ragget, adj. [ˈrɐgət] ell. (især i bet. 2) [ˈra·gət] (jf. skrivemaaden raket. GyrLemche.SJ.56. – ogs. (ved sammenblanding m. perf. part. rakket af IV. rakke 3) skrevet rakket. KnudRasm.GS.I.166.252. – jy. raget. Ruge.FT.60. MDL.437. Feilb.). (ænyd. rag(g)et (bet. 1), fsv. raggot(h)er (bet. 1), no. dial. ragga(d), raggut (bet. 1), oldn. raggaðr, eng. (muligvis fra nordisk) ragged (bet. 1-2), jf. oldn. raggaðarklæði, lodne klæder; sideform hertil er bornh. ragguer, sv. raggig, eng. raggy (oeng. raggig) samt dial. rag(g)en (MDL.(jy.). OrdbS.(Loll., Langeland)), jy. raggeret (MDL.); til I. Rag, jf. V. rag 4; i bet. 2 vistnok med delvis tilknytning til IV. rakke 3) 1) (især dial.) til I. Rag 1, om (haarbeklædning, pels, uld osv. paa) dyr: med lange, stride, grove ell. tottede, forpjuskede haar; raghaaret. de Raggede Schefer-Hunde. Pflug.DP.284. Et ragget Faar. VSO. MDL. raggede Heste. Kidde.J.65. jf.: langragget Gedeskind.Bregend.HS.23.   om menneskers haar. Niels havde haft blaa Øjne og et stridt, ragget og hvidgult Haar. Bregend.MAG. 25. 2) (vulg. ell. dial.) til I. Rag 2: laset; pjaltet; ogs.: forfalden. (hun) havde taget en simpel Klædning paa, som var lagt frem til hende, i Stedet for den raggede Slavindesæk. JVJens.CT.331. je' ve' godt, a' je' er baade ra'ket og skidden. GyrLemche.SJ.56. Feilb. OrdbS.(sjæll.).

  I. Raket, en. [rɐˈkæd] (tidligere ogs. skrevet Rakette (Raqvet(t)e). Holb.Jep.I.8. Reiser.II.363. jf. vAph.(1759). JBaden.FrO.). flt. -ter. (ænyd. ra(c)ket, rakit samt rakete-, rachyte- i ssgr., ty. rakete († rogeten); fra ital. rocchetta, dim. til rocca, ten, der er laant fra germ. (se Rok); jf. eng. rocket, †  racket, fr. † roquet, † raquette) en til en træstok (raketstok) fæstet cylinder af papir (ell. metal), der er fyldt med sprængstof, ved hvis forbrænding den drives frem gennem luften, og som dels (til anvendelse ved fyrværkeri ell. signalering) kan være forsynet med en forsætning af en sats, der ved forbrænding udvikler stærkt (forskelligtfarvet) lys, dels (jf. Redningsraket) kan være fæstet til en tynd, stærk line (raketline), som derved kan slynges ud til et strandet skib; tidligere ogs. (jf. Brand-, Krigsraket) anvendt til nedkastning af granater, kardæsker ell. brandsats (se Harboe.MarO. Sal.²XIX.888); nu ogs. om beholdere, rør med eksplosive stoffer, ved hvis forbrænding en vogn, en flyvemaskine olgn. (jf. Raket-bil, -flyver osv.) drives frem. Forordn.²²/₁₀1701.II.3.§4. *(de) illuminerede, | Og stak Raqvetter an.Prahl. ST.III.51. der (blev) affyret Raketter, som ogsaa bragte Forbindelse tilveje med Skibet. Drachm.LK.95. der var et Fyrværkeri derude, Raketter, der gik tilvejrs i en lang, lang Stribe og saa blev til smaa Orme, der borede sig ind igennem Himlen og blev borte med et Blaf. JPJac.II.223.   billedl. ell. i sammenligninger; dels m. h. t. ord ell. handling, der ikke har nogen virkning, ell. (jf. Fyrværkeri slutn.) m. h. t. blændende, overraskende (men tom) ydre effekt, sprudlende vid olgn. Siden Lutheri Tiid . . have Paverne ikkun skudt med løst Krud, og deres Torden-Straaler kand nu omstunder ikke ansees anderledes end som Raketter. Holb.Ep.II.399. denne folkelige Dansker, hvis Vittighed hvert Øjeblik skyder Raketter. Hoffmann.(BerlTid.²²/₇1922.Aft.3.sp. 4). jf. Raketten som navn paa forsk. vittighedsblade i 19. aarh. (1831-33, 1834-41 (“Raketten med Stjerner”) ofl.). dels i udtr. for stærk fart: *slippes den (dvs.: jagtfalken) da løs: som en susende Raket | Høit den stiger i Luft. Oehl.XV.16. Den gamle Herre sprang som en Raket op fra Stolen.Schand. SB.255. Frøken Jensen stritter af, som hun havde tændte Raketter et vist Sted. Bang.SE.178. jf. Feilb. samt: L. har haft en Raketkarrière inden for det offentlige Liv i Amerika. Pol.¹⁰/₉1935.1.sp.4. (jf. Rumraket S ) om rumfartøj Raketten, det nye Befordringsmiddel. AvisKronikIndex.1948.162. Bemandet Raket skydes ud i Verdensrummet. smst.1953.19.   

  II. Raket, en. [rɐˈkæd] (tidligere ogs. skrevet Rakette. jf. vAph.(1759)). flt. -ter. (ænyd. raket(e)- i ssgr.; ligesom ty. rakett(e), eng. racket fra fr. raquette) boldtræ; ketsjer (2); i nyere tid vist navnlig (nu gldgs.) om fjerboldketsjer (alm. bestaaende af en med skaft forsynet (oval træ)ramme, hvorover der er udspændt to hinder af skind). “et boldtræ, spendt med strenge snorer.” Moth.R22. *Tag din Raquet! | Boldten jeg kaster. Hrz.D.II.84. Legeb.I.a.28. i ssg. Raket-spil (spil hvori en bold olgn. slås frem og tilbage (over et net) med raketter; ogs. billedl. om kvikheder i ordveksling (jf. Pingpong S ). Birkedal.O.II.85).   

III. raket, adj. se ragget.

Raket-, i ssgr. († Rakette-, se u. Raket-form, -stok 2). især til I. Raket (jf. dog Raket-bold, -snit, -stok 3)   af de mange ssgr. kan desuden anføres: Raket-fabrik, -kaster, -mager, -skydning samt (til II. Raket) Raket-futteral, -presse, -skaft, -slag, -streng.