I. Kanon, en ell. (sj., i bet. 1) et (Baden.JurO.I.83). [ˈka·nωn] (tidligere i bet. 5: Kanôn. Moth.K36). flt. (især i bet. 3) -er [ˈka·ˌnωn'ər] ell. (l. br.) -s (To- og trestemmige Sange med Forøvelser og Kanons, til Skolebrug.JErnst.(bogtitel.1899)). (ænyd. canon, del af den katolske messesang; fra lat. canon, gr. kanṓn, stav, rør, rettesnor, regel; jf. II. Kanon) 1)  regel; rettesnor; (mønstergyldig) forskrift; forbillede. det (opstilles) idelig . . som en uomtvistelig Canon, at Privilegier stedse bør være en indskrænkende Fortolkning underkastede. ASØrsted.Haandb.I.XIV. Kompositionen, Farve- og Formsproget – om alt det har der fæstnet sig en Kanon. VVed.BK.318. Bygningskunsten vil helst opstille Antiken som Canon. sa.HR.41. Sansen for harmonisk Legemsbygning har (Thorvaldsen) ikke behøvet at søge udenfor sig selv, en klassisk Kanon har her været ham medfødt. JVJens.TB.36.   (sj.) om person: mønster; forbillede. jeg (har) valgt Bjørnson som tilnærmet Kanon for “Mennesket”. JVJens.JL.44.   (jf. bet. 4; nu næppe br.) regel for ell. overenskomst angaaende arvefæsteforhold med fastsættelse af arvefæsteafgiftens størrelse. Baden.JurO.I.83. 2) (teol.) om religiøse forskrifter.    2.1) i den katolske kirke: kirkelig retsregel ell. forskrift; ofte spec. om konciliebeslutning. *(hans) mindste Ord for mig er en gienstridig Dom, | Som for en Portugiis en Canon giort i Rom. Holb.Skiemt.D1^v. en gammel Canon eller Kirke-Lov. sa.Ep.III.36. “efter Fædrenes Udsagn og Kanonernes Bestemmelser” (udarbejdedes) en ny og bedre Bodsbog.FrNiels.KH.II.464. VVed.B.61. PJJørg. R.88.    2.2) om de bibelske skrifter, som oldkirken anerkendte for ægte, og som skulde være norm for kirkens tro, lære og liv; kanoniske (2) bøger ell. skrifter. Breve og Apokalypser, der er opstaaet i Østkirken under de første Aarhundreder, men ikke optoges i det ny Testamentes Kanon. VVed. BK.116. Sal.²III.176.    2.3) den romerskkatolske kirkes fortegnelse over helgener. Meyer.³ optages paa Kanon (dvs.: kanoniseres). D&H. 3) ♫ to- ell. flerstemmigt tonestykke, hvori det samme motiv paa samme ell. andet tonetrin efterhaanden optages af de efter hinanden følgende stemmer; kædesang. MusikL. (1801).39. MusikL.I.405. i sammenligning: Syvstjernen, Tyren, Orion, – disse og andre Navne vexlede og gjentoges som i Kanon af alle Læber, medens de opadvendte Øine stirrede mod Himlen. PalM.IL.I.166. endelig kanon, se endelig 1.3. 4) (jur.; jf. bet. 1 slutn.) om arvefæsteafgift og lign. staaende ydelser af fast ejendom. JBaden. FrO.44. Kanon for en solgt Anneksgaard 16 Tdr Byg. BerlTid.⁹/₉1904.M.3.sp.5. Den aldeles overvejende Del af Domæneindtægterne . . var kun en Kanon, der paahvilede forhenværende Domæneejendomme. Neergaard.J.II.130. JurFormularbog.⁵ 292. 5) (bogtr.) betegnelse for en meget stor skriftgrad (tidligere især benyttet i folianter til brug ved kirketjenesten). Moth. K36. BibliotH.³I.434.

