u-tøjlelig, adj. [uˈtωi'ləli] (sj.) som ikke lader sig tøjle, beherske; utæmmelig (2); uregerlig. han (syntes) en Legemliggjørelse af al norsk, selvstændig Folkeaand, ubøielig overfor fremmed Magt, utøilelig som Fossen nedenfor hans Fjeldskrænt. Etlar.Bjørneæt. (1898).52. (Frederik VII's) frodige og utøjlelige Fantasi. Danm Konger.480.