I. Slik, en. [sleg] Høysg.AG.36. (ænyd. slik, ubetydelighed, sv. slick, sjat, no. slikk, holl. slik (i forb. som een slik honing), jf. ty. schleck, lækker mad, slikkeri, samt ty. († og dial.) schlick, bid, slurk (egl. sa. ord som III. Slik); til II. slikke og egl. “saa meget, man kan slikke i sig”; sml. II-III. Slik) 1) (nu kun dial., jf. ogs. jy. efterslik, om rester fra et gilde (Feilb.I.237)) saa meget, som kan slikkes op; lille smule mad ell. drikke; mundsmag, bid ell. sjat. Moth.S493. BornhOS. *(hun) bar een faaremelcke-slick | Til torfs udi een krukke. Sort.(SamlDanskeVers.¹II.105). *hand en given ølle-slik | . . i sig gyder. sa.(smst.VI.163).   (jf. bet. 2) billedl. *(tyske videnskabsmænd) Har ey giort reen Bord . . | Men levnet os (dvs.: de danske) en Slik i Lærdoms Malke-Spand. Wadsk.(LTid.1737.391). 2) (dagl.) som betegnelse for en lille mængde, en lille smule ell. (navnlig) for en ubetydelig, værdiløs ting; ogs.: ganske ringe sum; ubetydelighed; bagatel. Hand fik en slik derfor. Moth.S493. (de har) ranet deres Odel til sig, og . . smurt dem om Munden: snart med en Slik, og snart med Snak. Grundtv.Snorre. II.34. *neppe værd en Slik | Er Sjælen, naar crepeerte først vi ligge. PalM.IV.36. vi (kunde) bruge deres . . Dragere, saa det ikke kostede os en Slik. VilhMøll.MT.47. Han gaar et Par Mil som en Slik (dvs.: som ingenting). CEw.F.170.   nu især i forb. for en slik, for en ubetydelighed; navnlig m. h. t. køb og salg. Hand solte det for en slik. Moth. S493. *han Navn af lærd . . fik | Ret, som man siger, for en Slik. Storm.FF.30. *Korn og Smør og Ost, med Alt hvad hør' til Maden, | Maae falde meget dybt! ja kjøbes for en Slik! Blich.(1920).XIX.176. Kroen var til at faa for en Slik. Kirk.F.196. jf.: *nu fik jeg to Besyver ført | som for en Slik (dvs.: med stor lethed; sml. Besyv 1). Grundtv. PS.IV.155.

II. Slik, en ell. (sj.) et (i bet. 1: vAph. (1772).III). [sleg] (fra nt. slick, holl. sli(j)k ell. (i bet. 2) hty. slich (slick), jf. (laant fra ty.) sv. slig, eng. slick; til mnt. sliken, ty. schleichen, snige sig, liste, besl. m. slege; sa. ord som I. Slig; jf. I. Sli, II. Slikker) 1) mudder; slam; navnlig (geol., landbr.): ler, der bundfældes af flod- og havvand og er en væsentlig bestanddel af marsk; klæg (I). (aaerne) gaae op over Engene, hvor de borttage Høet, og efterlade en Slik paa Græsset. Begtr.Jyll.III.13. Jordbunden i Marsken dannes af en paa Glimmer og Kalk rig Blaaleer, der kaldes Slik, naar den findes ude paa Vaderne, og Klæg, naar den findes inde i Landet. EdErslev. Den da.Stat.(1855-57).98. den stillestaaende Flade (ved Hjerting), halvt den fede “Slik”, halvt det golde Sand. Drachm.D.²XV. Ved Ebbens Indtræden vil en vis Mængde af Slammet eller Slikken blive tilbageholdt. LandbO.III.517.    om (løst) mudder olgn. blød grund i farvand. Harboe.MarO. Scheller.MarO. 2) (nu næppe br.) d. s. s. I. Slig. vAph.(1772).III. jf. Larsen. 3) (foræld.) d. s. s. II. Slikker. CollO.

