† stelpe, v. -ede. vbs. -ning (PhysBibl. XIX.361). (egl. sa. ord som sv. stjälpa, der dels indeholder et stærkt verbum: fsv. stiælpa, falde, dels et svagt: fsv. stiælpa, fælde, jf. oldn. stelpa (svagt verbum), kaste om; besl. m. Stolpe, stylpe og m. ænyd. stelpe, dæmpe (Kalk.IV.118. Moth.S754. fra mnt. stelpen)) 1) intr.: snuble. Moth.S784. 2) trans.: faa til at falde (ell. snuble); vælte; styrte. *vi schal hielpe | De faldende og ej, med haarhed dennem Stelpe. Cit.ca.1705. (Thott4°1524.354). PhysBibl.XIX.361. jf.: Læsten som den fremkjøres, kan indstælpes (i et kulrum). smst.