yderlig, adj. [ˈyðərli; l. br. ˈy·ðər-] (dial. ogs. ydrelig (MDL.) ell. ude(r)lig olgn. Moth.U42. Aakj.FJ.105. Feilb.III.952. AKristensen.Fynboer.(1901).29 (uvle). UfF.). adv. d. s. ell. -t (nu sjældnere i bet. 3.2: yderligt slet. Raketten.1832.840. CMøll.F.327. Rubow.HL.59) ell. (†) -en (Holb.Kh.703. Schousbølle.Saxo.389. Skuesp.II,1.52. jf. Molb. HO. S&B.). (ænyd. d. s. (yderlig armod. Kingo.SS.V.283) og som adv. yderlig(en), uderlig, sv. ytterlig, fsv. yterliker, no. ytterlig, oldn. (adv.) útarliga (og útarla), jf. eng. utterly (og outerly), mnt. uterlik(en) (ty. äusserlich) og holl. uiterlijk samt sv. ytlig, no. dial. ytleg; til stammen i III. ydre; jf. Yder-   formen uderlig olgn. maaske til en komp.-dannelse af ud (oldn. útar)) 1) m. steds-bet. (ell. nærstaaende uegl. anv. heraf).    1.1) som (i forhold til andre ting) befinder sig (staar, sidder, ligger osv.) langt ude, langt borte fra det centrale, nær en yderkant, grænse. Et yderligt sted. Moth.U45. et stort Stykke Gesims, som er løsnet fra Muren, i saa yderlig en Stilling, at man kan vente at see det nedfalde med det allerførste. Raketten.1833.563. Finken lod sig høre . . fra en yderlig Kvist paa et af de store Træer. JVJens.Møllen.(1944).163. score (i fodbold) med en yderlig Jordstryger (dvs.: en bold, der gaar i maal tæt ved stolpen). Pol.⁷/₄1941.6.sp.2. jf.: En ung Kone af vor yderligere (dvs.: fjernere) Bekendtskabskreds. MLorentzen.R.I.130. – i alm. spr. især som adv. (knyttet til verber): *(han) bygged Kirken (dvs.: Højerup kirke paa Stevns) yderlig paa Klinten. Heib.Elv.79. Gjæsterne satte sig paa dem (dvs.: stolene) saa yderlig som muligt, som om de vare bange for dem. Schand.TF. I.124. Jomsborg var, hvor yderligt det end laa, et . . vigtigt Punkt for Danmark som Militærmagt. Johs Steenstr. (Univ Progr.1900. II.67). Sømhullerne (maa) anbringes forholdsvis yderlig. Grunth.Besl.57.   (jf. bet. 2) uegl. hvor yderligen har Spil ikke forledet ham! Skuesp.II,1.52. Saa yderlig Du end er kommen . . Det er endnu ikke for silde at begynde et ganske nyt, et . . lyksaligt Levnet. Rowel.Br.258. Feilb.III.952. spec. i udtr. for at tage en hasarderet chance, dumdristigt sætte noget i vove, “vove sig (for) langt ud” olgn.: hvad kunde der ikke fortælles om det Menneske og hans Fagter (dvs.: gale adfærd)! Men tilsidst kom han jo da ogsaa for udelig. Aakj.FJ.105. navnlig (nu l. br. i rigsspr.) i forb. som vove (ell. driste; se driste 2.1) sig (ell. sit liv, gods osv.) (for) yderlig(t): (Chr. IV) vovede sig yderligen baade til Lands og Vands (dvs.: i krigen; lat. forlæg: omnia . . ausus). Holb.DH.II.845. ieg (vilde tilraade), at min Kiære Herre ikke vovede sig og sin Velfært alt for yderlig for Publicum. Langebek.Breve. 447. *Vort Liv er dyrebart . . | Det var formastelig, fortvivlet Feighed, | At vove det saa yderligt for Vinding. Ew.(1914).III. 162. man (bør) ikke opholde sig her mod Høsten; thi det er alt for yderlig at vove Skib og Gods. IslKyst.58. Ligger du virkele dajr (dvs.: der) aa ser Løhn (dvs.: siger løgn, lyver) paa Gravsens Brej? Du vøver' de (dvs.: dig) rejtenok uvle uv mæ Voherre. AKristensen. Fynboer.