III. Slik, et ell. en (i bet. 3; i bet. 2 slutn.: Buchh.DE.78. EOtt.Gerd ogGadedrengene.(1924).184. (dial.) i bet. 1: AThorsen. Fragtmanden.(1923).48. jf. Feilb. samt u. Koslik). [sleg] Høysg.AG.35. flt. (især i bet. 1) d. s. ell. (sj.) -ker (i bet. 2: EOtt.Gerd og Gadedrengene.(1924).183). (ænyd. slik, intk. og fk., nt. slick, slikpind; vbs. til II. slikke; jf. I. Slik, I. Slikke) 1) som vbs.: slikken.    1.1) (l. br.) i egl. bet. Høysg.AG.35. jeg har Eksempel paa, hvorledes en Hunds Slik har gjort Underværker, ogsaa paa Saar hos Mennesker. UDahlerup.GT.76.   (dial.) jf. II. slikke 3.1. (prækenen var) En Sludder til vort Hjerte – en Slik til vor Bag (dvs.: et forsøg paa at røre os og paa at indsmigre sig hos os).AThorsen.Fragtmanden.(1923).48.    1.2) (dagl., især nedsæt. ell. spøg.) til II. slikke 3.2: kys. Bl&T. navnlig i forb. som et slik under næbbet (Drachm.STL.281. D&H.) ell. (især) under næsen (Kollerød.42. Drachm.KK.64. sa.STL.82. UfF.).   om fodkys. *Jesuiten . . | Beaander Pavens Tøffel med et Slik. Bagger.II.523.    1.3) (l. br.) til II. slikke 4; især (jf. Bølgeslik) om bølgers, vands bevægelse hen ad ell. op over noget. Bølgernes Slik hørtes snart nær ved, snart noget borte, det lød som lette Fodtrin. Buchh.EG.208. Runeindskriften . . har holdt sig godt til Trods for Vandets Slik. BerlTid. ²²/₈1938.Aft.3.sp.6. jf.: for hvert Slik af Vand, der kom ind, lagde der sig snart en glat Hinde af Is over Aarer, Tofter, Søstøvler og Redskaber. Drachm.STL.218. 2) (jf. Slikkensøde; til II. slikke 2 og egl.: hvad man slikker paa, slikker i sig (jf. I. Slikke); dagl.) om lækre sager (UfF.); især: sukkergodt; slikkeri. *Dog trakteerte vel de søde Dukker (dvs.: damerne) man | . . med Slik og Sukkervand. PalM.I.61. Barnet sover ind (juleaften) med Maven fuld af Sødhed og Slik. Nans.KV.52. AaseHans.EbbaBeringsStudentertid.(1929).48. jf.: *Sukkergodt og Figenslik. KBecker.S.III.40. slik paa en pind, se Pind 2.6.   (sj.) billedl. Saa opdrager man sine Børn til Christne, som det hedder, det vil sige, man tyller noget Barne-Slik, som aldeles ikke er det nye Testamentes Christendom, i Barnet. Kierk. XIV.255.   (barnespr.) om det enkelte stykke sukkergodt (slikpind olgn.). Skoledrengene fik “en Klump” i Tilgift, naar de købte “en Slik”. Buchh.DE.78. EOtt.Gerd ogGadedrengene.(1924).183. 3) (l. br.) bod, butik, hvor man køber slikkeri. Børn solder i “Slikken”. Cit.1933.(OrdbS.).

Slik-, i ssgr. (ogs., i ssgr. svarende til II. slikke (og III. Slik 2): Slikke-, se Slikkefinger, -pind, -pot, -syg, -syge, jf. u. Slikasparges, -mund, -ært). især i flg. anv.: 1) (især geol. og landbr.) til II. Slik 1; fx., foruden de ndf. anførte: Slik-aflejring, -afsætning, -blandet, -dannelse, -førende (strøm), -lag, -masse, -samlende (plante), -samling. 2) til III. Slik 2; fx. (dagl.) ssgr. som Slikbutik, -handel, -handler, -kone, -mand. 3) til II. slikke, se Slik-kop, -mund, -salt, -vorn, -væge, jf. Slik-asparges, -porre, -ret, -saft, -stang, -ært.

