Fantasi, en, † et (Holb.Br.(Dania.IV. 6), jf. sa.Bars.V.4). [fantaˈsi^?] (vulg. (dial.) ell. spøg., ved tilknytning til fjante: Fjantasi. AndNx.DM.102. Rützeb. Ved Hoksør Fjord. (1902).188). flt. (i bet. 2) -er. (ænyd. d. s.; af gr. phantasía, afl. af phantázein, gøre synlig; besl. m. Fantom, Fænomen)  1) skabende indbildningskraft. Ha, ha ha. Den Dreng har got Phantasie. Holb. Bars.V.4. *I ret fornuftig Poesie | Bør aldrig spores Phantasie. | Hvad Diævlen rager Phantasien | Den mindste Smule Poesien? Oehl.SH.42. Sibb.P.I.254. *naar med Fantasiens Evne | kjækt jeg mig fra Jorden svang. Kaalund.336. den Eventyrverden, som vi i vor Ungdom søge i Phantasien. Goldschm.Chol.119. Høffd.Psyk.⁶232. en Forfatter, som ikke har villet bruge (stoffet) til andet end en Ventil for sin betændte Fantasi.Pol.¹¹/₁₂1903.3.sp.1. en stærk, kraftig, levende, livlig fantasi osv. ┆   (l. br.) en Gaard . . som den unge Kone selv havde ladet indrette aldeles efter sin Phantasie (dvs.: som hun kunde finde paa, kunde ønske det). Winth.VIII.114.   ofte i udtr., som betegner, at noget ikke eksisterer i virkeligheden: gjør dette Værk mig ikke udødelig, saa bliver jeg det aldrig, saa ligger mit hele Digterværd, al Storhed i min Phantasie (dvs.: er kun indbildning). HCAnd. Breve.I.91. han har en livlig fantasi (dvs.: er tilbøjelig til at lyve) ┆ KNyrop.OL.33. 2) resultat af indbildningskraftens virksomhed.     2.1) forestilling, der (kun) eksisterer i ens indbildning; nu især: lys, forhaabningsfuld, men virkelighedsfjern forestilling (tanke, plan olgn.), ofte om noget fremtidigt; drøm (2.2); drømmebillede (2). (tegnsudlæggernes) hierte haver med phantasier (1871: Indbildninger) at giøre. Sir. 34.5(Chr.VI). Holb.Pern.III.6. KSelskSkr.I. 318. Bourgeoisiets Alliance med Almuen er en lige saa stor Fantasi som den . . mellem Intelligensen og Aristokratiet. Schand.UM.253. han ventede ikke hans Fantasier skulde blive Virkelighed. JPJac. II.334. Gud er til for det enkelte Menneske alene; han er i sidste Forstand altid: min Gud. Deraf følger ingenlunde, at han blot skulde være en Indbildning, en Fantasi. Krarup.L.242. det hele er fri fantasi (dvs.: opspind, løgn) ┆ jf.: Jæ hjalp godt til engang ved en Ildebrand og blev lovet en god Dusør – kun Fantasi! JakSchmidt. SP.66.   om sygelige forestillinger (vildelse): ieg var som rasende og hafde de forskræckeligste Phantasier, som nogen i dend stærckeste Feber kand have. Æreboe.95.    2.2) frembringelse (især af kunstnerisk art), som viser en fri og selvstændig benyttelse ell. sammenstilling af emner og motiver   i malerkunst: “det . . som ikke er forfærdiget efter Naturens og Kunstens strænge Regler.” VSO. (nu kun om et frit opfundet ell. udformet kunstværk)    nu især ♫ om komposition, som bliver til samtidig med, at den spilles (jf. fantasere 3). MusikL.(1801).72. Hauch.VI.153. ofte i forb. m. præp. over: han (satte) sig til Flygelet og var snart inde i en Fantasi over en Duet af Rubinstein. Gjel.R.16. RBergh.M.51. jf. (om digterværk): Stykket er en pervers Fantasi over det gamle Sagn om Johannes den Døber. Pol.¹¹/₁₂1903.2.sp.8.   om dragt (jf. Fantasidragt samt Drøm 3). *(jeg) ga' den i en splinter- | Ny og yndig Dragt, en Phantasi. Blækspr.1893.12.     2.3) ⚚ kunstig sammenstilling af forskelligfarvede ting ell. forskellige figurer, der ikke efterligner naturgenstande som blomster osv. (jf. Fantasi-baand, -naal osv.)   (spec.) kunstigt fjerarrangement (paa hat). Pol.²⁵/₃1907.( JHRawert.Bygningskunsten.(1802).I,2.47). (Fjantasi olgn.    *Fjantesiens Vandpyt. Bredahl.VI.35.    m. fr. form Fantaisie. HolbO.(u. Phantasie ). fantaisies .. Nyheder. Manufakt.(1942).40).   1 saa løb Erindringen og Fantasien af med ham. Schand.F.271.   2.1 (jf. Feber-, Fremtidsfantasi S ). Pariserrejsen var vist en fri Fantasi (: opspind, løgn) af Hr. Rist. Reinhard.FC.309.   2.2 (mus.). (jf. Capriccio S ).   2.3 en meget moderne Fantasi Tweed i en virkningsfuld Vævning. Varehus.1935.25. “Fantasi” – Vævegarner af Bomuld og Kunstsilke. Textilbogen.(1944-46).832.   

Fantasi-, i ssgr. [fantaˈsi-] som regel af Fantasi 1, ofte spec. om hvad der har et fantastisk, virkelighedsfjernt præg, skyldes selvstændig opfindelse ell. udformning (ikke efterligning), især (jf. Fantasi 2.3) ⚚ om handelsvarer olgn. (se -baand, -blomst, -garn, -naal, -skrift), jf. ogs. -kurs, -pris.