(1901).29.    1.2) (især , nu mindre br.) som befinder sig paa overfladen, den udadvendende side af noget; udvortes (II); ydre (III.2(-3)); yder-. (undertiden m. nedsæt. bibet. af det overfladiske (2), udvendige (4)). den yderlige Deel (af hjerneskallen). LTid.1736.762. Man siger en Fistel i Armen, fordi en Fistel er dyb; men en Byld paa Armen, fordi en Byld er mere yderlig. Høysg.S.136. *Tidernes rindende Bølger | . . slukker Alt, hvad der glimter | Med laant og yderlig Glands. Hauch.SD.I.138. (den persiske sufismes) Sammenhæng med Muhammedanismen er . . ganske yderlig. Arth Christ. DT.122. substantivisk: 2 Microscopia . . Af hvilke det ene kunde tjene til at undersøge det yderlige, og det andet det inderste af Øjet. LTid.1727.476.   adv. Høysg.S.134. (jeg) synder paa mange Maader i mit Indre og Tanker, medens jeg yderlig er en rolig skikkelig pæn Fyr. LFrølich. Optegnelser og Breve.(udg.1920-21).83. Man er over for en Natur som Søren Kierkegaards ofte tilbøjelig til at dømme raskt og yderligt. TroelsL.BS.III.270. hvor stærkt (tilskuerne ved en boksekamp) end føler med Mændene deroppe paa Tribunen, ser de i Virkeligheden kun Tingene rent yderligt. Pol.²¹/₁₀ 1934.Sønd.21.sp.3. 2) (nu næsten kun () m. overgang til bet. 3) som staar meget fjernt (saa fjernt som muligt) fra det sædvanlige, gennemsnitlige, normale, middelvejen, indtager et yderstandpunkt; ekstrem; outreret; yderliggaaende; især om forhold: den yderlige Detaille, hvori Examinationen . . gaaer i Fædrelandets Historie. Cit.1839. (VorUngdom.1941/42.189). dette ubeskrivelig kjøbenhavnske Tonefald, hvis yderlige Form findes hos Gadedrengene. Schand.VV. 175. (politikeren er) forud for alle Andre i Radikalisme, og markerer altid et yderligere Standpunkt, end det, der har Stemning for sig. HWulff.DR.311. et meget yderligt exempel på avkortning. Jesp.SprU.46. i superl.: Lope og Cervantes . . fremstille den yderligste Contrast i deres timelige Skjæbne. Heib. Pros.V.122. denne jættetype med de yderligste træk af styrke og vildhed (de mange arme, kvinderov). AOlr.DH.II.180.   (nu sj.) om person. Dette agtbare Folk (dvs.: englænderne) er yderligt i Alting; Det forener . . de meest selsomme og stridige Egenskaber. JSneed.VI.391. jf. bet. 3.1: Whitman var som Emerson yderlig Individualist. NMøll. VLitt.III.680.   som adv. skemte yderlig (dvs.: frimodigt, dristigt). Moth.U45. jf. bet. 1.1 slutn.: Altid handler (Herodes) saa yderligt, at han gør det modsatte af, hvad han vil! MNeiiendam.KM.104. jf. yderliggaaende: en Kreditor (vilde) meget nødig . . anvende en saa yderlig gaaende Forholdsregel (som gældsfængsel). Davids.KK.¹I.196. i superl.: et Særkjende for den yderligst gaaende Naturalisme. Vodskov.SS.176. de yderligst Gaaende (dvs.: de ultraradikale). S&B. 3)  som udtr. for meget høj grad: overmaade (II); overordentlig (1.1); overvættes; særdeles.    