II. Kanon, en. [kaˈno^?n] († Kanone. LTid.1724.9. Reiser.I.180). flt. -er. (ænyd. d. s., ty. canone, eng. cannon; fra fr. canon, af ital. cannone; til lat. canna, rør; jf. III. Kanon; besl. m. Kanal, Kanel, I. og III. Kanon, Kantille, Kanyle) 1) et stykke svært skyts; spec. ⚔ om svært skyts med langt ildrør til skydning i flad bane (“langt skyts” ell. “lang kanon”, i modsætn. til Haubits, Mortér; jf. ndf. sp. 1207⁹). 5000 Elfenbeens Canoner, som alle ere tredsindstyve Pundiger. Holb.Ul.I.6. Skibs Cheferne (skal lade folkene) exercere med Canoner og Haand-Gevær.SøkrigsA.(1752).§4. Kaalund. 277. *Cigaren, han havde i Munden, | Til Lunte benyttede han, | Thi da han var kommen til Bunden, | Den tændte Kanonen an. JHelms.NV.79. *(vi) fik med Kannibaler Dyst . . | og lagde Søm i vor Kanon | og skød. JVJens.C.358. billedl.: Hendes Øynes Canoner har skudt . . Breche i mit Hiertes Fæstning. Holb.Tyb.III.5.   kort kanon, ⚔ haubits (jf. ovf. sp.1206^61f.). Sal.²XXI.698. talem.: køre op med kanoner(ne), se u. køre. komme farende som skudt ud af en kanon, se u. skyde. skyde spurve (lærker. Hrz.(Mau.II. 293)) med kanoner, gøre store kraftanstrengelser, bruge for voldsomme midler olgn. for en ubetydeligheds skyld. D&H. Hvad Sagen mod Kornet H. angaar, da skyder Anklagemyndigheden Graaspurve med Kanoner. BerlTid.²²/₄1927.Aft.7.sp.4. Falsk er jo en meget alvorlig Sag, og den stakkels Fyr ligger paa sine Gerninger . . en Graaspurv skudt med Kanon. BT.⁴/₅1927. 16.sp.3. jf.: hvor vanskeligt det er, at skyde Lærker med Kanonkugler.Heib.Pros. X.44. købe (sig) en kanon og begynde for sig selv, (spøg.) om den, der paa egen haand vil udføre et foretagende, der (langt) overstiger hans kræfter ell. evner, kræver vidtløftig, organiseret drift olgn. Nat Tid.⁴/₄1927.Aft.7.sp.4.     meton., ved angivelse af artilleristyrke. i alt 27000 Geværer, 11000 Sabler og 98 Kanoner. Sal.²III. 532. 2) (soldat. og jæg., spøg.) bøsse (I.2.2); gevær (2). Dania.III.70. Bønderne farer sammen, naar de . . hører en Jæger brænde Kanonen af. Pol.²⁸/₉1914.5.sp.5. hidtil havde dog Kanonen hvilet rolig paa Skulderen. Fleuron.(BT.¹⁹/₁₀1924.5.sp.1). 3) (nu l. br.) kanonlignende fotografiapparat (jf. Kanonfotograf). 1 købe (sig) en kanon og begynde for sig selv. ældre o.a.: Overkanoneren: Hurra! Mutter, vi har vundet 15,000 Kr. i Lotteriet! – Konen: Ja, saa synes jeg skam, Fatter, Du skulde købe en Kanon og begynde for Dig selv! Klods-Hans.26/5 1901.401. Riget.24/1 1913.5.sp.4. jf. Han købte et Krigsskib og begyndte for sig selv (om en skibsreder). AvisKronikIndex.1949.216.    (jf. Kanonskud; fodb.-jarg.) om evne til at skyde mål. Det var Finlands Held, at han ikke havde “Kanonen” rigtigt indstillet denne Gang. Pol.1/7 1936.8.sp.3. Et enkelt godt Flugtskud paa en vanskelig Bold viste, at han endnu har “Kanonen” i Behold, den er bare saa sjældent ladet. smst.29/4 1940.10.sp.3. Bom.S.132.    4 (jarg.) i forb. stor kanon, (efter eng. big gun og great gun, fra Peter Pindar's Progress of Knowledge, 1792) fremstående og indflydelsesrig person. Der tales for meget i Underhuset. – De menige Medlemmer beklager sig over “de store Kanoner”s Snakkesalighed. JyllP.26/5 1939.1.sp.5. En af Tyskernes helt store Kanoner (: en stikker). Illeg.presse.478(år 1944 ). Jeg skulle altid være stor kanon på et par uger, og jeg er færdig med det! Sønderby.SD.110. Vogel-Jørg.BO.5 511.   

Kanon-, i ssgr. († Kanone-. *Canone-Dunst og skud. Sort.Poet.60. *Kanone-Støberie. ChrFlensb.DM.II.18). (især ⚔) af II. Kanon 1 (hvor ikke andet bemærkes ndf., foreligger denne bet.); som eks. paa de talrige ssgr. kan (foruden de ndf. medtagne) nævnes: Kanon-bespænding, -betjening, -eksercits, -fabrikation, -konstruktion, -ladning, -mandskab, -manøvre, -prøve, -sprængning, -støber(i), -støbning, -surring, -tilvirkning, samt en del ssgr., der betegner dele af ell. genstande hørende til en kanon: Kanon-bremse, -brog, -bænk, -børste, -hals (jf. Hals sp. 746⁴⁸), -hoved (jf. Hoved sp. 514⁵), -kammer, -kradser, -ladestok, -lavet, -løb, -munding, -rapert, -rør, -søger, -visker.

Kanone, en. se II. Kanon.