I. Blik, et. [bleg] (ænyd. d. s., jf. jy. blikke, no. blik, sv. blek, bleck, oldn. blik, glans; sa. ord som III. Bleg; grundbet.: hvad der blinker, skinner, jf. II. og III. Blik; nu især dial.) vindstille m. blankt vand; havblik. Moth.B221. *paa Bunden . . det brused tit, | Naar der var stille Blik paa Overfladen. Grundtv.PS.II.514. sa.SS.III.132.   anv. som adj.: blikstille. *Er Havet blik, og stille staaer, | Ey rører sig en Bølge.Reenb.I.95. (vejret) havde løjet af hele Morgenstunden og var næsten Blik.Blich.III.546. Fjorden . . laa ganske blik.ThøgLars.FB.83. Som et Uvejr farer de uhyre Makrelstimer langs Kysten – ofte i saa uhyre Mængder, at Havet er helt “blik” (dvs.: blankt, blinkende) af disse prægtige blaaspættede Fisk.SkiveFolkeblad. ¹⁶/₆1917.4.sp.5. jf.: *Din Sjæl ligger blik for Miner og Ord.ThøgLars.ST.18. ell. en (se u. Havblik ) .    flt. (sj.) d.s. (se u. Havblik ). vindstille m. blankt vand.    *Men ofte Havets Blik en hæftig Storm medfører. Riber.II.219.   