3.1) (nu l. br.) som adj. (knyttet til betegnelser for forhold). (romerne) gave intet Qvarteer til dem, som . . ey iagttoge den yderligste Sømmelighed for Retten. Holb.Ep.IV.4. hun var opfødt i en yderlig Ukyndighed og Uvidenhed. Stampe.VI 236. Jeg er i en yderlig Forlegenhed. Heib. Poet.I.319. Sagen er mig af yderlig Vigtighed. Kierk.P.IV.224. Den kvindelige Form af Evas Bryst fremstilles . . med en yderlig Mangel paa Naturstudium. JLange.MF.210. ofte i forb. som (den) yderlig(ste) armod (Bagges.DV.²XI.30. Gylb.XII.281), fattigdom (Ruge.FT.334. Rahb.(Skuesp.IX.115)), nød (PAHeib.R.I.53. *Saa yderlig er Nøden, | Jeg drages alt med Døden. Grundtv. SS.I.424. S&B. jf. u. Nødsfald beg.), trang (PEMüll.¹II.294). sml.: det har endnu ikke været saa yderlig (dvs.: fattigt) for os, som denne Aften. KbhAftenp.1777.sp.510.   (sj.) substantivisk; i superl.: jeg (vil) til det Yderligste (alm.: til det yderste) værge mig mod at bringe Eder i en falsk . . Situation. JPJac. I.61.    3.2) som adv.: saare; i høj(este) grad; (i alm. spr. foretrækkes:) yderst (7). (oftest knyttet til et (part.) adj.). den yderlig Fattige, den aldeles Uformuende. Ew.(1914).II.50. Jeg talte slet, yderlig slet Fransk. Bagges. DV.IX.103. han er saa yderlig træt, og saa inderlig mat. Heib.Pros.X.133. han var yderlig frisindet i religiøs Henseende. JPJac.II. 144. Der vides yderlig lidt om det. Nystrøm. NØ.112. – † i superl.: Jansenister . . fordømme yderligst alle Aabenbaringer. LTid. 1734.14 (jf. ndf. l. 33ff.). Hoffet var yderligst fordærvet. PolPhysMag.I,1.76.   knyttet til verber; især i udtr. for, at noget udføres af yderste evne, under opbydelse af alle ens kræfter olgn. (kongen) var satt i Kirkens Band. Mod dette protesterede de Franske yderligen. Holb.Kh.703. Forældre og Husbonder (kommer) og gjøre en lang Præk, at Knøsen (som ikke antages til konfirmation) har læst saa yderlig tidlig og sildig. LMWedel. WordingborgAmt.(1818).32. (talespr.) i udtr. som slide sit tøj yderlig(t), slide det nær (I.2.1). ved at slide dem (dvs.: støvlesaalerne) altfor yderlig, gaar ikke alene Ydersaalen, men ogsaa de indre Dele . . i Løbet. Skomagb. 65. han gaar sit tøj meget yderligt ┆ – nu især i udtr. som saa yderlig(t), jeg kan: Jeg passer paa, saa yderlig (dvs.: nøje), som jeg kan. Cit.før1841.(OrdbS.; sjæll.). saa yderligt, han kunde, støttede (bestyreren) ethvert af (arbejdernes) berettigede Krav. EJuelHans.HM.44. Saa yderligt, det har været mig muligt, har jeg søgt at undgaa enhver nærmere Omtale af (disse) Brydninger. HKaarsb.M.Fort. UfF. sml. bet. 1.1: Først bad han Granderne – store og smaa, saa yderlig, som han kunde (dvs.: til barnedaab). Sv Grundtv.DF.I.228. – (jf. Formue 1(-2 beg.), II. straffe 1.7 og u. yderst 2.2; jur., foræld.:) Bider mand anden . . da skal hand først betale Skaden, og dernæst straffis yderlig paa sin Formue efter Skadens Beskaffenhed. DL.6–7–13 (“bemærker udentvivl en . . eftertrykkelig Pengemulkt.” Baden.JurO.). 4) (jf. ydermere; i alm. spr. oftest i komp.) i udtr. for, at noget føjes, lægges (udfyldende, forstærkende) til noget andet, ell. for at noget (en udvikling, et forløb) fortsættes ud over en vis grænse.    