populær, adj. [pobuˈlæ^?r] († popular. Holb.Ep.III.170. Bagges.L.I.XXIV). (fra fr. populaire, lat. popularis, til lat. populus, folk; jf. Pøbel) 1) (jf. Popularitet 1) folkelig.    1.1) (sj.) i al alm.: som vedrører (hele) folket; folkelig (1). De Mænd i Faget, i hvis Praxis der maatte forekomme et eller andet . . der kunde have populair (dvs.: almen) Interesse, ombedes at meddele mig samme til Opbevaring i disse Blade. Frank. SM.1805.2. Gracchernes populære Enevælde. ABDrachm.Den romerske Statsforfatning.(1903).19.    1.2) som hører til ell. passer for hele folket(s mængde), (ogsaa) for menigmand, almuen; folkelig (3). Stykket spilles til populære Priser. Pol.¹²/₁₂ 1923.9.sp.2.     om forestilling, sprogbrug olgn.: som findes hos, er karakteristisk for folket, menigmand. Ordet Skindød (er her) taget i den videste eller, om man saa vil, populære Betydning.Schleisner.Asphyxien og Døden.(1868).67. For den populære bevidsthed . . står (Rask) nærmest som den, der kunde de mangfoldige sprog. VilhThoms.Afh.I.134. (skallens) populære Navn (er) Graaskalle. Frem.DN.522.   spec. (jf. popularisere) m. h. t. litterær ell. kunstnerisk frembringelse, mundtlig ell. skriftlig fremstillingsform: efter aand og form tilgængelig for, egnet for, afpasset efter (et publikum bestaaende af hele) folket, bredere kredse, menigmand. Holb.MTkr.134. Denne Tale var saa poetisk, saa dybsindig og dog saa populair, at Bønderne . . fulgte den med største Opmærksomhed. Gylb.VII.142. *Man kalder Dig (dvs.: Schack Staffeldt) mystisk og ej populær. Kaalund.94. Hun er . . gaaet hen for at høre et populairt Foredrag. FritzJürg.nr.67. (bogen) er populær i Ordets bedste Forstand. NaturensV.1920. 284. hertil ssgr. som Populær-filosof(i) (Brandes.IV.451), -videnskab (Østrup.J.21) ofl.    1.3) (nu næppe br.) om person(s optræden), i forhold til menigmand, underordnede olgn.: (folkeligt) ligefrem, jævn; folkeligsindet; demokratisk; ogs.: nedladende; spec.: overdrevent ell. uægte folkelig, venlig, imødekommende (med det formaal at behage, opnaa popularitet (2)). (Alexander d. store var elsket af sine soldater) efterdi hans Omgiengelse var . . popular og behagelig. Holb.Ep.III.170. (da Tiberius) var kommen (paa) Thronen, opførte hand sig overmaade populair og beskeden i de første Tider. ThSchmidt.S.335. (jeg) stillede mig med (en) Bondepige nogle Par længere nede; og skjøndt man vilde indrømme mig næstøverste Plads, var jeg dog populair nok til at beholde den, jeg havde. Blich.(1920).XV.174. 2) (jf. Popularitet 2 samt folkekær 1.2) kendt og især tillige beundret, yndet i vide kredse, af offentligheden; alment kendt (og yndet); især om skuespiller, forfatter, sportsmand olgn.: som har folkeyndest, er publikums yndling. somme meget populare Forfattere sige ligefrem, at Publikum hungrer og tørster efter deres Producter. Bagges.L.I.XXIV. JBaden.FrO. efter min Mening er (denne roman) et altfor sørgeligt Værk til at den nogensinde kan blive populair (Brandes. IV.95: almenyndet). Brandes.E.132. 100 Sange og Viser fra Scenen, indeholdende de mest populære Sange af (de) i de sidste Sæsoner opførte Sangspil og Operetter. Udg. af C. Marx. (bogtitel.1883). Populær er den, der har samlet Øjeblikkets Opmærksomhed om sig, folkelig den, som paa en dybere Maade er knyttet til Folket og Tiden, hvori han lever, medansvarlig for dets Stræben. VilhAnd.L.II.90.1.2 Det kgl. Teaters nye scene, populært kaldet “Stærekassen”. VTLeks.III.66.    i ssgr. populær-faglig (populærfaglige Bøger. Sal.T.1945-46.113), -skribent ((Fr.Winkel Horn udfoldede) en omfattende litterær Virksomhed, mest som Populærskribent og Oversætter. BiogrL.2 XXVI.95), -videnskabelig (CLundgaard.Ismael.(1899).48. Desværre har Udtrykket “populærvidenskabelig” faaet en uheldig Biklang, noget i Retning af “halvvidenskabelig”. Bomholt.A.155).