Karriere, en. [kɐriˈæ·rə] flt. -r. (fra fr. carrière, af mlat. carraria, kørevej, væddekørselsbane; til carrus (se I. Karre)) 1) (nu næppe br., jf. Sal.²XIII.633) indhegnet bane for hestevæddeløb og væddekørsler. JBaden.FrO.48. Meyer.131. 2) (nu sj. i fagl. spr.) benævnelse paa den hurtigste gangart, hvori en hest kan løbe (især i (faste) forb. m. adj. ell. part.). Meyer.¹84. *frem i Carriere selv han (dvs.: en rytter) foer. PalM.IV.363. Hendes Højhed red saa uens, saa Lakajen evigt maatte passe paa: saa var det Karriere, og saa var det Skridt. Bang.SE.132.   i fuld karriere. JBaden. FrO.48. staa oprejst paa Hesten i fuld Karriere. JVJens.CT.49. flyvende, strakt karriere, se flyve 3.3, strække. 3) levevej, livsstilling, især embedsstilling, m. særligt henblik paa avancement (jf. Løbebane); ogs. (i alm. spr. nu hyppigst): avancement; forfremmelse. være i en god Carriere. JBaden.FrO.48. har han virkelig noget diplomatisk Embede eller har han været i den Carriere. Gylb.IX.8. den officielle Christendoms Forkyndelse, betjent af kongelige Embedsmænd, Rangspersoner, hvis verdslige Carriere Forkyndelsen er. Kierk.XIV.27. Af en Person uden Karriere krævede man ikke den kontormæssige Takt. ORung.P.96. Chancerne for den unge Læge, den unge Jurist? Efter mit Skøn er de ikke saaledes, at det er en Sag af ringe Beskaffenhed at bryde sig en Karrière. DagNyh.¹⁰/₄1927. Sønd.3.sp.1. jf.: i England betragter (man) en ung Mands Sportskarriere som et Maal for hans Dygtighed. Tilsk.1927.I.290.   † gaa en karriere. Han gik en fornuftig, borgerlig Carriere, jeg gik bag af Dandsen. Hrz.IV.263. gøre karriere ell. især gøre en god (glimrende olgn.) karriere, komme godt i vej; avancere (hurtigt); svinge sig op til en høj og anset stilling. jeg faaer et Levebrød og gjør Carriere. Kierk.XII.403. han vil sikkert gjøre en glimrende Carriere. Gjel.HE.35. Han havde gjort en meget smuk Karrière. Bang.SF.6. jf.: Læreren (dvs.: præsten) er kongelig Embedsmand, jævnt avancerende, carrieregjørende. Kierk.XIV.145.