II. Kanon, en. [kaˈno^?n] († Kanone. LTid.1724.9. Reiser.I.180). flt. -er. (ænyd. d. s., ty. canone, eng. cannon; fra fr. canon, af ital. cannone; til lat. canna, rør; jf. III. Kanon; besl. m. Kanal, Kanel, I. og III. Kanon, Kantille, Kanyle) 1) et stykke svært skyts; spec. ⚔ om svært skyts med langt ildrør til skydning i flad bane (“langt skyts” ell. “lang kanon”, i modsætn. til Haubits, Mortér; jf. ndf. sp. 1207⁹). 5000 Elfenbeens Canoner, som alle ere tredsindstyve Pundiger. Holb.Ul.I.6. Skibs Cheferne (skal lade folkene) exercere med Canoner og Haand-Gevær.SøkrigsA.(1752).§4. Kaalund. 277. *Cigaren, han havde i Munden, | Til Lunte benyttede han, | Thi da han var kommen til Bunden, | Den tændte Kanonen an. JHelms.NV.79. *(vi) fik med Kannibaler Dyst . . | og lagde Søm i vor Kanon | og skød. JVJens.C.358. billedl.: Hendes Øynes Canoner har skudt . . Breche i mit Hiertes Fæstning. Holb.Tyb.III.5.   kort kanon, ⚔ haubits (jf. ovf. sp.1206^61f.). Sal.²XXI.698. talem.: køre op med kanoner(ne), se u. køre. komme farende som skudt ud af en kanon, se u. skyde. skyde spurve (lærker. Hrz.(Mau.II. 293)) med kanoner, gøre store kraftanstrengelser, bruge for voldsomme midler olgn. for en ubetydeligheds skyld. D&H. Hvad Sagen mod Kornet H. angaar, da skyder Anklagemyndigheden Graaspurve med Kanoner. BerlTid.²²/₄1927.Aft.7.sp.4. Falsk er jo en meget alvorlig Sag, og den stakkels Fyr ligger paa sine Gerninger . . en Graaspurv skudt med Kanon. BT.⁴/₅1927. 16.sp.3. jf.: hvor vanskeligt det er, at skyde Lærker med Kanonkugler.Heib.Pros. X.44. købe (sig) en kanon og begynde for sig selv, (spøg.) om den, der paa egen haand vil udføre et foretagende, der (langt) overstiger hans kræfter ell. evner, kræver vidtløftig, organiseret drift olgn. Nat Tid.⁴/₄1927.Aft.7.sp.4.     meton., ved angivelse af artilleristyrke. i alt 27000 Geværer, 11000 Sabler og 98 Kanoner. Sal.²III. 532. 2) (soldat. og jæg., spøg.) bøsse (I.2.2); gevær (2). Dania.III.70. Bønderne farer sammen, naar de . . hører en Jæger brænde Kanonen af. Pol.²⁸/₉1914.5.sp.5. hidtil havde dog Kanonen hvilet rolig paa Skulderen. Fleuron.(BT.¹⁹/₁₀1924.5.sp.1). 3) (nu l. br.) kanonlignende fotografiapparat (jf. Kanonfotograf). 1 købe (sig) en kanon og begynde for sig selv. ældre o.a.: Overkanoneren: Hurra! Mutter, vi har vundet 15,000 Kr. i Lotteriet! – Konen: Ja, saa synes jeg skam, Fatter, Du skulde købe en Kanon og begynde for Dig selv! Klods-Hans.26/5 1901.401. Riget.24/1 1913.5.sp.4. jf. Han købte et Krigsskib og begyndte for sig selv (om en skibsreder). AvisKronikIndex.1949.216.    (jf. Kanonskud; fodb.-jarg.) om evne til at skyde mål. Det var Finlands Held, at han ikke havde “Kanonen” rigtigt indstillet denne Gang. Pol.1/7 1936.8.sp.3. Et enkelt godt Flugtskud paa en vanskelig Bold viste, at han endnu har “Kanonen” i Behold, den er bare saa sjældent ladet. smst.29/4 1940.10.sp.3. Bom.S.132.    4 (jarg.) i forb. stor kanon, (efter eng. big gun og great gun, fra Peter Pindar's Progress of Knowledge, 1792) fremstående og indflydelsesrig person. Der tales for meget i Underhuset. – De menige Medlemmer beklager sig over “de store Kanoner”s Snakkesalighed. JyllP.26/5 1939.1.sp.5. En af Tyskernes helt store Kanoner (: en stikker). Illeg.presse.478(år 1944 ). Jeg skulle altid være stor kanon på et par uger, og jeg er færdig med det! Sønderby.SD.110. Vogel-Jørg.BO.5 511.   

III. Kanon, en. flt. -er. (ænyd. canone, ænht. kanone; fra ital. cannone, rør, opslag (paa klæder); egl. sa. ord som II. Kanon; foræld.) lærredsstykke i (paa) støvlekrave. Moth.K36. *Støvle-Krave med Canon. Cit.1703.(NkS4°820.148). Karlene gik med hvide såkaldte Kanoner i deres Støvler af Kammerdug eller andet fint Lærred, hvilken Mode var aflagt . . men nu på nogle Års Tid igen er kommen i Moden. Cit.ca.1740.(JySaml.II.74). Sal.²VI.379.

IV. kanon, adj. [kaˈno^?n] (forkortelse af kanonfuld; jf. sv. vara kanon; dagl. ell. vulg., nu l. br.) i forb. som blive, drikke (sig) kanon, blive (osv.) kanonfuld, døddrukken. *da vi leve her i Fred, | Bliv ei kanon i Aften. Cit.1842.(Gadeordb.²). jeg (skal) drikke ham saa kanon, at han ikke kan se ud af Ørene. Pont.VF.134. Nu er Du sgu fuld, sagde V. pludselig . . Kanon, svarede H. ChrEngelst.HJ.97.

Kanon-, i ssgr. († Kanone-. *Canone-Dunst og skud. Sort.Poet.60. *Kanone-Støberie. ChrFlensb.DM.II.18). (især ⚔) af II. Kanon 1 (hvor ikke andet bemærkes ndf., foreligger denne bet.); som eks. paa de talrige ssgr. kan (foruden de ndf. medtagne) nævnes: Kanon-bespænding, -betjening, -eksercits, -fabrikation, -konstruktion, -ladning, -mandskab, -manøvre, -prøve, -sprængning, -støber(i), -støbning, -surring, -tilvirkning, samt en del ssgr., der betegner dele af ell. genstande hørende til en kanon: Kanon-bremse, -brog, -bænk, -børste, -hals (jf. Hals sp. 746⁴⁸), -hoved (jf. Hoved sp. 514⁵), -kammer, -kradser, -ladestok, -lavet, -løb, -munding, -rapert, -rør, -søger, -visker.