II. Blik, et. [bleg] blìk. Høysg.AG.34 (jf. u. III. Blik). flt. -ke (Oehl.SH.46. Hauch. II.6 osv.) ell. (nu næppe br.) d. s. (Oehl.A. 142. PalM.II.132. Holst.II.153. MO.). (ænyd. d. s. (i bet. 1); fra nt. blick, ty. blick; egl. sa. ord som I. Blik)  1) † hurtigt frembrydende og svindende skin ell. glans af noget; blink; glimt. *Duggens Blik.Bagges.IV.206. smst.II.138. *et Blik (Heib.ND.15: Blink) af Solen | Paa tidlig Vaardag.Heib.Poet.X.174. om glimtet fra et kanonskud: VSO. MO.   (uegl.) Jeg sâ kun et blik af ham.Moth.B221.   ⚙  “Den Hvidhed, som viser sig oven i smæltet Sølv, som et Tegn paa dets Puurhed og Reenhed”.VSO. 2) † meget kort tid; øjeblik. at sêe et blik pâ ên.Moth.B221. 3) (først fra midten af 18. aarh., jf. vAph. (1764))  opr.: den fra øjnene udgaaende glans.    3.1) udtryk i øjet. det hulde Blik, hvormed det . . sorte Øie . . søgte mit. Rahb.Fort.II.30. *Viisdom taler af hans Blik og Mine.Heib.Poet.I.276. *Det egne Blik af dine smukke Øine | Er mig forunderlig bekjendt.smst.III.314. *(han) ufravendt stirred' | Paa Kampen, til hans Blik blev dunkelt og forvirret.Hrz.VI.109. (hun) saae ham ind i Øinene med sit ærlige, sjælfulde Blik. Gylb.Novel.II.213. *Med slukte Blik han mat sig saae omkring. PalM.TreD.158. Øie har Dyret, men Blik har kun Mennesket.Kierk.VIII.277. hans opspilede Øjne saa' mig lige ind i Ansigtet, (jeg har aldrig set et saadant Blik i noget Øje).Bang.SF.16. Øjnene (var) uden Blik. JVJens.SS.23. (hun) gaaer ud paa Altanen . . Hun stirrer uden Blikke ned paa Gaden. EChristians.F.26. det spæde Barns Øjne . . er uden “Blik”, fortinnede, matte, “sjælløse”. Hos R. iagttog jeg først Blik, da hun var 18 Døgn gl. VilhRasm.BU.45. hans blik var fast og roligt ┆     3.2) handlingen at se, betragte noget; øjekast. *Eders Øie taaler ei, | At fæste Blikket længe paa en ærlig Mand.Oehl.XII.195. *Husk, at Actæon fik | Straf for et dristigt Blik! Heib.Poet.III.468. *strax ved første Blik du blev mig kjær.PalM.TreD.50. *alle Blik og Tanker sødt du fængsled.PalM. II.132. Smiger, Sukke, dristige Blikke, sagte haandtryk.Kierk.I.82. at kaste et blik paa noget (dvs.: se flygtigt derpaa) ┆ et blik paa (dvs.: hurtig betragtning af) Polens historie vil bestyrke denne opfattelse ┆  faa blik paa, (sj.) faa øje paa (jf. u. 3.3). ThøgLars.VildeRoser.(1895).53.     (sj.) overf.: Iøvrigt har han mangt et lyst Blik (dvs.: lyst syn, klar idé) og gjør ved sine Betegninger meget ofte opmærksom paa Sprogets Mangler.Ørst.Br.I.102. en aandrig Bog fuld af dybe Blik.Molb.Indl.59.     3.3) evne til at se og opfatte noget; opfattelsesevne; sans. *(hans) Blik var mægtigt aabnet for Naturens | Forborgne . . Liv. Heib.Poet.I.182. Jeg troer at have et skarpt Blik for Deres Kjøns saavel Fortrin som Feil. Gylb.KV.81. (jf. VilhAnd. HP.51). (denne) Lærde synes ikke . . at have haft noget synderligt Blik for Konsten.Høyen.(DUgeskr.2R.V.37). CKMolb. Dante.II.55. *Fik Du tillige et aabent Øje, | Blik for det Flitter, som Verden bær'. Drachm.SH.137. han har et aabent blik for andres svage sider ┆ at mangle blik for noget ┆ at have et praktisk blik ┆    maade at opfatte noget paa; syn. *Hvor er dit før saa frie Blik paa Livet? Oehl. HJ.50. hans blik paa livet er meget mørkt ┆    faa blik paa, (sj.) faa øje paa; komme til at tænke over (jf. u. 3.2). Goldschm.VI. 325.     3.4) øjet som seende paa en bestemt maade, som udtryk for følelser olgn. *Blikket stirrer, | Sig Tanken forvirrer.Oehl. L.I.22. det fortælles om visse Slanger, at de med ufravendt Blik fortrylle deres bange Bytte.Mynst.Betr.I.235. han betragtede den talrige Folkehob med opmærksomme og forskende Blik.Ing.EM.III.149. *Vildt stirre dine Blikke.Winth.VI.101. I det samme faldt hans Blik paa . . det beskedne Kirketaarn.smst.IX.112. *Løft, Huldeste, det Blik du sænker! Aarestr.167. *Mørke, fjendtlige Blik varsle ham Uheld og Død.Holst.II.153. *Husker du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik, | vendte du imod mig et spørgende Blik.Ploug.I. 173. *hans Blikke vanke | gjennem det øde Rum.smst.247. at sidde Haand i Haand og Blik i Blik med sin Veninde.Wied.S. 103.    3.5) (poet.) øjet (i fysisk forstand). *Hvis jeg for Døden laae . . | Og Een kun vilde komme hid og holde | Et saadant Fad hen over mine Blik.Oehl.A.142. *hos mangen en Ven der staae | Veemods Taarer i Blikke.Heib.PoetS.(1848).VIII.186. *Lad mit ydre Blik ei see | Det hvorom min Tanke drømmer.smst.29. *favre Blik, der Helten selv beseired, | De tabte Glandsen i (Letheflodens) dunkle Favn.Hauch. SD.II.298. *Det sortned for hans Blikke. Winth.HF.242. *(uglens) gule Blik begyndte | At dreie sig og funkle.Aarestr. 128. *Vaadt er dit Blik.PalM.I.259. Recke. FJ.62. jf.: *Dit Blik er brustent.Oehl.ØS. 279. *de brustne Blik | Ingen kjærlig Haand har lukket.Holst.I.5.1 blink; glimt. (jf. Sol-, Ørredblik ).   3 (først fra midten af 18.aarh., læs: ny brug i 18.årh., se HolbO.(I.Blik ) og Naadeblik; jf. Øjesyn A ). 3.2 handlingen at se, betragte noget; ogs.: øjekast. (jf. Blink 4, Øjeblik 2 ). Idag var der ikke mindre end elleve – 11 – Herrer, der sendte mig Blikke .. Aldrig i mit Liv har jeg før faaet Blik, det, man kalder at “faa Blik”. Nans.JD.136. Jørgen vidste, at mange Blikke i Dag vilde hvile paa ham. JacPaludan.TS.24. da Paulus fæstede sit Blik (1907: fæstede Øjet) paa ham .. sagde han (osv.). ApG.14.9(1948). To korslagte nøgler .. Det fanger blikket. Joyce.Ulysses.(overs.1949).126(jf. Blikfang S ). om fremstilling i ord, betragtning (1.2 slutn.) (jf. Udsigt 2.3 slutn. P.W. Lund. Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning. bogtitel.1841. det indre blik, (jf. det indre øje / II. indre 3.1 ) om forestilling (6), fantasi. Nu ser Roserne ud som (han) saa dem for sit indre Blik. MartinAHans.L.32. Pol.3/5 1952.7.sp.6. hæfte blikket på, se II. hæfte 3.1. veksle blikke, se veksle sp.943,51ff. værdige en et blik, se værdige 2.2.    overf. (sj., læs: ældre spr.). hiine den fierneste Oldtids underlige Kundskaber, hiine dybe, giennemgribende, høje Blik over Naturen. Steffens.1 33(jf. Overblik 2 ).    mere ell. mindre billedl., om tankens ell. opmærksomhedens henvendelse på noget. *Vend mod dit Indre dit Blik! | Hvad i din Verden forgik, | Vil i din Tanke du finde. Heib.Poet.X.322. (taleren) kastede Blikke tilbage til Fortiden, men saa ogsaa fremad. FynsTidende.6/12 1909.1.sp.8(jf. Tilbageblik ). vende blikket mod, til ell. fra noget, se (ogs.) II. vende 4.3.   3.3 opfattelsesevne; sans. (jf. bl.a. Falke-, Forsker-, Kender-, Skarpblik ). (han) har det skarpeste Blik for et Stykkes sceniske Totalitet. Schyberg.DT.252. skærpe sit blik, se skærpe 4.1.    måde at opfatte noget på; syn. (Kant fik) et mørkt Blik på den menneskelige Natur. Høffd.FH.2 II.73.   3.4 øjet som udtryk for følelser olgn. (jf. bl.a. Flamme-, Længsels-, Slangeblik ). Blikket, der kan dræbe! Takt og Tone.II.(1944).32. måle en med blikket, se I. maale 1.5. sluge med blikket, se sluge 2.2.   

