II. stæmme, v. [ˈsdæmə] (oftest skrevet stemme). præt. -ede ell. (i rigsspr. sjældnere) -te (Oehl.XXIX.19. Hrz.D.I.56. Schand.SD. 278. Bang.Mi.169. Pol.¹⁴/₁₁1941.11.sp.2. jf. Esp.488. Feilb.III.549); part. -et ell. (i rigsspr. sjældnere) -t [sdæm'd] (Brors.275. Grundtv.Optr.I.33. Drachm.GG.95. FrPoulsen.OD.186. Pol.¹³/₁1942.7.sp.6. jf. Moth.S 754. Esp.488. Feilb.III.549 samt blod-, gennemstæmt og u. I. opstæmme). vbs. -ning (s. d.) ell. (sj.) -else (sml. Blodstæmmelse), jf. I. Stæm. (ænyd. glda. stemme, stæmme i bet. 1, æda. stæm(m)æ, standse (blod, flaad), stoppe (AM. Harp.Kr.53.108. 139.144), oldn. stemma, eng. stem, ty. stemmen; vistnok afl. af II. stam) 1) bringe noget til at staa stille; hindre noget i at udfolde sig ell. virke; standse; stoppe.    1.1) især m. h. t. vædske og navnlig m. h. t. rindende vand: standse i sit løb v. hj. af dæmninger, stæmmeværker olgn., især saaledes at vandet presses sammen og stiger i det omraade (dam, sø), hvori det er indesluttet; stuve; ogs. m. h. t. vandløb (aa, flod) ell. dam, sø: spærre v. hj. af dæmninger; ofte uden obj., især i forb. som stæmme for vandet (VSO.VI.811. Feilb.III.549). Stemmer mand Mølledam, eller andet Vand, højere end lovligt er, og det siden udbryder. DL.5–11–9. Her gjorde de en Dæmning . . saa Vandløbet stemmedes. Grundtv.Snorre.II. 251. Vandet stemmes eller stuves oven for Stemmeværket. LandbO.IV.386. m. tingssubj.: der er en Knude i Træet; den stemmer for Saften, saa den ikke kan stige højere op. Schand.RP.72.   (jf. blodstæmt) m. h. t. blod; spec. (nu dial.): standse (udstrømmende blod) ved sammenklemning, underbinding olgn. Man maae tage sig vare, for hastig at stemme noget Blod-Flod. Garboe.HA.17. Esp. 488. m. h. t. aare: Hesten skulde aarelades, Ingen kunde hjelpe, saa stemte jeg Halsblodaaren, og med en Pennekniv skar jeg Hul paa Aaren. Kloppenborg.Er.85.   ordspr. i spring(et) ell. udspringet skal aa(en) stæmmes (efter oldn. (Snorres Edda) at ósi skal á stemma; l. br.) man skal standse en bevægelse (et oprør) ved den første begyndelse, i opløbet; man skal straks søge kilden og faa den standset. *Vee Eder nu! Der er atter en Dag! | Aaen skal stemmes i Udspringet! Vingen | Stækkes paa Eder, saa sandt jeg er Konge! Hrz.XI.83. Mau.9519. bækken skal man stæmme, før den er svulmet til en aa olgn., se II. Aa 3.   billedl. *Stem derfor for din Øye-Flod (dvs.: stands din graad). Wadsk.23. Drachm.DS.63. især i udtr. som stæmme strømmen, standse ell. hindre en (aandelig) bevægelse ell. udvikling. Grundtv. PS.VI.254. *Lad det bryde! lad det gære! | stem ej strømmen! tål dens brag. Hostr. SD.I.333. Han var da nødsaget til at følge den Tidens Strøm, han ikke havde kunnet stemme. Brandes.IX.492.   i forb. m. adv. (jf. ogs. ndf. l. 47). (vinden) stemmede Røgen ned i Skorstenene. JPJac.(1924).I.62. Landingen (med flyvemaskinen) blev foretaget som en stejl Dykning, der stemte Blodet ud i Ens Ører. Pol.