Jaket, en. [ʃaˈkæd] flt. -ter. (ty. jackett, jaquette; fra fr. jaquette, dim. af jaque, se Jakke; jf. Jækkert)   1) enradet frakke (1) af sort ell. mørkt stof, nu med skraat afskaarne skøder. Den blaae og violette Farve har holdt sig hele Sommeren til Jaquette og Vest, og lyse Farver til Beenklæder. Modeblad udg. af Skræddermestrenes Forening iKbh.Nr.2.(1862).1.sp.1. Skand.Mode-Tidende. Nr.1.(1889).2.sp.1. Esm.I.118. For yngre Herrer bestaar for Tiden den mest passende Visitdragt i en sort Jaket . . med mørkstribede Benklæder, høj sort Silkehat og kulørt Slips i diskrete Farver. EGad.TT.124. 2) kort og let, til kroppen tætsluttende dameoverstykke med ærmer. Damedragt. Jaquette og Vest. Modeblad udg. af SkræddermestrenesForening i Kbh.Nr. 35.(1879).1. Rantzau.D.Nr.59. *den yngste (dame) er i let Jaket med Puffer. Holstein. D.²29. *Jaketten stramt om Livet, | og Haarets Krus om Panden. Sødb.GD.9. Vort Hj.II3.114. TomKrist.LA.105.1 (jf. Cut away S ).    talem. være (helt) ude af jaketten, være konfus, forvirret ell. ophidset, ude af sig selv (jf. være ude af flippen / I. Flip 2 S og ude 5.1 sp.330,45). Min rejsende i New England er lige kommet hjem med halen mellem benene, helt ude af jaketten. Sønderby.SD.43. Han blev helt ude af jaketten når man overtrådte reglerne. Salinger.FU.(overs.1953).43.