II. slikke, v. [ˈslegə] -ede ell. (nu dial.) -te (Oehl.XXIX.223. Thorsen.108. jf. Moth. S491. Feilb.). vbs. (l. br.) -ning (vAph. (1764).620. MO. Bl&T.), jf. III. Slik, Slikkeri. (glda. d. s. (PLaale.nr.643. HellKv.49), sv. slicka; vistnok fra mnt. slicken, holl. slikken, jf. ty. schlecken; sideform til likke; besl. m. oldn. sleikja (jf. slege); sml. slikken, Slikkera(d)s, slikket) 1) lade tungen (ell. hos visse dyr: munddelene) glide hen over og væde noget (navnlig: gentagne gange); berøre noget med tungen for at rense det, fjerne en del af overfladen ell. (jf. bet. 2) for at suge noget i sig.    1.1) i alm. (ikke-refl.) anv. Moth.S491. Moderen forretter Couren (mod skæver) med at slikke Barnet . . op fra Næsen til Haaret i Panden. Agerbech. FL.28. nogle Bønder . . give deres Faar Silde-Hoveder eller Sildelage at slikke. Abildg. & Viborg.F.53. *Katten paa Trinnet af Bordet | Snurrer, og slikker sin Pote. Pram.(Riber.II. 35). Naar vi var færdige, blev Skeen slikket med Tungen. SjællBond.49. (hunkatten) slikker og pudser (ungerne) og glatter deres Pels. Brehm.DL.³III,2.10.   uden obj. slikkende Munddele (hos visse insekter). Bergs. MS.²I.67. (ulven) slikkede . . ned i blodet. Freuchen.S.167. især i forb. m. paa: Moth. S492. (hun) slikkede paa en stor Iskage. Socialdem.³¹/₇1939.1.sp.2.   i udtr., der angiver, at man renser et fad olgn. med tungen, at man tager alt med ell. maa nøjes med de sidste rester. slikke Gryden. VSO. slikke fade (jf. Fadslikker): Moth.S492. Holb. Skiemt.C4^r (se u. I. Fad 1). FrGrundtv.LK. 99. slikke tallerkener, se Tallerken. i udtr. for drikkelyst: han slikkede Glasset i alle Kroer, var meget høflig, bød os Brænde-Viin, Tobach, Øll. Klevenf.RJ.9.   m. obj.- præd. (især ren) ell. adv. naar (næsehornet) faar et Menniske under sig, da slicker det Mennisket ihiel med sin Tunge. Pflug.DP.493. Han slikkede sin Ske ren. Elkjær.HF.53. jf. bet. 4: *Regn og Slud har slikket det (dvs.: det gamle skilt) saa reent, | Som Hunden slikker en Tallerken. Oehl.I.220. talem.: du har nok været, hvor de store har skidt, men glemt at slikke rent med dig, se III. skide. slikke af, (jf. afslikke 2) rense med tungen. slikke en Skee af. VSO.I.106.   (jf. bet. 3 og 4) billedl. ell. i sammenligninger; især som udtr. for, at noget ordnes sirligt, faar en sidste afpudsning. Haaret var vandkæmmet . . slikket i en Tunge ned over Panden. ORung. D.75. Gulvet “slikkes” med en ren Klud, vredet haardt op i varmt Vand. BerlTid.²⁴/₃ 1934.Aft.10.sp.5. m. h. t. opdragelse, uddannelse, kunstnerisk fremstilling olgn.: Kristus var slet ikke saadan, som vi er vant til at faa ham slikket til. KMunk.Sm.45. m. henblik paa den gamle tro, at bjørneungerne først faar form ved, at moderen slikker dem (jf. slikket 2 samt ty. ein ungeleckter bär osv.): *Han (dvs.: en ung adelsmand) lærte Smag og yndefulde Sæder; | Got Selskab slikkede den unge Biørn. Tode.I.307. det kommer ikke an paa at skrive mange Bøger, men gode; man skal gøre som Vergil, der slikkede sine Vers ligesom Bjørnen sine Unger. Gigas.(StSprO.Nr. 125.84). saa ren, som den (det) var slikket olgn. Argus.1771.Nr.45.2 (se u. III. ren 2.1). *Hjælpkassen (har) vær't som slikket, | fra siden Jul, for Kobber som for Guld. KBecker.S.II.71.   