4.1) som adj.: supplerende; videre (se III. vid 14); undertiden brugt attrib. efter bestemmelsesord ved subst. i tilfælde, hvor omhyggeligt spr. foretrækker adverbiel brug (jf. u. bet. 4.2) (der (vilde) være en indirekte Fordel deri, at Oplandet paa et yderligere (dvs.: endnu et) Omraade (dvs.: ved et fælles elektricitetsværk) blev knyttet til Haderslev. Modersmaalet.¹⁷/₁1923.5.sp.6. Skoleforeningen besluttede . . at oprette en yderligere Privatskole. IFædres Spor.(1945).180); i st. f. udtr. som en yderligere grund foretrækker talespr. forb. som en grund til ell. mere. en yderlig (“rettere: yderligere.” MO.¹) Forklaring (er) den, hvorved noget bliver lagt til den sidst givne. PEMüll.¹II.294. *den anden Halvpart (af summen) | tilkommer Dommeren i denne Tvist, | saa sparer Du al yderlig Douceur. Rich.I.99. Som yderlig Prøve paa hans Arbejde hidsættes . . 131te Salme. CSPet.Litt.504. – Jeg kunde gjerne standse her, men jeg vil dog for en yderligere Fuldstændigheds Skyld oplyse det (sagte) ved (osv.). Kierk.I.104. Der ligger . . heri et yderligere Vink om regelmæssig Ordning af min Tid. Drachm.BF.130. de tre Hovedpersoner (i et drama) vise sig, uden at det lykkes os rigtig at faa Rede paa deres yderligere Skjæbne. Berl Tid.²⁹/₄1901.Aft.1.sp.5. angaaende yderligere Enkeltheder bedes De henvende Dem til Herr N. N. Ludv. Hun vilde ikke lytte, det irriterede bare og satte én i yderligere Oprør. ErlKrist.DH.59.   (jf. III. vid 14.3; især  ell. emb.) i substantivisk anv. Det yderligere og videre forbeholder jeg mig (senere) at fremføre. Cit.1839.(VorUngdom.1941/42.191). (man har) bestemt, at han vil være at forsætte til Tjeneste uden for Kriminalpolitiet, men at der i øvrigt ikke vil være yderligere at foretage over for ham. Pol.¹²/₁₂1939.4.sp.2. han sendte brev sidste jul; men siden har jeg ikke hørt yderligere fra ham ┆    4.2) som adv.; dels: i (endnu) højere grad; dels: endvidere, derudover, endda. han undersøgte ogsaa andre af l'Amoreux's Værker . . Yderlig samlede han Billeder af de Rytterstatuer, som man maa gaa ud fra, at l'A. har kendt. GNygaard. Fra enKunstners Værksted.(1940).63.sp.2. næsten kun i komp. yderligere: Holb.GW.IV. 10 (se u. Irettesættelse 1). (jeg) kan nu yderligere gjentage, hvad jeg foreløbigt yttrede, at (osv.). Heib.Pros.II.433. han kræver min moralske Understøttelse . . den defineres . . ikke yderligere. JLange.Breve.136. hvad er yderligere (1871: ydermere) dit Ønske? Esth. 9.12(1931). Is-Vanskelighederne i Storebælt tog yderligere til i Gaar. Berl Tid.³⁰/₁1940. M.1.sp.6. sml. I. end 3.1: Dette bestyrkedes endyderligere derved, at (osv.). NPWiwel.R.254. (Peter) sagde end yderligere (1819: ydermere; 1948: endnu stærkere): “Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Marc.14.31 (1907).   (jf. bet. 4.1) i forb. m. angivelse af antal. Ludv. Derpaa biede han yderligere (1871: endnu) syv Dage. 1Mos.8.10(1931). (der maa holdes) 3 lærlinge (sammen med) 10 svende og derefter 1 lærling for hver yderligere 5 svende. Arbejderen.1953.12.sp.1.

ydrelig, adj. se yderlig.