stylpe, v. [ˈsdyl𝑏ə] (ogs. stølpe. [ˈsdøl𝑏ə] Feilb.BL.51. jf. u. opstylpe samt Feilb.). -ede. (jf. ænyd. stylpe (om krængende bølger. Kalk.IV.136), glda. stilpe, vende (en skaal) med bunden opad; fra mnt. stulpen, ty. stülpen; sideform til stelpe; jf. Stolp) vende (noget) om (saa at det ligger, falder, vender modsat af den tidligere stilling). Feilb. BL.51.   m. h. t. ærme, bukseben: d. s. s. opstylpe (2). MDL. Feilb. UfF.   uden for dial. nu kun bogtr. i udtr. stylpe (papiret) om, d. s. s. omstylpe. Selmar.²140. Sal.² XVIII.497.