i andre faste forb., talem. olgn. slikke om ell. ved bredder(ne), se I. Bred 2.1. slikke sine fingre efter noget (ænyd. d. s., ty. die finger lecken; jf. slikke sig om munden u. bet. 1.2 og vel egl. som udtr. for stærk madlyst; udtr. stammer fra den tid, da man spiste med fingrene og har vistnok ogs. været brugt om afslikning af fingrene efter maaltidet p. gr. af stærk glæde over maden, jf. S&B. Feilb.; dagl.) synes meget godt om; være meget glad for; navnlig: være meget begærlig efter; gerne ville have. Moth.S492. Henrik: “. . hvis dette varer længe, bliver jeg en rig Karl, saa at Pernille ikke vil vrage mig herefter, men slikke sine Fingre.” Pernille sagte: “Du skal nok see at der bliver intet af, og at Fingrene skal blive uslikkede.” Holb.Rpb.I.11. De Karle maatte slikke Fingre efter Galgen . . naar de kunde slippe dermed. Ing.EM.II.199. Gud give, De snart maa faa det Adjunktembede, De saa længe har slikket Fingrene efter. Bergstrøm.IB.135. slikke frimærker olgn., nedsæt. udtr. for en underordnet kontorists beskæftigelse. FrNygaard.O.98 (se u. Frimærke). hvorfor ska' jeg (dvs.: en kontormand) sidde og slikke Frimærker paa. KAbell.M.23. jf.: Amtmandsspiren, der slikker paa Konvolutter i et Ministerium. Esm.I.92. slikke sine saar olgn., egl. om dyr (hvis spyt ansaas for helbredende). Hundene kom, og slikkede hans Saar. Luc.16.21. PAHeib.US. 135. i videre anv.: søge at komme til kræfter ell. jamre over, være nedtrykt efter et nederlag, et tab. ErlKrist.MM.8. slikke skorsten, se Skorsten 2.3.   (sml. u. bet. 2 og 3.1; dagl., især barnespr.) i afvisende svar som: slik fem! (slikke fem! OrdbS.(kbh.). slikken fem! Krist.Ordspr.654) (maaske egl. slikke fem fingre efter noget, jf. ty. du leckst alle deine fünf finger darnach) “hvem?” – “slik fem!” jf.: Slik fem, gå neden om, tag din kjærest med hjem. Krist.Ordspr.299. ogs.: “la' vær!” “slik tæer!”    1.2) (jf. u. bet. 3.3 og 4) refl.   navnlig om dyr (spec.: kat): rense sig med tungen; pudse sig. (kattens) Reenlighed er . . stor; den slikker og pudser sig bestandigt. Brehm.Patted.179. Sjæll Bond.86. talem.: ubaaset stud har godt ved at slikke sig, se ubaaset.   lade tungen løbe rundt om læberne, munden (for at fjerne noget ell. som tegn paa madlyst). han nippede til sin Arrakspunch og slikkede sig om Læberne. Schand.TF.II.288. navnlig i forb. slikke sig om munden, især (ofte i forb. m. efter; jf. slikke sine fingre u. bet. 1.1) brugt som udtr. for madlyst ell. begærlighed efter noget. værtinden smycker sig, børnene ere og alle occuperede, een slicker sig om munden, een anden snyder sin næse. Jac Bircherod.R.21. *(hunden) slikked sig om sin Mund, | Og gjorde Kunster for Mad. Winth.IV.99. Rich.SD.88. der var nok mange større Folk, som slikkede sig om Munden efter at faa deres Døtre i saa høj Stand. ThEw.FD.I.128. Hun lukkede op og slikkede sig om Munden (dvs.: ved at se chokoladen). Gravl.VF.87. undertiden som udtr. for noget uopnaaeligt (ofte i afvisende svar): det Høieste, en Lygtemand (fra mosen) kan drive det til, at blive Løber foran Fandens Stadskarreet . . Det kan en simpel Lygtemand slikke sig om Munden efter. HCAnd. (1919).IV.316. Bogan.I.60. i lign. anv.: du kan slikke dig om næsen! 