veder-sige, v. [-ˌsi^?ɋə] vbs. -else (Moth.S188. ASØrsted. Haandb.V.82. Lassen.AO.³90. Jur O.(1934). 159). (æda. withærsighæ, mnt. wedderseggen; jur., foræld.; oftest som vbs.) fragaa, tilbagekalde ell. gøre indsigelse, protestere mod. Dersom nogen i Baand og Fængsel . . indgaar, eller lover noget, og hand det til Tinge vedersiger, saa snart som hand kommer i sin Frelse igien. DL.5–1–4. *Hvo det torde vedersige (SalmHj.150.2: modsige) | Motte ham (dvs.: Stefanus) med Blusel vige. Kingo. SS.IV.107.