u-paakald(e)t, part. adj. (, l. br.) som man ikke har paakaldt (3) ell. bedt om; ogs. m. overgang til bet.: upaakrævet. en af de ligesaa hyppige som upaakaldte Ideassociationer. PHans.KK.273. de to Skuespilleres Vægring (dvs.: ved at spille et bestemt teaterstykke) var sket af Omsorg for min Digterære. – Hvor ophøjet og hvor upaakaldt! EChristians.NT.408. upaakaldet: S&B. HBrix.AP.III.193.