Høj-land, et. [II.1.2] land(strækning), der hæver sig (forholdsvis) højt over havet ell. det omkringliggende land (sml. -bund, -mark); spec. (geogr.): (bjerg)land, som ligger mindst 200 m. over havet (jf. Lavland). *hver den, | Som spænde Buen kan i Asiens Høiland. Hauch.DV.I.102. HC And.XII.221. (de) satte over Floden Euphrat, og vandrede igjennem Høilandene (Chr.VI: over-landene). 1Makk.3.37. Sal.²XII.124.   (l. br. i alm. spr.) om danske forhold. *Jylland, Du er Hovedlandet, | Høiland med Skov - Eensomhed. HCAnd. X.509. saa snart man kunde blive færdig (med pløjningen) her paa “Højlandet”, havde man et lignende Stykke nede i Kærene, der ventede paa Behandling. Bregend.TGK.7. Hillerslev ligger i den store Sænkning mellem de fyenske Højlande. SvendbAmt.1923.4.   højlandene ell. de skotske højlande (efter eng. (skotsk) the highlands) den nordlige del af Skotland (jf. -lænder, -skotte). de skotske Høilandes Fiction om afdøde Kæmpers Aander. Heib.Pros.III.59. NaturensV.1913. 378. (sj.) i ent.: Prætendentens Landgang . . havde foraarsaget (stærk bevægelse) i Højlandet . . Bjergskotterne strømmede til hans Fane. Blich.(1920).XIV.75. jf. Højlandskvæg som navn paa en skotsk kvægrace. LandbO.IV.241. den irske (irish) (gren) i Irland og . . den Højland-skotske i de nordlige Dele af Skotland.Rask.NSO.84.