Kabaret, en ell. † et. [kabaˈrɐ̤d] flt. -ter. (fra fr. cabaret, af uvis oprindelse) 1) kro; værtshus; serveringslokale.    1.1) (nu næppe br.) i al alm. tilsidst souperede (vi) paa et fornemme Cabaret i honet Selskab. Klevenf.RJ.63. Meyer.119.    1.2) serveringslokale, hvor der er forskellig underholdning, musik, sang, oplæsning olgn. Sal.²IV.463.   hertil bl. a. Kabaret-danser(inde), -sanger (TomKrist.LA.85). 2) (især fagl.) præsenterbakke, drejelig opsats paa fod eller vifteformet afdelt fad til forskellige (kolde) retter, paalæg olgn. Meyer.¹ 75. Sal.²IV.463.    spec. (i restaurations-spr.) om (frokost-)anretning, der serveres paa en saadan opsats. kabaret med varm ret ┆2 om frokostanretning. (jf. Platte S ). *Skal han ha'e sin Mad i “Standart” | .. saa bli'er der Ferdinand bragt: | Cotelet | eller Cabaret. vise 10/8 1898.OrdbL. (annonce:) Diamants (: vinstues) Kabaret til 1 Kr. Socialdem.2/10 1935.2.sp.1.