¹³/₁1942.7.sp.6. især i forb. stæmme op, opstæmme. Et lille Kildeløb, der rislede ned mod Søen, havde han stemmet op med Steen og Leer, saa at det dannede et Fossefald i det Smaa. Bergs.PP. 116. under tøbruddet søgte man forgæves at stæmme op for vandet ┆ jf. bet. 2.3: det blotte Syn (kunde) stemme Blodet op i hendes Kinder. Pont.S.15. billedl.: Han anraaber . . Europas Intelligens om at stemme op imod al den Brutalitet og Raahed . . som Krigen repræsenterer. KNyrop.TS.217. Afspærringen . . mellem Landene . . stæmmer op for Rejselysten. Pol.¹⁶/₁₁1941.7.sp.4.   (m. overgang til bet. 2.3; sj.) i tilfælde, der beror paa sammenblanding m. III. stemme 4(1) (jf. ned-, opstemt 2 samt I. opstæmme 2). *imens han sover, | mens stemt hans Magt er til et Minus ned. Drachm.GG.95. JVJens.Di.84. Han bøjede sin Vilje, som han havde stemt op. OlesenLøkk.NH.III.20.    1.2) m. h. t. aandedræt, vejrtrækning olgn.: hindre; standse; besværliggøre; især om ydre ell. indre paavirkning, der (ligesom) trykker brystet sammen. (ofte uden obj., især i forb. som det stæmmer for aandedrættet. Ploug.II.110. Brandes.II.81). *mine Kræfter bukke, | Mit Bryst og Maal (dvs.: mæle) er stemt. Brors.275. alt det Vand, der var løbet i ham (dvs.: en druknende), havde stemmet Aande-Drættet. Grundtv.Saxo.III. 223. Det var en bidende og stormende Januaraften. Kulden stemmede Vejret fra hende. Esm.I.174.   nu navnlig i udtr. som stæmme for brystet. Politibetjentene stank af Spiritus saa det formelig kunde stemme En for Brystet. Pont.LP.V.179. Denne sære, tavse Spænding stemmede helt for Brystet. KLars.MH.189. 2) føre, presse noget i en vis retning, saaledes at en vis modstand overvindes.    2.1) især i forb. m. (i)mod: trykke noget mod noget andet. T. stemte sin Stok over sit Laar og brækkede den i to Stykker. Schand.VV. 268. TomKrist.H.211. (jf. Stæm-bremsning, -sving; sport.) i udtr. for drejning ell. bremsning under skiløb. Der stemmes nu ud med venstre Ski. Pol.¹⁴/₂1942.4.sp.1.   navnlig: presse (med) en del af legemet (hoved, ryg, udstrakte arme ell. spredte ben) mod noget; spænde; ofte i udtr. for, at man søger at trænge sig ind et sted ell. sætter benene fast i jorden for at bevare fodfæstet. *Sit Hoved Ormen haardt mod Fieldet stemmer. | Da revner det. Oehl.Digte.(1803).35. *(karlen, som skulde grave) stemmede sin jydske Fod | Imod den skarpe Spade. Bødt.58. (han) slog Døren i efter sig og stemmede Ryggen imod. JPJac.(1924).I.290. Han drog hende til sig, men hun strittede imod og stemmede sin Arm mod hans Bryst. Gjel.M.261. (snogene) klatrer behændig i mindre Træer, naar de blot kan omsno dem ved at stemme Bugskinnerne fast mod Stammens Ujævnheder. BMøll.DyL.III.50. spec. i udtr., der angiver, at (en af) armene ell. hænderne presses ind i siden som udtr. for overmod, trods ell. for at dæmpe latter, bevægelse: Armen stemmes i Siden, hvilket røber en Selvfølelse og Foragt for sin Modstander. SBloch.UF.58. et svært Fruentimmer . . stod oprejst, leende, med Hænderne stemmede ind i Siderne. Drachm.VD.283.   (sj.) uden retningsangivelse; m. h. t. muskler: spænde (for at løfte, kaste noget). *Slyng David, Stenen mod den store Praler . . | Din muskelbrede Arm jeg seer, Du stemmer | Med Kraft. Winth.X.113.   (jf. bet. 2.2) refl. Hauch.DV.¹I.261. saa lænede alle Ryggene sig frem i Tovet, medens andre Rygge og andre Ben stemmede sig ind under og langs den tjærede Baad (for at hale den paa land). Drachm.PV.27. Hun skilte Benene godt ad og stemte sig fast. EBertels.D.102. (nu sj.) billedl.: sætte sig til modværge mod; sætte sig op mod. det nytter ikke, at du længer stæmmer dig imod din Ulykke. Ew.(1914).V.144. Kierk.VI.167.   intr. *Baaden landed' . . | Bagi stemmede Karlen, og holdt sig ved Ellen i Vandet. Riber.II.64. de lange smalle Fingre morede sig med at stemme mod Randen af Bordet og krumme sig helt bagud. Schand.UM.21. er Slusen aaben foroven, kan Portene kun have Anslag ved Bunden . . og skaffes da fornøden Styrke mod Vandtrykket, ved at de i lukket Tilstand stemmer mod hinanden. Sal.²XXI.776. jf. bet. 2.2: *Han støtted' sig paa sin knortede Stok | Og stemte imod (dvs.: mod vinden). Hrz.D.I.56. BornholmsTidende.²³/₁₂1927.Julenummer.4.sp.3. (sj.) billedl.: gøre modstand; stritte imod. S&B. II.394. han stæmmer altid imod. D&H.    2.2) bevæge sig (et sted hen), idet man overvinder en modstand, udøver et pres; dels refl.: arbejde, presse sig (frem, op). *de Kæmper stærke (stred) | Mod Havets store Magt. | De stemte sig med Vælde | Igjennem Fraad' og Tang. Oehl.ND.19. det susede for hans Øre, og Blodet stemmede sig til Hjertet. Winth.VIII.230. Den lille Eranthis har allerede krummet sin Nakke for at stemme sig op gennem Jordskorpen. HeeAnd.AH.20. jf.: *Skraas overfor, hvor Pillen op sig stemmer, | Der favner Muren (Svend Estridsens lig). Oehl.XIX.117.   dels (sj. i rigsspr.) intr. (især i forb. m. til). *Til Hjertet stemmed hendes Blod. Winth.VI.6. UfF. i forb. m. til (muligt m. tilknytning til II. stime 2.2, III. stævne 2) om personer: strømme til. *Hvor Folket stemmet til, som til Oracel-Mund. JKaalund.Møen.(1722).D4^r. UfF.    2.3) m. obj., som angiver det, der øves et pres ell. tryk mod: fjerne, flytte ved at trykke ell. presse; navnlig (ofte i forb. m. op): hæve, løfte noget i vejret. En Soldat krøb ind mellem de dobbelte Gulve og stemmede det øverste op med Ryggen. Reiserer.KG.21. efter umenneskelige Anstrengelser . . fik (han) stemt en Sæk Korn fra Gulvet op paa sin Ryg. MartinAHans.NO.33. jf.: *Vennen (som) | Stemmer sit Øje fra Muld | Op imod Aandernes Guld. Grundtv.PS.I.95. (han) saa (sagføreren) ligefrem med Blikket stemme M. ud af Døren. ORung.SM.18.   (sport., gym.) om forsk. legemsøvelser; dels: hæve en vægt, der holdes i bøjede arme i brysthøjde, langsomt op i stillingen med lodret strakte arme. i Toarms-Stem sejrede den, som stemte en Vægt lig sin egen Legemsvægt flest Gange. DagNyh.¹⁷/₁1905.3.sp.2. (to drenge var) ivrigt optaget af at stemme tunge Stene til Vejrs. JørgenNiels.O.9. dels m. h. t. legemet: Du (bøjer) Armene, indtil . . Hagen berører Tæppet, hvorpaa Armene straks rettes helt ud igen. Atter sænker Du Kroppen og stemmer den op igen. JPMüller.Mit System.⁴(1904).55. refl.: stæmme sig op. Bl&T. 3) rette (et stykke værktøj) mod en genstand; drive, presse (et stykke værktøj) ind i en genstand.    