Stævn, en. [sdæu'n] flt. -e. (ænyd. steffuen (Kalk.V.992b¹⁸), glda. stæuæn, stæffen (DGL.II.369 var.), sv. stäv, mnt., glholl. steven(e); vistnok fra oldfris. stev(e)ne, der er afl. af (ell. sa. ord som) I. Stavn (se Studier Kock.407f.); jf. oeng. stefn, stemn, eng. stem; især , sml.: “Sømændene sige altid Stevn.” Levin.) d. s. s. I. Stavn 1. vAph.(1759) (“bruges i compositis. Bagstævn, Forstævn”). Længde fra Stevn til Stevn. SøLex.(1808). *(ilden) indhyller Stævnen (dvs.: paa skibet “Dannebrog”) i kvælende Damp | og æder sig ind i dens Bug. Ploug.I.296. *Aftengløden langs dets (dvs.: skibets) Stævne | spiller over Skrogets Bul. Drachm.UD.302. bådene havde . . en længde mellem stævnene af fra 7 til 9 alen. Hilsen til MKZahrtmann.(1931).96. en Baad, der ikke maaler mere end seks Meter over Stævnene. NatTid.¹⁵/₅1937.54.sp.5. Skibet løb med Stævnen ind i Siden paa (osv.). Bl&T. Feilb.II.588. Thorsen. indfaldende, udfaldende, underløben stævn, se indfalde 2.2 osv. rejse stævn, se II. rejse 4.3.   i udtr. for (sejl-, vind-, strøm-)retning. (skibet) drev med stevnen i NO. JJuel.39. *Nu Ankret op! nu Seilet spændt! | Nu Stevnen (Winth.D.56: Stavnen) ud af Bugten vendt – | Ud paa de vilde Vover! Winth.(Gæa.1845.122). Skibe, der have faaet Havari paa Roret, Rejsningen eller Maskinen, og som derfor ere ude af Stand til at holde Stævnen op imod Søen. Bardenfl. Søm.II.19. stik i stævn, se III. stik 1.1. skyde ell. gaa (Pol.¹⁵/₈1926.1.sp.5. UfF.), skære (KnudAnd.H.210. jf. IV. skære 7.1 slutn.) over stævn(en), (holl. over steven schieten) sejle fremad; gøre fart (mods. drive (af), sakke). SøLex.(1808). Englænderen (kappede) hurtig det staaende og løbende Gods, som hindrede hans Fart, og skød derefter over Stævn igjen. Etlar.SB.224. Bardenfl. Søm.I.165.   om forende af luftskib ell. flyvemaskine. Scheller.MarO. NatTid.¹¹/₆1918. M.3.sp.5 (se u. kulbutere).

Stævn-, i ssgr. [ˈsdæun-] (i enkelte ssgr. ogs. Stævns-, se u. Stævnrør. † Stævne-, se u. Stævntræ).  (jf. Stavn-); foruden de paa alfabetisk plads behandlede kan nævnes en række mere tilfældige ell. spec. betegnelser som Stævnangreb, -bevæbnet (Funch.MarO.II.128), -bevæbning, -bolt (Bardenfl.Søm.I.155), -ild, -kamp, -kanon, -knæ, -lask (Harboe.MarO.), -skinne, -skud, -spunding (se u. Spunding), -støtte, -udskydning(s-apparat, -rør), se navnlig Larsen. Scheller.MarO.

Stævne-, i ssgr. (i enkelte ssgr. undertiden † Stævns- (se u. Stævnemaal), Stævn- (se u. Stævneskov)). (jf. Stævn-, Stævnings-) især til I. Stævne 2 ell. II. stævne 2.

Stævns-, i ssgr. se Stævn-, Stævne-.