I. † Folke-lig, et. [3] lig af et menneske. *For Utysket (dvs.: trolden Grændel) var paa Disken | Folke-Liig en Lækkerbidsken! Grundtv.DV.IV.244.

II. folkelig, adj. [ˈfωlgəli] adv. d. s. ell. -t. (til Folk; i bet. 2 og 3 især alm. efter Grundtvigs fremtræden)  1)  svarende i bet. til Folk 2: folke-. en Prophetinde, hvilket Navn sjelden blev givet en Qvinde blandt Jøderne, fordi den folkelige Anskuelse betragtede hende som ufuldkomnere end Manden. Kierk.IV.106. (Norge) var ude af stand til at påtvinge Danmark en politisk eller folkelig ligestilling. ADJørg.II.254. Folkelig Oplysningsforening. Krak.1916.111.   (spøg.:) Disse Ord traf det ømme Sted i flere end ét folkeligt Hjerte. Bøgh.JT.578.   (nedsæt.) vulgær. “jeg bad ham om at –” – Her kom en yderst “folkelig” Talemaade fra Sømandens Mund. Den hører ikke Literaturen til. Schand.BS.303.  2) (“i den nyeste Tid.” MO.) til Folk 2.2: som passer for ell. er karakteristisk for det enkelte folk; national. Til et originalt Heltedigt . . maatte opfindes en ganske ny folkeligere Verseart. Bagges.DV.VIII. 434. *vor Vætte prud . . | Vækker trindt i Danmarks Rige | Alt det danske, folkelige. Grundtv.PS.VII.98. JakKnu.LF.69. 3) (til Folk 2.2:) som passer for hele folket ell. dets store mængde (jf. populær). mit lille Digt: “Soldaten”, der oversat af Chamisso, paa Tydsk, er blevet folkeligt der. HCAnd.XI.7. (Thersites) tier med det Folkelige og frister ved det Populære. RasmNiels.HB.130.    om litterær ell. kunstnerisk frembringelse: som ved aand og form er tilgængelig for et publikum bestaaende af (hele) folket. *(digtet) er saa folkeligt, | Saa ligefremt, og saa begribeligt. Bagges.SkR.317. der (har) dannet sig et Selskab, der ved folkelige Skrifter vil modarbeide de vrange og farlige (dvs.: socialistiske) Lærdomme. Goldschm.BlS.III. 173. Folkelige Foredrag. Eschricht.(bogtitel. 1855-59). en populær Astronomie, en populær Geologie . . kunne aldrig blive folkelige . . Fordi de aldrig kunne meddeles . . i den for Indholdet oprindelige, eiendommelige Form. RasmNiels.HB.120. Folkelige Afhandlinger. AOlr.(bogtitel.1919).   om person: hvis virksomhed stemmer med folkets aand og interesser. Ingemann er vist vor meest folkelige Digter. HCAnd.XII.350. En folkelig Mand skal nu være Den, der er gjennemsigtig og forstaaelig for Massen og kan samle den om sig. Birkedal.O.II.45. Greven, Du og jeg – vi er ved at blive Venstremænd, folkelige Mænd. Schand.BS.418. VilhAnd.L. 90. Folkelig er den, der kan følge med sit folk og være noget for det. Skal en præst være folkelig, så skal han stå på trin med sin menighed, ikke blot på dens lavtrin, men også på dens højtrin. EdvLehm. Præstevalg og præstedannelse.(1906).64. 4) til Folk 3.     4.1) (nu kun i tilfælde, der kan omtydes til bet. 2-3) som retter sig efter folks skik; jævn; ligefrem. *jeg (vil) eder lære | Hvorledes I kan folkelig | Og efter Moden være. Falst.26. man maa være folkelig og skikke sig efter Moden. Holb.MFbl.193. En saare folkelig, godlidende, samqvemmelig Mand. Bagges.L. II.201. (kong Niels) vandt Almuen ved sin Tarvelighed og folkelige Jævnhed. Molb.DH.II.181. Kristjan Avgust var en kjæk, for sine Vaabenbrødre omhyggelig, jævn og folkelig Mand. Grundtv.PS.I.187. Hofjægermesterinden, der gerne vilde vise sig folkelig . . vekslede nogle Ord med (konerne) om deres Børn. Pont.LP.VII.68.    4.2) (nu kun bornh.) til Folk 3.4: som er karakteristisk, sømmer sig for, ligner mennesker (mods. dyr). *af og til (hunden) reiste sig | Paa sine Bagbeen, for lidt opad banke, | Med mere strunk Alvorlighed at spanke, | Og lade noget mere folkelig. Bagges.SkR.204. Esp.427.1 til Folk 2: folke-. (uden skarp adskillelse fra bet. 2-3). *Hid er vi komne fra Ithakas Bye .. | Ei i folkeligt Hverv (: som byens repræsentanter) , men i eget. Wilst.Od.III.v.82. om jeg (: Chr. Flor) end indskrænkede mig til blotte Raad angaaende en Folkelig Høiskole. HøjskBr.I.4(år 1841 ; jf. Folkehøjskole ). (man har) fundet sig andre befriende Idealslagord: det “sunde” og det “folkelige”. JacPaludan.FJ.35. Folkelig Vævning i Danmark, Kunstindustrimuseet. Pol.7/9 1940.2.sp.1. Roar Skovmand. De folkelige bevægelser i Danmark. bogtitel.1951. folkeligt selvstyre, se I. Selvstyre.   2 (jf. mellem-, samfolkelig ).   3 denne ærlige og, som det hedder, “i bedste forstand folkelige” bog. Perspektiv.1953/54.nr.2.64.sp.2. festlig, folkelig og fornøjelig, se festlig 2.1 S.   4.1 ældre: Surmule .. Er at være tankefuld sêe surt aldrig være folkelig (: venlig, omgængelig). Moth.S928.