3.1) ⚙ behandle noget med mejsel olgn. (for at drive det sammen, tætte det); især: gøre naad mellem plader, samling af rør tættere ved behandling med apparater som stæmmere (hvorved et tættemateriale drives ind). Naar Nitningen er færdig, stemmes Kanten med en Mejsel, hvis der forlanges tæt Nitning. Wagn.Tekn.276. Hannover.Tekn. 309. Lække Samlinger eller Nagler stemmes tætte. SkibsMask.133. da imidlertid Blyet svinder ind, naar det stivner, maa det stæmmes efter. Gnudtzm.Husb.34.    3.2) (snedk. ell. tøm.) bearbejde et stykke træ ell. tømmer med et stæmmejærn, en lokbejtel olgn., saaledes at der fjernes noget, navnlig saaledes, at der fremkommer et hul. VSO.VI.812. man stæmmer . . et firkantet Hul tværs igennem Hængestolpen. Gnudtzm. Husb.142. Aarb.1938.10.   (jf. gennemstæmt, ind- (1), ned-, sammenstæmme) i videre anv., om indføjning, indpasning af noget i træværk ell. om samling af træværk v. hj. af stæmmede huller og tappe. 2 særlige Maskiner (i snedkeriet) behandle Træet, naar det skal stemmes, tappes eller slidses. BerlTid.¹⁵/₉ 1882.M.2.sp.1. Stemme det sammen med to Tapper. Kværnd. jf.: Egerne istemmes skraat i Navet. PWBalle.K.6.   stæmme af, (l. br.) afhugge, fraskille v. hj. af mejsel olgn. han (rettede) en kort Stok af Hjortetak mod et eller andet Sted af Flinten og stemmede . . en Splint af. JVJens.Br.3. 4) (maaske til en ældre bet. “gøre stiv, fast”, jf. ty. stemmen; sml. I. Stæmme 4; sko. ell. sadelmager-spr.) samle to stykker læder ell. stof, navnlig ved en læderstrimmel (stæmmerem), hvorigennem der sys; ogs.: kante (et stykke læder) med en ombøjet læderstrimmel, en stæmmerem; indstæmme (2). stemme sko. Moth.S785. Lundb.262. Stemmede Kapper. Priskurant f.haandsyetArbejde i Skomagerfaget. (1922).4.

I. Stæmme, en ell. (i bet. 3) et (OrdbS.). [ˈsdæmə] (Stæm. jf. ndf. sp. 753⁸ samt Feilb. III.549). flt. -r (Larsen.542). (sv. (dial.), fsv. stämma, standsning, forstoppelse, no. dial. stemm, m., dam, vandpyt, stemma, f., standsning, stigbord, dam, ty. (dial.) stemme (stemm), f., dam, dige, støtte; afl. af II. stæmme) 1) (jf. II. stæmme 1.1; sj. i rigsspr.) opstæmning. sml. Blodstæm (dvs.: blodopstæmning). Moth.B243.   konkr.: dæmning, stæmmeværk ved mølledam. de gamle Mølledamme, der nu kun er et Par Udvidelser paa Aaen efter Møllens og Stemmenes Nedlæggelse. NatTid.⁶/₁₁1925.Aft.2.sp. 3. SprKult.II.124. 2) (jf. II. stæmme 2; dial.) stiver; støtte. Feilb.III.549. (han) slog Laaget i og anbragte en Greb som Stemme fra Laaget til Loftet. Nu kunde Peter ikke komme ud. Anesen.JG.164. 3) (jf. II. stæmme 3.2; fagl.) bryst (6.2) paa hjulege; egebryst. S&B.II.393. UfF. 4) (jf. II. stæmme 4; maaske af anden oprindelse, jf. ty. überstamm, unterstemm, om forsk. læderstrimler i fodtøj, der vel hører til ty. stamm, se I. Stamme; sko., foræld.) hvert af de to stykker læder, der anbragtes indvendig i sværere fodtøj fra svangen til taaspidsen for at understøtte taastykket. Skomageren.(1832). 61f.92.

Stæmme-, i ssgr. (ogs. Stæm-, se Stæm-bremsning, -sving samt u. Stæmme-bræt, -naal, -værk). til II. stæmme (jf. dog Stæmskalle).