   III. Blik, et. [bleg] blèk. Høysg.AG.37 (jf. u. II. Blik). flt. (i bet. 2 og 3) -ke ell. -ker. (ænyd. blek; fra mnt. bleck, ty. blech, besl. m. I. og II. Blik; grundbet.: det blinkende)  1) tyndt (udhamret ell.) udvalset metal (især om fortinnet jærnblik). Reskr. ¹⁶/₃1708. (de) havde Hæste-tøy med fortinned Blik i Steden for Sølv.Holb.Hh.I. 299. en lille osende Tranlampe af Blik. Schand.F.391.  2) ⚙ plade af udvalset metal. Idet Vandet fordamper fra Blikkene (dvs.: blikpladerne under fremstilling), overtrækkes de her med Fedt, som beskytter mod Luften.Sal.IX.178.  3) ⚙ genstand af blik (1).    3.1) beslag paa en vindueskarm, hvori en rigel skydes ind til lukning af vinduet. Gnudtzm.Husb.230.    3.2) bøjle paa en gardinstang, hvorved denne fæstes til krogen.   (Blek. se u. Jærn-, Tagblik ). flt. -ke ell. -ker    ell. (fagl.) d.s. (se ndf. og u. Hæfteblik).    (ænyd. ogs. blick ).   1 tyndt udvalset metal. (jf. bl.a. Guld-, Hvid-, Jærn-, Kobber-, Messing-, Metal-, Sortblik samt (efter materialets form ell. anvendelse) Anker-, Bølge-, Kedel-, Rende-, Rulle-, Tagblik) . (disse legeringer) ligner de klassiske blik. IngBygn.1958.123.sp.1.   2 De glødede Blik afkøles. Sal.2 XIV.235.   3 genstand af blik. (jf. bl.a. Aftrækker-, Laase-, Slut-, Spænde-, Strygeblik ).    3.3 (jf. Messing 2 slutn.) koll. om blikblæseinstrumenter. Messing-Blæseinstrumenterne, eller “Blikket”, som de med en kortere og mere populær Benævnelse kaldes. Sal.2 III.501.    4 (jf. Bliktud S ) som tilnavn (øgenavn) til en blikkenslagerlærling ell. -svend. Erik Blik. OrdbS.(ca. 1930ff. ).   

