Stavn-, i ssgr. [ˈsdaun-] (undertiden Stavns-. se Stavnsmand; sml. Stavns-). især (jf. dog stavnbunden u. stavnsbunden; arkais. (efter tilsvarende ssgr. i oldn.) ell. dial. (se Feilb.)) til I. Stavn 1: stævn-.