u-tællelig, adj. [uˈtæl'əli] (jf. ænyd. utellig (Kalk.V.1146), oldn. úteljanligr, ty. unzählig; især ) som ikke kan tælles (VII.1). Prahl.ST.II.4. samtidig kollaberer Patienten, hvis Puls bliver ganske overfladisk . . utællelig. Ugeskr.f.Læger.1940.1147. sp.2.   navnlig m. afsvækket bet.: utallig (1-2). Hvor utællelige ere dog de Planter, som fylde Rummet imellem den ringeste og fuldkomneste. Ruge.FT.6. Hunde, Katte, Storke i utællelig Mængde frempippe, fremspringe. Bagges.DV.IX.269. en utællelig Masse Havfugle. NaturensV.1914.211.