Stavns-mand, en. (jf. jy. stavnmand, forreste roer i baad; til I. Stavn 1; arkais., sj.) stavnbo, -gemmer; om en høvedsmand: “Kan Vinden ikke blæse Erik bort | Til Slesvig?” – “Nei, min Stavnsmand staaer imellem | Med otte lange Skibe.” MarskStig.(1834).52.