II. gnide, v. [ˈgni·ðə; dagl. (“Talespr.” Levin.) ell. (nu især) dial. ogs. ˈgni·ə] (nu sj. skrevet gnie. Moth.G196. JRPaulli.JM. 53. LTid.1746.163. AarbFrborg.1918.58. jf.: Gnider . . skrives ogsaa gnier; saasom d . . ikke høres i Udtalen. VSO.). præs. -er [ˈgni^?ðər] gnider, gnier (dvs.: gnỉ(d)er). Høysg. AG.90. jf. Feilb.; præt. gned [gne^?ð] (Høysg. AG.90) ell. (nu dial.) gniede (Tob.11.12 (Chr.VI). Levin. (“i Talespr. ogsaa undertiden gniede”). jf. Feilb.); part. gnedet [ˈgne·ðət] (som (adj. i) fk. ogs. gneden, ogs. (nu kun dial.) efter have, ell. efter være m. subj. i intk. ell. flt.: Moth.G196. Høysg.AG.90) ell. † gnidet (LTid.1762.275) ell. (nu dial.) gneet, gniet (smst.1728.654. 1756.338. jf. Thorsen.91. Feilb.). vbs. -ning (s. d.), jf. Gnideri samt II. Gnid, I. Gnide, Gnidsel. (glda. d. s. (3Mos.6.28(GldaBib.)), sv. gnida, no. gnida (præt. gneid og gnidde; jf. oldn. gniða, præt. gniðaði), mnt. fris. gniden, oht. gnitan, oeng. gnidan; sideform til æda. nithæ, oldn. niða ofl.; jf. III. gnie   m. tilknytning til gnide (og gnave, jf. ogs. gno) er dannet talrige ord med gn-, der betegner gnidende (gnavende) bevægelse og lyd (gnidre, gnirke, gnirre, gniske, gnisle osv.)) 1)  føre, stryge noget (frem og tilbage) hen over overfladen af en ting under udøvelsen af et vist (især lettere) tryk.     1.1) stryge haanden, ell. hvad man holder i haanden, hen over noget. Naar mand gnier derpaa (dvs.: paa ambra) . . giver det en Lugt fra sig. LTid.1724.298. At gnide Lærred (dvs.: gøre det glat; jf. Gnideben, -sten). VSO. *Nu staaer en Plet af blodig Rust paa Skioldet. | Jeg gnider den (alm.: gnider paa den) ved Dag, ved Nat – og kan | Ei faae den ud. Oehl.P.348. hans Disciple plukkede Ax, og gnede (Chr.VI: vredde; 1907: gned) dem med Hænderne og aade. Luc.6.1. At gnide (ell.: gnide paa) en Kaarde for at faae den blank. MO. Rist.J.34 (se gnikke 1).   m. h. t. legemsdel. det syge Qvæg skal gnies, dækkes og flittig aftoes. LTid.1746.163. At gnide sit Legeme med en ulden Klud. VSO. Vor Theaterdoctor mener . . det er Gigt, og siger, jeg skal gnide Armen. Hrz.XIII.263. gnide sine øjne, dvs.: for at se bedre olgn. (jf. gnikke). Smør du Galden i hans Øine, og naar han føler Svie, skal han gnide (Chr.VI: gnie) dem. Tob.11.7. *Saa seer hand bedre til, hand sine Øyne gnier, | Og gloer alt hvad hand kand. Helt.Poet.41. Heib.Poet.VII.54. gnide sine hænder, gnide sig i hænderne, se Haand.   (især iron. ell. spøg.) m. h. t. strygeinstrument: stryge, spille paa, især paa en daarlig, fuskeragtig maade; i udtr. gnide (paa) fiolen olgn. JRPaulli. JM.53. en fattig Spillemand, som maatte fortiene sit Brød . . med at gnide paa Viol, blæse Skalmeie (og) slaae Hakkebræt. Oehl.Øen.(1824).IV.154. Du skal ikke gnide Fiolen den Aften, men danse med Bruden. Drachm.UB.294. (l. br.) m. h. t. den frembragte melodi: *Hist henne spruder | Et Kildevæld, | Hvor Bonden gnider paa sin Polske. Heib.Poet.V.163. Man kan . . ikke begribe, at Ensformigheden i den Melodi, man gnider (dvs.: paa violin), kan trætte Andre. Drachm.EO.92.    m. h. t. et (især tykflydende) stof: ved at gnide udbrede et stof i et lag paa tingens overflade; dels (jf. flg. gruppe) med stoffet som obj. (og flg. præp. ell. adv.): gnide salve (ud) paa ell. ud over sin pande, ind i huden osv. ┆  VSO. dels m. tingen som obj. (og m. flg. med): om du end vilde gnie dit ansigt (1871: indgnide dine Øine) med sminke, skal du dog smykke dig forgieves.Jer.4.30(Chr.VI). en Jern Gryde, hvilken mand paa Bunden faaer at gnie med lidet tynd Tjære. LTid. 1727.527. Hver Juleaften maa man gnide Qvæget paa Tænderne med Sod og Salt, at Troldene ikke skal giøre det Fortræd. Thiele.III.59.  overf.: gnide en (jf.: Hand gneed ham af med hessel-ister, hesselfedt, ubrændt aske (dvs.: med en hasselkæp). PSyv.II.127. samt lignende brug af smøre; “Bruges blandt gemeen Mand.” VSO.; nu næppe br.; jf. I. Gnide) give en en haard behandling, “en omgang”. Han gneed dem saaledes i det Spil, Slagsmaal, at de skal huske det. VSO.   (jf. bet. 1.2) (tillige) med forestilling om bevægelse af den ting, der behandles (gnides); især m. præp. mod. (folk drager til) deres Patrons og Helgens Grav St. Antonii, hvorpaa de gnier deres Rosenkrantzer. LTid.1725.253. naar det gnedne Rav tiltrak lette Legemer, eller Magneten Jernet. Ørst.II.161. *En Svovlstik rask hun gnider (nu alm.: river, tænder), | Og mens den gnistred guul og rød | Den svang til alle Sider. Bastian.Nr.6.3. en Sang om forfærdelige Knive, der gnedes lystent mod mørke Sten. ThøgLars.Kværnen.(1915). 10. Gnides to faste Legemer mod hinanden, opstaar nye Virkninger: de kan blive varme, lysende eller elektriske. Christians. Fys.⁴185. gnide til gløds, se I. Glød 1.2. m. resultatet som obj.: gnide ild (jf. Gnidild). Sal.VII.294.    gnide af, d. s. s. afgnide. jf. afgnide 1: gnide søfnen af øiene. Moth.G195. *den Rust, som man kan gnide | Af Kirkeklokken. Boye.PS. IV.133. gnide huden af (fingrene), gnide pletter af (tøjet) († ud af tøjet. VSO. MO.) osv. ┆  jf. afgnide 2: jeg gnider blot Tangenterne af med en ulden Klud. Fritz Jürg.nr.42. jf. afgnide 3: sørg for at gnide barnet godt af efter badet ┆    1.2) bevæge sig (paa en glidende maade, især frem og tilbage) hen over ell. imod noget med mere ell. mindre stærk berøring.    refl. i udtr. som gnide sig (op) imod, op ad, (nu sj.:) paa (VSO.), † an i noget, især som udtr. for at klø (gnubbe) sig. Svinene gnide sig . . an i Væggen. vAph.(1764). Ornen gnider sig op mod det gamle Piletræ. Høyen. Moltke.46. jf.: Du kan nok komme frem, uden at gnide dig paa mig. VSO. gnide sig til gløds, se I. Glød 1.2. overf.: gnide sig op ad (en), vise (en) paatrængende, fortrolig venlighed. han begyndte at “gnide sig op ad” Gaardmandssønnerne. AntNiels. FF.II.94. Gadeordb.²    intr., m. tings-subj. Gnidningslyd opstaar, naar Fladerne i en serøs Hulhed . . er betændte og gnider mod hinanden. Sal.²IX.834. (jf. Gnidningslyd 1).    trans., dels (sj.) som billedl. anv. af bet. 1.1: stærke Storme . . gned og skurede Hedefladerne. Skjoldb.SM.90. dels (jf. file 2.5 samt II. fisse; nu næppe br.): have samleje med (en kvinde). gnie en pige. Moth.G195.    1.3) (nu vist kun dial.) findele noget ved hjælp af en haard genstand (jf. Gnidesten), der trykkes mod det; knuse. gnie farve. Moth.G195. Naar de ville have fersk Brød, da, fordi de ey have Møller, gnies det (dvs.: hveden) paa en Steen. Pflug. DP.1102. gnide Salt. VSO. først skulde hun (dvs.: naar der skulde laves kaffe) gnie Bønner, hvad der foregik paa den Maade, at hun bredte et hjemmegarvet Faareskind ud paa Bordet, og oven paa det knuste hun Bønnerne med Sennepsloddet, en gammel Kanonkugle. AarbFrborg.1918. 58. Feilb.  2) † køre meget langsomt. Hvorfor gnider Kudsken saaledes? VSO. Det er ubehageligt at kiøre med dem, som gnide saaledes afsted. smst.  3) (nu dial.) være smaalig, paaholdende, gerrrig; gnie (III). I den daglige Huusholdning gnider han saaledes, at det er skammeligt. VSO. Han gnider (“sparer”) paa Skillingen, og lader Daleren fare. smst. (jf. III. gnie samt Daler sp.455⁵¹). *Han gneed og kneeb paa mindste Ring. Grundtv.Saxo.I.120. Feilb. jf.: † gnide (noget) ud, sælge ell. uddele med stor karrighed. Moth.G196. Den Kiøbmand gnider sine Varer ud. VSO. Naar hun skal give Folkene Mad, gnider hun det saaledes ud, at de ei blive halv mætte. smst.1129,56 part. gniet ( Bøgh.UF.II.80).   1.1 Lagnerne blev ikke gnedet .. kun sat i Blød, byget og banket. Alt Øvrigt blev haandgnedet. CReimer.NB.159.    (jf. ind-, udgnide ).   1130,63 overf.: give en en hård behandling FolketsNisse.15/7 1854.6. *jøs, hvor han (: en svindler) “gned” dem (: bedrog, narrede). smst.20/12 1879.3.sp.1.    gnide af. gnide søvnen af øjnene, se (ogs.) Søvn 1.4.   1131,29 jf. afgnide 2 At gnide sine Tænder af med Salt. VSO.I.72.   1.2 refl. gnide sig op ad (en). Før anede jeg ikke, hvordan han så ud, fordi vi (: to skolekammerater) altid gik og gned os op og ned ad hinanden. Rifbjerg.KU.48.    i pass., dep. (ældre spr.) Angaaende Ilden .. da kand den ikke foraarsages ved andet, end at tvende solide Legemer, naar de støde sammen, gnies paa hinanden. BerlTid.29/11 1751.2.sp.1.    trans. gnide vægge, sidde over på bal, se I. Væg 1.3.   2 køre meget langsomt. Uhrskov.(se u. Tørvegnider ).   3 være gerrig; gnie (III). (jf. II. skave 3 ).   

Gnidende, et. (Gniende. se ndf.). d.s.s. Gnidning 3.1. Alle Elementerne .. svømmede i Rummet .. Ved Svingning og ved indbyrdes Gniende blev megen Varme. Rothe.Nat.III.150.