vederlægge, v. [ˈve(·)ðərˌlægə] († -ligge. Cit.1717.(Falsteriana.97)). præt. -lagde; part. -lagt. vbs. (nu l. br.) -else (Moth.L99; i bet. 1.5: UnivA.1940-41.188) ell. (nu næppe br.) -ning (Slange.ChrIV.1323), jf. I. Vederlag. (ænyd. veder-, ver-, weyrlegge, glda. vedherlegghæ, æda. vethær-, vithærlæggæ, bestemme, forordne (DGL.II.365.475), lægge ved ell. paa (saar olgn.) (Harp.Kr.111.127), fsv. vidherläggia; dels til lægge ved (se II. lægge 47), oldn. leggja við, bestemme, dels efter mnt. wedderleggen, erstatte, gendrive) 1) som udtr. for gengældelse, kompensation, erstatning.    1.1) (nu næppe br.) m. h. t. hvad en modydelse bestaar i: yde, udrede, udbetale (til gengæld for ell. som erstatning for noget). Hvo som røver af den Mand, der dræbt er . . bøde for Valrov . . og derforuden vederlægge dobbelt saa meget, som røvet var. DL.6–16–3. jf.: jeg haver vederlagt den Ondt (1931: voldet dem ondt), som holder Fred med mig. Ps.7.5.    1.2) m. h. t. skade, mangel, afsavn ell. (nu især; , l. br.) udgift: yde noget til genoprettelse af ell. erstatning for; give kompensation for; opveje; genoprette; erstatte. ingen maa beskadige en anden, og i fald han har giort nogen Skade, maa han vederlegge den. Holb.NF.I.74. den Uret, han har giort sig selv . . vederlegger han med mueligste Flid. Spectator.136. Der paahvilede dem kun at vederlægge den Udgift, det kostede. EHolm.DH.1660-1720.I. 240. I det hele var Mad og Drikke ikke al Tid af bedste Slags. Og hvad der skortedes paa i Næringsværdi, maatte saa vederlægges i Mængde og Fyld. PhRDam.FI.97. Bekostningen . . maa siges at være vederlagt gennem det forøgede Udbytte, som Ejendommen paa Grund af Forbedringen har givet. Ret.1915/16.91.   † skaffe oprejsning, bøde, hævn for. (Torstenson) besluttede det (dvs.: admiralens dødsfald) strax at hefne, og paa de Danske at vederlægge. Slange.ChrIV.1244.   † m. tings-subj.: træde i stedet for; opveje; erstatte. noget, som vederlægger eller opfylder det som fattes. Johs Petersen.Den Isl. Skiørbug.(1769).4. en gold og kold Beundring har maattet vederlægge den . . indsigtsfulde Vurdering. Meisling.Digte fra Oldtiden.II.(1827).X.    1.3) (gldgs.) m. h. t. besiddelse, gode, rettighed: yde noget i stedet for ell. til gengæld for ell. lade det blive erstattet med noget andet. Ostemælk var en Natural-Ydelse til Præst og Degn. Den hørte hen under Navnet: “Midsommers-Rente”, som nu er afskaffet og paa anden Maade vederlagt. PhRDam.FI.54. naar de Enkeltpersoner, som Landets Love giver Forrettighed til Jordværdierne, vederlægger denne Forret med tilsvarende Afgifter. SBerthelsen.Hvorfor har Frihandelen ikke sejret?²(1904).9.    1.4) (nu sj.) m. h. t. modtagen gave, tjeneste, venlighed ell. behandling af en: gøre gengæld for; gengælde; betale tilbage; ofte i forb. m. med til angivelse af modydelsen. værer alle . . kierligsindede; Som vederlegge ikke ont med ont (1819: betaler ikke Ondt med Ondt). 1Pet. 3.9 (Chr.VI). *Den fremmede Person til Beltet gick i Vandet, | Og hialp at største Deel blev frelst: slig Høflighed | At vederlegge man med Penge var bereed. Holb. Paars.30. Hvor gjerne skulde jeg og borde jeg vederlægge Deres Godhed med det eneste som staaer i min Magt. Blich.(1920). XXXI.42. dette Folk skulde have vederlagt nogle føje Rim med kongeligt Spir og Herredømme! Gjel.KH.72. iron.: han (lod) de Ord falde, at naar han næste Gang giæstede Trøndelagen, skulde han være bedre forsynet, saa han kunde give Bønderne Lidt at bide paa, og vederlægge deres Artighed. Grundtv.Snorre.I.139.    1.5) (især emb.) m. h. t. (tjeneste)ydelse, arbejde: yde godtgørelse, betaling for; honorere; lønne. jeg lover dig, at vederlægge den Omsorg, du bærer for hende. Skuesp.X.313. hans eget Arbejde som Bestyrer, Tegner og Haandværker vederlagdes langt under dets virkelige Værdi. UBirkedal. WilliamMorris.(1908).18. Stillingerne som Ledere af den kliniske Praktikantundervisning . . vederlægges med Honorar. Anordn. Nr.303²⁹/₁₀1934.§5.    1.6) m. h. t. person; dels: gøre gengæld imod; gengælde; dels (nu næsten kun; især emb.): godtgøre ell. lønne. Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed (1931: gengældte mig efter min Retfærd); han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. Ps.18.21. ieg og min liden Familie befinde os for nærværende tid aldeles vel, og vil ønske at blive vederlagt med lige Tidinger fra min Kiære Herre. Langebek.Breve. 356. Oprindelig maa Kongsbryden ligesom andre Bryder have været en regnskabspligtig Betjent, der under en eller anden Form er blevet vederlagt for sit Arbejde. PJJørg. RH.285. Forstanderen (for skoletandklinikken) vederlægges med et Honorar, der . . svarer til Halvdelen af den for 2. Lønklasse normerede Løn. Cit.1926.(Ugeskr.fRetsv.1945. A.751). efter Forhandling indgik han paa at vederlægge Sagsøgte med 1000 Kr. (dvs.: som erstatning). smst.1944.A.840. 2) (nu sj.) modbevise; gendrive. hvilken Meening den berømte P. Daniel udi en a parte Dissertation har søgt at vederlegge. LTid.1720.Nr.32.2. Naar Farisæeren opfatter Jesus som Dæmon og hans Kraft som stammende fra gudsfjendtlig, overnaturlig Kilde, bliver dette sidste vederlagt af det velsindede Vidne, Romeren Tacitus. HBrix. AP.IV.177.