Fantast, en. [fanˈtasd] flt. -er. (ænyd. d. s.; af gr. phantastḗs, praler; jf. Fantasi) person, som lader sig beherske af sin fantasi; drømmer (I.2). EPont.Men.III.592. VSO. *det stolteste Kongedømme, | som nogen Fantast har sét i Drømme. Kaalund. 252. Phantasterne. Schack.(bogtitel.1858). en Phantast udvikler sig gjennem Phantasier, ligesom andre Mennesker gjennem Handlinger og Begivenheder. Schack.5.    (nu l. br.) taabe; nar. Maa en ærlig Far icke græde, der seer sin Søn saaledes omskabet til en Fantast, Gøgler, Nar. Holb.Jean.I.5. KomGrønneg.II.228. Zetlitz.(Rahb.LB.II. 162). Før denne Begivenhed i Litteraturen (: Schacks Phantasterne, 1858) betød “Fantast” hovedsagelig .. et ubesindigt, overilet Menneske, som uden Eftertanke og Forsigtighed søger at realisere alle sine Indskydelser, en Fusentast. BerlTid.10/1 1930.Aft.9.sp.1.    tåbe; nar. Fantast .. En som har taabelige Fantasier og Indbildninger; en Halvtosse; en Nar. VSO.