høj-skotsk, adj. (især geogr. og sprogv.) adj. til -skotte. (pigebørnenes) lange dunede Ben . . under de højskotske (dvs.: skotsktærnede) Skørter. O Rung.Y.28. Højskotsk Faar. LandbO.II. 761.   især (ofte som subst.) om det keltiske sprog, der tales i Nordskotland (jf. gælisk samt høj-dansk osv.). (digtene) ere skrevne paa gaelisk eller oprindelig højskotsk.Blich. (1920).I.14. Sandfeld.S.²236.