Arboret, et. (i ældre spr. ogs. Arburet ell. m. lat. form Arboretum). flt. -er ell. -ter.
(ældre spr.) (jf. æ. fr. arbuste, af lat. arboretum, til arbor, træ) træbeplantning med botaniske og forstbiologiske formål; i ældre spr. ogs. om haveparti med træer. Arburetterne i Frederiksberg Slotshave. Oecon.Correspondent.1822.118. *i betydningsløs og uskjøn Vrimmel | Let blander man sit Arboret. JHSmidth.Haver.216. Arborretter og Blomsterpartier. CDalgas.SvendborgAmt.(1837).325. Arboret(um), et, ogs. Arbust(um), et, en Træplantning, Sted, hvor Træer og Buskvæxter plantes og opelskes. Meyer.¹(1837).617. han indrettede Parken ved Hofmansgave til et Arboretum for udenlandske Træarter. BiogrL.²X.315. (landbo)Højskolens Arboret og forstbotaniske Have. Statskalender.1950.527.  i ssgr. Arboret-forstander (Statskalender.1950).527), -mester (Statstidende.18/4 1951.1.sp.1).