II. skotsk, adj. [sgωdsg] († skottisk. LTid.1726.563 (smst.: skotske). Ew.(1914). IV.341. Bagges.Ungd.II.223 (jf. paa skotsk smst.)). (ænyd. skotsk (skodtz), oldn. skozkr, eng. scotch (scottish, scots), ty. schottisch (nt., holl. schots(ch)); jf. I. Skotsk, skotlandsk) adj. til I. Skotte ell. Skotland. 1) i al alm. de Skottske Konger. Holb.DH. II.427. Originalet (til Ossians sange) er et Digt af en gammel Skottisk Barder. Ew. (1914).IV.341. *Vend om, vend om, du Skotske Mand! (dvs.: Sinclair, anføreren for de skotske tropper i Norge) | Det gielder dit Liv saa fage. Storm.SD.142. Skotske Dandsetrin. VSO.   om klædedragt (undertiden spec.: skotskternet). *Hvem er vel han i den skotske Carrik? Hrz.D.I.185. Fru P. bar . . bestandig samme ubeskrivelige skotske Silkekjole. Bang. S.243. Paa Hovedet havde hun en . . gul Straahat med skotske Baand. Pont.F.I.105. (hans) tykke Lægge i de skotske Strømper. ThitJens.J.27.   (jf. bet. 2) om sproget. Blich.(1920).I.11. NMøll.VLitt.III.360. 2) brugt substantivisk (jf. I. Skotsk).   om sproget; spec. (sprogv.) dels om den nordengelske dialekt (Skotsk-Engelsk. Sal.²XXI. 621), der tales i den større, sydlige del af Skotland, dels (sjældnere) om den keltiske dialekt (Skotsk-gælisk. HolgPed.SN.49), der tales i de nordlige bjergegne (sml. højskotsk, højlandsskotsk (u. Højland) samt gælisk). han taler det gemene Skotske. NyerupRahb. I.258. I de folkelige og komiske (af Burns's sange) er Sproget gærne skotsk, ellers nærmer det sig engelsk, mer eller mindre frisket af skotske Ord eller hjemlig Udtale. NMøll. VLitt.III.360.   (jf. det 9.3; nu sj.) i forb. som (oversat, fortalt) efter det skotske, efter skotsk original. ThorLa.FL.43. jf.: Ludvigs Gienfærd. (Ideen af det Skotske.). Bagges. Ungd.II.105.   paa skotsk. 1. paa (i) det skotske sprog. det engelske “church” hedder paa skotsk “kirk” ┆ 2. (l. br.) paa skotsk maner; efter skotsk skik og brug. klæde sig paa skotsk. VSO. jf. l. 29 ff.: *svøbt i Tordner de (dvs.: efterligninger af skotske ballader) fremgik, | For danske Folk paa skotsk at plage. Bagges. IV.48. 3) i faste forb. (undertiden vekslende m. ssgr.).   skotsk ballade, (æstet.) spec. om en art ballader over rædselvækkende motiver (gengangere olgn.), som (navnlig efter ty. forbilleder) var paa moden i Danmark i 1780'erne (se nærmere VilhAnd.Litt.II.517f.). *Saa gik det ham, som skrev de skottiske Ballader. Bagges.I.87 (jf. smst.324). smst.IV.48.   skotsk harve, (landbr., foræld.) skotskharve. LandbO.II.530.   skotsk havre, se u. Havre 1.   skotsk hue, (eng. scotch cap; jf. Skottehue) skyggeløs hue (mest brugt af børn) (af stift, uldent stof og alm. af aflang façon med baand ned ad nakken) af den slags, som mændene bærer i (visse egne af) Skotland. (han) valgte en sportsmæssig Udrustning med Knæbenklæder og skotsk Hue. Pont. HK.131. Wied.Fæd.188.   de skotske højlande, se Højland.   skotsk terrier, lavbenet, oftest sort terrier med opstaaende ører og kuperet hale; skotte (I.2.1). Hunden. 1920.128.   skotsk tøj, (jf. I. Skotte 3; nu l. br.) svært, uldent, ternet stof (af den art, som væves i Skotland og nu navnlig bruges i plaider olgn.); tartan. tærnede skotske Tøjer. Krøyer.I.523. Sal.²XXI.629.   skotsk vals (jf. Skottedans samt I. Skotsk; dial.). Feilb. CReimer.NB.381.