dydelig, adj. [ˈdy·ðəli] (glda. dy(g)delig; afl. af Dyd; foræld.) d. s. s. dydig 2. VSO. Alt, hvad der var pent og dydeligt, holdt han af, baade i Bøger og Omgængelse. Ing.LB.IV.14. *For Qvinden er dydelig Vandel | Det bedste Adelskjold.Hauch.SD. II.159. *På engang at holde sit Forhold (dvs.: at to ugifte lever sammen) frit | og dydelig vogte på hvert et Skridt, | det var i Sandhed at drive | Spøgen en Smule for vidt.Blaum.AH.224. jf.: Rygtet (farer ikke) med Tant i hvad det melder om hendes Dydelighed og elskelige Skikkelse. Ing.VS.I.133. (i 20.årh. spøg. ell. arkais.). en ung Dame, der ser mere nydelig end dydelig ud. FrPoulsen.F.75. NisPet.Nattens pibere.(1926).19.