Flik, en. [fleg, sjældnere flig] ogs. (nu især i bet. 2) Flikke (Moth.F223. VSO. MO. Sal.²VIII.247; se ogs. u. Bagflik) ell. (i bet. 1.2; sko., dial.) Flæk [flæg] (Feilb.I.321). flt. -ker. (fra (m)nt. ell. hty. flick(e), flicken, fleck; jf. III. flikke; sammenblandet m. (ell. maaske sa. ord som) Flæk, plet) 1) (mindre) stykke læder, klæde, metal olgn., hvormed noget (en brugsgenstand) bødes; lap.     1.1) (nu sj.) i al alm. Flik . . Er en lap, som settes pâ noget, som er i stykker. Moth.F223. At sætte Flikker paa . . Kiedler. VSO. *Da saae du mig . . i Skoven hugge Aarer, | Og tømre Flikker i den sprukne Baad. Oehl.VII.11. Drachm.DM.71. jf. bet. 1.2: Man bruger ogsaa smaae ovale Flikker Læder af forskjellige Størrelser, for at stille Listen (dvs.: læsten) høiere. Skomageren.(1832).20.     1.2) (sko.) lap, som (paa læderfodtøj) sættes paa en del af saalen (Taa-, Sideflik) ell. (især) paa en del af ell. hele hælen (Bag-, Hæleflik). VSO. *Jeg sætter den (dvs.: skoen) en Flik, | Jeg lapper Støvlens Hud. Oehl.E.256. Hostr.SpT.IV.4. Feilb. ogs. om hele den af et ell. i alm. flere lag læder dannede hæl: (dansesko) maa sidde fast . . og have en saakaldt Flik under Hælen (dvs.: ikke være fladbundede). VortHj. I2.113. 2) (møl., nu l. br.) beslag, som en vejrmølles aksel beslaas med for at beskyttes mod slid fra sølstenen; sølflikke. VSO. Sal.VI.700.  3)  skose; spydighed; finte (I.2.2). *(hun) døjer baade Finter og Flikker. Rich.III.11.  (ogs. Flæk. se ogs. bet. 1.1 og 1.2 ndf.).    (ænyd. flik, skamplet (Kalk.I.573a)).   1.1 i alm.: lap. (jf. Albue- S, Hinter-, Knæ-, Pukkelflæk).   1.2 om hæl på (læder)fodtøj. jf. Flæk-hæl Damesko .. lav Flækhæl. PolitiE.Kosterbl.2/6 1922.1.2. læderskotøj med flæk. LovNr.98 16/3 1949.§5.   3 (jf. Skamflik 2 ).    4 i ssgr., som vbs. til III.flikke 2. se Ind-, Sammenflik.   

Flik-, i ssgr. [ˈfleg-, sjældnere ˈflig-] af III. flikke (ell. Flik 1); tidligere ogs. Flikke-, se u. Flik-ord, -værk (jf. dog Flikkekobber).

III. flikke, v. [ˈflegə, sjældnere ˈfligə] ogs. (i bet. 1.2; sko. ell. dial.) flække [ˈflægə] (Feilb.I.322; se ogs. u. bagflikke). -ede ell. (især poet.; sj.) -te (Oehl.F.268. jf. smst.24). vbs. -ning (s. d.), jf. Flikkeri. (ænyd. flicke, flæcke; fra (m)nt. ell. hty. flicken, flecken; se Flik) 1) sætte en lap paa (noget); lappe; bøde; reparere.     1.1) (nu l. br.) i al alm. *at flikke brugte Hoser. FrHorn.PM.114. Den øvrige Tid af Natten anvendte han paa at lade sine Skibe flikke. Mall.SgH. 316. *(fiskeren) flikked | Med Kork og Bly sit Net. Oehl.HE.136. *Den Stodder i fillet og flikket Dragt! Drachm.FÆ.202. jf.: naar een ung Mand tog een gammel Kone, da var det ligesaa uforstandig giort, som at flicke een gammel Lap i een ny Kiol. JRPaulli.SB.15. flikke paa (jf. bet. 2.1), bøde (II.1.1) paa. VSO. *(skrædderen) paa Bordet sad, | Paa Pelsen skulde flikke. PMøll.I.6. Feilb. (u. 3. flække).     1.2) (sko.) til Flik 1.2. Holb.Paars.285. *Hvi lærte man mig ikke | At spande over Læst? | At tømre eller flikke. Winth.ED.30. *Han fløjter sin Vise, han flikker sin Sko. Sødb.GD. 51. Feilb.  2) (nu næsten kun ) overf., især i forb. m. præp. ell. adv. og især m. nedsæt. bet. (om mangelfuldt arbejde, fuskeri olgn.).    2.1) flikke paa. *Paa Sprogget jeg, min ledig Stund, | Og flikker efter Evne. Reenb.II.162. Engeland ligesom Rom har ideligen flikket paa Staten. Holb.Ep.V.²74. Arkitekturen har faaet sit afgørende Præg . . 1697, efter at Henr. Müller havde flikket paa Bispeborgens Ruiner 1675. Trap.⁴II. 567. (nu sj.) om læge: kurere, “lappe” paa. PAHeib.Sk.III.159. VSO.   † (i alm.) anstrenge sig med; arbejde (med iver) paa. De arbeidede længe for at faae det mindste af Skibene ud fra Grunden: de flikkede derpaa det bedste, de kunde. Mall.SgH. 255.     2.2) flikke ind, (nu l. br.) indføje (i en større helhed). *Saa net fremskinner og ny tillagt Poesie, | Naar den er flikked ind i gammelt Kluderie. FrHorn.PM.20. JSneed.(Rahb.LB.II.345). MO.     2.3) flikke op, (sj., nu næppe br.) pudse op; stadse op (med uægte pragt olgn.). Moth.F223. *med Stads hun yndigt op var flikket (PalM. IV.206: Hvis Dragt af lurvet Pynt var sammenflikket). PalM.AdamH.I.216.     2.4) flikke sammen, sammenføje ell. sammenarbejde (paa en ufuldkommen maade); sammenstykke; sammenflikke. *Jeg kunde uden Kunst . . | Med Lapper af Malherb et Vers tilsammen flikke. Worm.Sat.15. Ew.VI.89. (jeg) flikkede . . alle de Stumper Engelsk sammen, som jeg i en Fart kunde overkomme. Drachm.STL.279. jf. Fabelflikker. 3) (maaske af ty. flecken, plette) † ⚔ som udtr. for en art koldsmedning: Flikke et Geværløb . . overhamre Løbet (efter Sveisningen) foruden Dorn og ved at give det en lunken Hede eller saa kaldet Flikhede. MilTeknO.1 bøde; reparere. 1.1 (jf. bl.a. for-, til-, udflikke ). lidt af Hage og Læber og af venstre Øje (på en antik buste) (er) flikkede i Gibs. FrPoulsen.1915.(StSprO.Nr.98.20).   1.2 m.h.t. skotøj. (jf. bag-, hælflikke ).   2 overf. jf.: lalleflikked fod (: dannet som en lalle, bjørnelab). JFriis.(se u. III. lumpe ).   2.2 (jf. indflikke ).   2.3 (jf. opflikke ).   2.4 (jf. sammenflikke ). Mine Papirark flyder paa Bordet. Er der nogen Mening i at flikke det Makværk sammen? AaseHans.HS.51.