2) med tungen (læberne, munddelene) fjerne noget fra en overflade; især: langsomt, i ringe mængde fortære noget spiseligt; opsuge noget spiseligt fra en større flade ell. et større stykke. paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulde Hundene slikke dit Blod. 1Kg.21.19. give Faar Salt at slikke. Abildg. & Viborg.F.52. slikke Vellingen af Fadet. VSO. (han) lod nogle af de nærmeste (heste) slikke det (dvs.: saltet) af sine Hænder. JHelms.G.73. et Sted, hvor Vildtet plejer at trække hen for at slikke Dug. VilhAnd.HP.25. jf. Slikasparges: slikke Asparger. VKorfitsen.EV.34. slikke fedt ell. smør af en hegle, se Fedt sp. 852¹³, I. Hegle 1.   uden obj.; navnlig: spise en ringe mængde, især af noget lækkert (som ikke er beregnet paa den spisende). *Du Mælkeraner! Jeg er for god | Til at slikke med Dig af en Kjerne. PMøll.(1855).I.19. *En artig Pige Rikke var, | Dog havde hun en Lyde! – | Hun slikkede af hvert et Kar, | Af Potte og af Gryde. Bastian.nr.8.1. hun gik nok og rapsede af hendes gode, søde asier. De piger, de piger! de skulde altid slikke og stjæle. NMøll.H.153. (husmoderen) skal paa ingen Maade taale, at der bliver taget af den hensatte Mad eller slikket i denne. IngebMøll. KH.50. talem. (jf. u. likke): den, der vil slikke i alle bøtter ell. potter, faar gerne skidt ved sin tunge. Feilb.   i særlige forb. m. adv. (og præp.). slikke af, (jf. afslikke 1) fjerne med tungen (og fortære). Moth.S492. slikke Sukkeret af. VSO.I.106. jf.: Oxen slikker Markens Urter af. 4Mos.22.4 (Lindberg). (nu næppe br. i rigsspr.) i videre anv., m. h. t. noget vanærende olgn.: slikke af ell. af sig, rense sig for. Moth.S492. ChrBorup.PM.230. Feilb. slikke noget i sig: *Snavset slikker du (dvs.: katten) i dig. Ing.RSE.VIII.245. slikke Sukkergodt i sig. D&H. AndNx.DM. IV.82. slikke ind (jf. indslikke; nu sj.): Naar de vil spise . . helde (de) lidet af Meelet ud i det huule af Haanden, og slikke det ind. LTid.1744.195. slikke op (jf. opslikke): Moth.S492. e. br.   i faste forb. slikke fedt, (jf. Fedt sp. 852¹³; især dial.) navnlig i afvisende svar ell. som udtr. for, at noget er uopnaaeligt. Krist.Ordspr.299. Feilb. slikke skidt, se I. Skidt 2.1. slikke spyt, støv, se Spyt, Støv.   billedl.; især i forb. slikke solskin (sjældnere sol. Bagges.SkR.78. Ploug.I.130. EChristians. O.I.195), (dagl.) sidde (ligge, staa) i solen og lade sig varme; nyde solen. FrHorn.PM.137. der ligger een (dvs.: en hugorm) og slikker Solskin i Hjulsporet. Blich.(1920).X.62. AndNx. M.175. (sjældnere) i andre forb.: Nu faar man Andet at tænke paa end fange Griller og slikke Maaneskin. Schand.F.202. Gjel.GL. 94. Herskabet har nok været oppe og slikke Søvind. ELicht.SørenBast&Co.(1886).62. 3) i forb., der hentyder til, at dyr viser deres hengivenhed, venskab ved at slikke (1) hinanden ell. deres herre; i videre anv., i udtr. for kæleri ell. sleskeri.    3.1) i egl. anv. Hunden slikker Haanden. VSO. (jf. u. bet. 3.2) i pass. m. reciprok bet.: Jeg (har) hørt om Heste, der trækker samme Læs, at de til Tider slikkes. Bang.GH.211. talem.: var dig for de falske katte, de slikke for og bagtil kratte, se II. kratte 1.1.   (især dial.) i faste forb. slikke en om munden, (jf. u. bet. 1.2) indsmigre sig hos en. det er daarligt Venskab, der bare gaar ud paa at slikke hinanden om Munden. Tandr.K.10. Feilb. UfF. slikke en op i nakken (ErlKrist.BT.38), op ad ryggen (AntNiels.FL.II.158), i røven (LindskovHans.NH.199. UfF.) olgn., d. s. jf.: De er svært Slikomrøvs (dvs.: meget fortrolige). UfF. i afvisende, haanende svar (jf. u. likke): (han havde erklæret) at saadanne Karle maatte slikke hans Røv. Cit.1750.(Westerby.SkarnskvindenAnnaMaria. (1937).44). Feilb.III.133 (u. røvskure). Fr Grundtv.LK.71.    3.2) (dagl.) om person: kæle for ell. kysse en anden paa ulækker ell. stødende maade; ogs., intr. ell. i forb. slikke hinanden ell. i pass. slikkes, om forhold mellem forelskede. sid ikke og slik dend Hund, jeg er færdig at kaste op derover. Holb.Bars.II.2. I fik vel ikke stunder at tale meget sammen for kyssen. Det er og en ævig slikken med jer forliebte Folk. sa. HP.III.4. (han) kalder hende Jomfrue, og slikker hende paa Haanden. KbhAftenp.1784. Nr.30.2.sp.2. jeg havde (set), hvordan Jens og hun slikkede hverandre. Blich.(1920). XXIX.179. Altid kyssedes og slikkedes de. EChristians.Joppe.(1889).183. han kunde ikke holde ud at se dem hænge halv flæbende over hinanden og slikke og bede om Forladelse i det uendelige. AndNx.PE.II.236. likke og slikke, se likke.    3.3) (nu især dial.) smigre; sleske. (folk) som vilde “slikke for” Herremændene. FrGrundtv.LK. 276. Feilb. jf. bet. 4: Budet banker, allerede krybende, paa Chefens Dør. Slikker ind gennem en Sprække. Brodersen.T.43.   refl.; i forb. som slikke sig ind hos en, (jf. indslikke 2) indynde sig hos en ved smigren, slesken. Moth.S492. Hun kom her strax efter salig Fruens Død, og hun vidste snart at slikke sig ind hos ham. Olufs.GD.6. Grundtv. Saxo.III.239. Det er i Grunden en slesk Rad. Nu gaaer han og slikker sig ind hos Hornums, som før behandlede ham saa hundsk. Hostr.T.147. UfF. 4) billedl., om ting, hvis bevægelse minder om en slikkende tunges; navnlig om luer (ild) og bølger (vand), der glider hen ad, op over noget. Herrens Ild . . slikkede Vandet op, som var i Graven. 1Kg.18.38. *dybt under mine Fødder | De matte Bølger gaae, og slikke Skovens Rødder. Steners.Ode.50. den røde Lue slikkede Bladene af Træerne. HC And.(1919).III.342. Der stod nogle Folk nede i Havstokken, hvor Vandet slikker op med lange hvide Tunger. Drachm.STL.222. da han havde set Flammerne slikke op over Taget, havde Angesten grebet ham. Wied.S. 361. (jf. u. bet. 1.1) m. obj.-præd.: *øiner du i Stranden fjernt den store Kampesteen? | Den salte Bølge bruser og slikker den reen. Winth.VI.204. Vinduesposten, hvis øverste Deel Luen allerede havde slikket sort. HC And.SS.IV.18. Lampevægen havde næsten slikket Beholderen tør. NJeppesen.GH.68.   (nu l. br.) refl. Ilden . . slikkede sig op imod Vinden. Blich.(1920).X.102. den fire Miil lange øde Sandtunge, der slikker sig op i Nordsøen. smst.XXVII.59. Vandet slikkede sig ind under Grunden, hvorpaa Sømærket og Huset staar. Nordsjælland.²³/₁₁1903.2.sp.3.   (sj.) om ting, der bevæger sig langs med, forbi noget (uden støj). en stor lav, blaa Sportsmaskine (dvs.: en bil) . . slikker forbi. JV Jens. (Pol.¹/₁₀1929.15.sp.3).

III. slikke, v. [ˈslegə] -ede. (nt. slicken, ty. schlicken, fyldes med slik; til II. Slik 1) vist kun i tilslikke (s. d.).