IV. blik, adj. se I. Blik.

Blik-, i ssgr., især af III. Blik; herunder mange betegnelser for genstande af blik, som ikke medtages i det følgende, fx. Blik-bøsse, -daase, -form, -kar, -kasse, -kedel, -laag, -lampe, -tragt, -trompet osv.

blikke, v. [ˈblegə] -ede ell. (sj.) -te (Bagges.IV.130). vbs. -ning. (ænyd. d. s.; fra mnt. blicken, glimte, blive synlig, vise sig; bet. 2 efter ty. blicken) 1) til II. Blik 1.    1.1) † blinke; funkle. stiernerne blikker. Moth.B222.    1.2) ⚙ om smeltet sølv: vise blankt metalspejl. VSO. Nogenlunde rent Sølv viser ved Smeltning Regnbuefarver (blikker). Blikning er saaledes Tegn paa en vis Finhed.Sal.III.127.  2) (nu sj.) til II. Blik 3: vende blikket mod noget; se; skue. *hun blikte ned, og saae | Den spæde Blomst.Bagges.IV.130. *Blik til mig i Drømme.sa.DV.IX.142. *Blik til de lyse Hvælvinger.Oehl.F.64. Ing.RSE.VI.198. at blikke i sig selv (dvs.: gøre psykologiske iagttagelser). PMøll.II.299. Blich.D.I.23. man stod paa Dækket . . og blikkede ind imod den øverste Del af Byen.AKohl.MP. I.276.    Afskeden var . . stille, blikkende (dvs.: med talende blikke). Bagges.DV.X.134.2 se; skue. (jf. frem-, udblikke ). yngre (men stadig sj. ): Han .. blikker ind ad vinduerne. FrankJæger.Hv.71.   

II. blikke, v. (jf. blinke 6 S, blisse S; forst.)
mærke et træ til fældning. Storherren .. udviste .. de Træer, der skulde fældes; dem var det nu Skovfogdens Sag, at løbe hen til og “blikke af”, det vil sige, hugge en Spaan af Siden og en Spaan af Roden. NPWiwel.JL.207. Sal.III.135(se u. blisse S).

III. blikke, v. (jf. IV.blege, I.Blik; sø.)
frembringe stille havoverflade; intr. om havet: være blikstille. Havet blikker. Mare stat placidum. Moth.B222. at dæmpe Braadsøer ved at blikke Havet ved Hjælp af Olie. BerlTid.23/12 1870.2.sp.3.