Folkeliv Folke-liv, et. 1) (l. br.) om en nations (aandelige og materielle) liv, især som det udfolder sig paa en for den særegen maade. *Folkelivet nu om Stunder . . | Findes, som et stort Vidunder, | Kun hos Guders Æt i Nord. Grundtv. PS.VII.203. naar et Rige opløses, da ophører Folke-Livet. sa. Dansk.II.88. Danmarks Haab (syntes) at være sat til et stille og fredeligt Folkeliv. Ing.VS.III.230. MO. (sj.) om folkets deltagelse i statens styrelse. *Naar Frihedsaand sig rører | Til Kamp imod despotisk Enevælde, | Og, under Ly af Samdragts stærke Skjold, | Et Folkeliv sit Blomster vil udfolde. Bredahl.VI.256. 2) om det for folket (især: dets brede lag) karakteristiske (udendørs)liv. Det Folkeliv, der . . viste sig paa Veie og Gader, den Sværm af Mennesker der strømmer ud af Byens vestre Port. Gylb.TT.187. Jeg er herude med Poeten; han studerer Folkelivet her. Oversk.Com.III.173. Brandes.XI. 334. 3) [3] (nu næppe br.) menneskeliv. (Balder) udtrykker Folke-Livet i hele dets oprindelige Friskhed. Grundtv.BrS.128. 1 yngre: Det evangeliske Præstehjems store Betydning for Folkelivet. OskAnd.(Kingo.Siunge-Koor.(1931).xxvi). dansk Folkeliv. HalKoch.(FrieOrd.1946.506). 2 man kan vente sig et rigt og muntert Folkeliv (på rundskuedagens bal). NæstvedAvis.9/9 1918.5.sp.3. Vis mere +