Gnidende, et. (Gniende. se ndf.). d.s.s. Gnidning 3.1. Alle Elementerne .. svømmede i Rummet .. Ved Svingning og ved indbyrdes Gniende blev megen Varme. Rothe.Nat.III.150.

  III. gnie, v. [ˈgni·ə] Høysg.AG.145. -ede. vbs. jf. Gnieri. (no. gni, sv. gnida; vistnok egl. sa. ord som II. gnide (3); jf. gnisk; nu l. br., i talespr. næsten kun (uden for ssgr. og vbs.) i inf. (og præs. indik.)) være i overdreven grad sparsommelig (gnisk); være meget paaholdende, fedtet, gerrig. Moth.G195. *Hand raabte: hvis vi Land kand see, hvis det er sant, | Vi maa ej gnie meer paa vores Proviant. Holb. Paars.265. *Spar ey heller, saa du gnier, | Thi deraf vil Arving lee. Stub.114. *tusind Fakler staae til reede, at ledsage | Ham, det Skarn, som Lyse-Stumper gnied' paa, sit Lives Dage. Lous.Pope.58. Der gniedes overhovedet utroligt paa Alting. Saaledes var det mig umuligt . . at faa Lys. Brandes. XI.18. (sj.:) du maa ikke gaa og gnie paa dig selv (dvs.: for dit eget vedkommende), og gi' os hele din Ugeløn. AndNx.DM. III.201. især i forb. som gnie paa penge ell. (nu næsten kun) paa skillingen. Han giver Alting uden Penge. Det er alleene Skillingen, hvorpaa han gnier. Holb.Ep. IV.378. *de kand paa Penge gnie; | Min slunkne Tarm saa tit har derfor maattet svie. KomGrønneg.I.29. Havde Du ikke gniet paa Skillingen, men taget en Procurator dertil, saa var alting gaaet fornuftigere til. Skuesp.VII.369. D&H. (jf. II. gnide 3 samt Daler sp.455⁵¹:) Mange blive ogsaa forarmede ved utidig Sparsomhed: Thi det er om de sidste, som man siger, at de gnie paa Skillingen for at sette Daleren til. Holb.Ep.II.309. sa.MTkr.32. i forb. m. med Der var Uger, hvor hun nægtede sig alt og gniede med Sukkeret. KMich.PG.239. Grønb.Hellas.III.34.   

Gniende, et. se Gniende S.