet sætter hun sig paa en taburet. HNorlev.L.115. alm. om klaverstol: Bergstrøm.Ve.93. jf. Klavertaburet. AaDons.MV.119. 2) med særlig anv., egl. om en (rund, polstret) taburet (1), der (ved et hof, spec. det franske) var forbeholdt særlig fornemme personer (jf. Sal.²XXIII.9 samt: det er (i Frankrig) Duchessernis Ret at sidde paa en Tabouret i Dronningens Presence. Klevenf.RJ.93); (siddeplads, der hører til en) højere embedsstilling (jf.: Paa en af Direktionstaburetterne sad . . Molbech (som teaterdirektør). OThyreg.B. 173); spec. d. s. s. Ministertaburet. det (vakte) Overraskelse, da den . . temmelig nybagte Politiker pludselig hævedes op paa Taburetten og blev Indenrigsminister. HWulff.DR.411. Wied.Fæd.275. jf.: Rasmus Andersens Bronce-Statue af C. Berg, der staar op, fordi han aldrig i Livet fik en Taburet at sidde paa. VortLand.²/₄1906.1. sp.6. navnlig (nedsæt.) i udtryk som hænge fast ved ell. paa (Blækspr.1911.2), klæbe (2.3) til ell. klamre sig til (EBrand.GG. 11) en ell. sin taburet olgn. jf. (nedsæt.): 1858 (træder Andræ) ud av regeringen . . Taburetklæber er han ikke. HistMKbh. 3R.I.310. Taburetklæberi. B.T.²⁶/₆1922.9. sp.2.  3 (vist egl.: betræk på (en fyrstes) taburet (der var polstret, mods. alm. stole); ældre tekstil.) (stor)blomstret uldent stof (jf. II. Floret slutn.). EPont.Atlas.II.437. VareL.(1807).III.174.